Jura

Jeg har pådraget mig en diskusprolaps i lænden efter en arbejdsulykke og er sygemeldt.

Jeg har nu flere gange gået til fysioterapeut og betalt mange penge for dette allerede. Mit spørgsmål er, hvem der skal betale denne træning hos fysioterapeuten, da de mener, der vil være brug for træning i 2-3 måneder.

Har jeg også krav på erstatning for varig skade?

Efter en arbejdsskade i 2016, hvor jeg faldt og pådrog mig en hjernerystelse og piskesmæld, hvilket blev anmeldt til arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har jeg siden februar i år arbejdet på nedsat tid pga. svære smerter og kognitive  udfordringer.

Jeg er indtil videre ansat i en § 56-ordning, hvor kommunen kompenserer min arbejdsgiver økonomisk for de timer, hvor jeg er sygemeldt.

Jeg arbejder cirka 20 timer om ugen. Nu har jeg imidlertid fået oplyst af en advokat, at hvis jeg fortsætter med at arbejde i en § 56-ordning, vil jeg ikke kunne få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, da jeg ikke vil kunne dokumentere noget indtægtstab under min sygdom.

Det bekymrer mig selvfølgelig, da §-56 ordningen som udgangspunkt kun kan løbe i to år. Derefter er jeg så at sige på herrens mark, hvis jeg ikke kan genoptage mit fuldtidsjob, hvilket jeg har tvivl om kan lade sig gøre. Jeg har fået lavet en speciallægeerklæring hos en professor i neurologi, som blandt andet konkluderer, at jeg har mén efter "en svær forstuvning af nakken", og at prognosen for fremtiden er ukendt.

Mit spørgsmål er: Er det korrekt, at man med en delvis sygemelding og en § 56-ordning frasiger sig retten til erstatning for tab af erhvervsevne?

I januar 2017 kom jeg kørende hjem fra arbejde, da en modkørende bilist kørte over i min vejbane og torpederede min bil. Jeg går nu sygemeldt fra mit job og er temmelig bekymret for fremtiden.

Den vej, hvor jeg blev påkørt, er en smal vej, hvor der ikke er nogen midterstriber. Normalt er der ingen problemer med at passere hinanden, og jeg har pendlet til job ad den vej i mange år. Men nu har politi og forsikringsselskaber afgjort, at fordi der ingen midterstriber er på vejen, så skal vi dele skyldspørgsmålet. På de billeder, politiet tog af ulykkesstedet, efterlades ingen spørgsmål om, hvor skylden burde placeres - min bil var presset ca. 30 cm ind i en lodret skrænt i min højre side.

Mit forsikringsselskab er helt enig i, at modparten burde påtage sig den fulde skyld, og at han sandsynligvis har siddet og sms’et eller været ukoncentreret og derved har overset min bil og er kørt over i min vejbane.

Men modparten vil selvfølgelig ikke påtage sig nogen skyld. Jeg er bekymret for, om jeg overhovedet kan få erstatning, når vi skal dele skyldsspørgsmålet.

Da jeg var studerende var jeg udsat for en dykkerulykke og fik udbetalt en erstatning fra mit forsikringsselskab. Jeg har siden skiftet forsikringsselskab.

De senere år har jeg fået mange flere gener fra ulykken og ønsker nu at få sagen genoptaget. Hvilket selskab skal jeg så henvende mig til, – det gamle eller det nye?

Jeg kom til skade efter en ulykke, hvor jeg blev påkørt af en bil for nogle år siden. Sagen er endnu ikke afsluttet, men jeg regner med at få en større erstatning. Jeg var helt uden skyld i ulykken.

Jeg har nu hørt nogle private rygter om, at det ikke går så godt for det forsikringsselskab, der skal udbetale erstatningen, og ham der kørte ind i mig, ved jeg tilfældigvis, er på kontanthjælp.

Hvad sker der, hvis forsikringsselskabet går konkurs, risikerer jeg så, at jeg ikke kan få en erstatning?

Min far har været i en trafikulykke og har fået nogle brud på sine ben. Han skal i et genoptræningsforløb, men hvem skal betale for et sådan forløb?

Så vidt vi ved, har min far ingen ulykkesforsikring, men er helt uden skyld i ulykken. Kan man forvente, at den ansvarlige bilists ansvarsforsikring dækker dette?

Jeg kom til skade for 10 år siden ved en trafikulykke og fik et par år senere en erstatning. Jeg har hørt meget forskelligt om, hvornår sådan en sag er forældet: to, tre, fem, 10 og 20 år. Jeg vil derfor spørge, hvilket tal der er det rigtige.

Jeg spørger, fordi jeg har fået det væsentligt værre indenfor det sidste års tid. Jeg begynder fx at blive bange for at miste mit arbejde. Tror du, at min sag er for gammel til at blive genoptaget?

Jeg var udsat for en arbejdsulykke for nogle år siden. Jeg har fået en større erstatning, som jeg har sat ind på en kreditorbeskyttet konto i den bank, jeg havde i forvejen.

Jeg vil gerne lave investeringer for pengene, men er i tvivl om, hvad jeg egentlig kan gøre, uden at beskyttelsen forsvinder, for jeg har hørt noget om, at man skal passe meget på. Kan jeg fx placere pengene i værdipapirer, uden at beskyttelsen bliver ophævet?

Jeg har for nogle år siden været ude for en trafikulykke, hvor jeg kom rimeligt slemt til skade. Jeg har det problem, at jeg lige nu føler, at jeg ikke kan komme videre i forholdet til mit ulykkesforsikringsselskab.

De har efter langt tids forhandling udbetalt 12 % i méngraderstatning, hvilket jeg synes er alt for lidt. Selskabet har nu foreslået, at vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at vurdere mit mén, hvilket kunne være en løsning. Hvis jeg nu aftaler dette med selskabet, og det viser sig, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mod forventning vurderer méngraden mindre end de allerede udbetalte 12 %, skal jeg så betale differencen tilbage til forsikringsselskabet?

Jeg har fået et piskesmæld, efter at jeg var udsat for en traumatisk trafikulykke. Efter en kort sygemelding følte jeg, at jeg var nødsaget til at gå på arbejde. Faktisk slæbte jeg mig næsten et helt år af sted, selv om jeg havde både hovedpine, kvalme og koncentrationsbesvær. Først herefter begyndte det at gå bedre. Jeg har i hele perioden fået stærk smertestillende medicin, fysioterapibehandling samt været til samtale hos min egen læge én gang ugentligt.

Jeg har nu i venteværelset til fysioterapien hørt, at man kun kan få godtgørelse for svie og smerte, hvis man er sygemeldt. Er det virkeligt rigtigt?

Jeg har fået et piskesmæld efter en alvorlig trafikulykke for 4 år siden, hvor en anden bil kørte ind i min. Jeg har fået en erstatning fra modpartens forsikringsselskab, som jeg ikke er tilfreds med. De har fx givet mig en meget lav erstatning for det mén, jeg har efter ulykken (10 %). Selskabet siger, at de har truffet deres afgørelse på baggrund af en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, som de havde indhentet og vil ikke lave om på den.

Arbejdsskadestyrelsen siger, at deres udtalelse kun er vejledende, og at man derfor ikke kan klage over den. Kan jeg nu ikke på nogen måde få ændret Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, og er der ellers noget, jeg kan gøre for at få en højere erstatning?

Jeg har en el-kørestol. Den kører otte km. i timen og mit spørgsmål er, hvor jeg må køre den, dvs. på fortovet, på cykelsti eller på vejen? Jeg kan ikke finde nogen regler eller anvisninger om dette nogen steder.

Jeg har haft en invalidebil siden 1982, hvor jeg kom ud for en ulykke. Seneste genbevilling fik jeg for fire år siden. Nu ønsker min svigerdatter imidlertid at låne min bil en gang imellem. Min søn og svigerdatter har selv en bil, men ca. en gang om ugen vil min svigerdatter gerne køre i den, fordi hun skal til den anden ende af landet i forbindelse med arbejde. De vil gerne betale noget til benzinen og andre udgifter. Må jeg låne bilen ud til min svigerdatter?

Jeg var for ca. otte år siden udsat for en arbejdsulykke. På tidspunktet for ulykken havde jeg et fuldtidsjob, som jeg var meget glad for. Efter en lang sygeperiode prøvede jeg at genoptage arbejdet, men måtte hurtigt opgive. Sidenhen har jeg været ude i nogle opslidende praktikforløb mv., men måtte til sidst modstræbende acceptere, at jeg hverken kunne klare et fuldtidsarbejde eller et fleksjob. Det endte med, at jeg fik førtidspension.

Før jeg blev førtidspensionist, fik jeg tilkendt en erstatning for erhvervsevnetab med løbende ydelser hver måned. Jeg ønsker imidlertid nu at få erstatningen udbetalt som et engangsbeløb. Mit spørgsmål lyder på, om jeg kan risikere, at Arbejdsskadestyrelsen finder på at nedsætte den fastsatte erhvervsevnetabsprocent?

Jeg var udsat for en ulykke på en ferie i udlandet for nogle år siden, der medførte, at jeg fik en dyb depression, som det har taget mig lang tid at komme igennem. Jeg blev siden fyret fra mit arbejde og fik bl.a. ikke ansøgt om folkepension i tide, som jeg ikke vidste, man skulle gøre. De har dog skrevet til mig om det fra det offentlige.

Jeg blev folkepensionist for ca. et halvt år siden, men først for en måned siden fik jeg taget mig sammen og ansøgt om pensionen. Jeg har modtaget den nu, men hvordan får jeg ansøgt om den folkepension, jeg har til gode?

Vores søn kom for 4 år siden ud for en ulykke, da han kørte i bil på vej til arbejde. Han blev lam i sin ene arm, og han fik i tilknytning hertil også en dyb depression. Siden da har han haft svært ved at klare mange ting i sit liv. Han bor desværre i den anden ende af landet.

En dag vi besøgte ham, fandt vi ud af, at han havde fået afslag på en ansøgning, han havde sendt til kommunen om hjælpemidler. Klagefristen var overskredet med flere uger. Vi havde, inden ansøgningen blevet sendt, snakket om, at vi ville klage, hvis der kom et afslag. Vi skyndte os at hjælpe ham med at skrive en klage og fik det også sendt af sted samme dag. Nu vil jeg spørge, om det hele er for sent?

I foråret kom jeg ud for et trafikuheld, hvor en bilist kørte ind foran mig, så jeg røg ud over cyklen. Dette gjorde, at jeg har fået piskesmæld. Jeg går til fysioterapeut en gang om ugen, da jeg stadig er påvirket af uheldet. Smerterne bliver værre, de går ned i højre arm og hånd, og jeg har daglig hovedpine. Jeg har haft 10 sygedage, men kæmper mig nu på arbejde hver dag. Modpartens forsikringsselskab har bl.a. betalt for min medicin og har også erkendt mig et svie- og smerte beløb.

Mit spørgsmål går ud på, om svie og smerte kun dækker når man er sengeliggende? Jeg har nemlig hørt, at man kan få godtgørelse for et mindre beløb pr. dag, når man er hæmmet i sin dagligdag.

Min mand er desværre blevet alvorligt syg, og vi har fået at vide, at vi ikke skal forvente, at han overlever. Vi har 2 børn på 15 og 17 år, der begge bor hjemme endnu. Den ældste regner med at skulle bo hjemme, til han er færdig med sin uddannelse om 3 år. Min mand har en pensionsordning, der omfatter børnepension. Jeg har flere spørgsmål vedrørende denne type pension:

Hvor gamle er børnene, når de ikke mere kan få det? Er det mig eller børnene, der modtager pengene? Udbetales pengene som et éngangsbeløb eller over flere rater, og skal jeg betale skat af dem? Skal der betales arveafgift?

Jeg har fået en P-bøde for, som de skriver, at have ”parkeret uberettiget på en handicapplads”. Det mener jeg ikke, at jeg har, da jeg har et blåt handicapskilt. Men jeg erkender at have glemt at lægge skiltet synligt frem i bilen. Jeg synes kun, at jeg skal betale for en foreteelse, jeg har begået. I disse IT-tider med mobiltelefoner, der kan alt, kan det ikke være et problem for P-vagterne at se, hvem der har handicapskilte, og så kan de skrive bøder ud med korrekt foreteelse – som fx at man har glemt at fremlægge handicapskilt synligt i bilen.

Jeg kom for 20 år siden ud for en trafikulykke. Min modpart påtog sig det fulde ansvar, og jeg fik udbetalt en méngodtgørelse på 8 %, men jeg fik ingen erstatning for tab af erhvervsevnen. Jeg har dog også klaret at have fuldtidsarbejde lige siden. Nu frygter jeg imidlertid for min fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet, for jeg har gennem de seneste par år fået flere og flere symptomer. Bl.a. har jeg fået konstateret svær slidgigt i ryggen på det sted, hvor jeg oprindeligt blev ramt (kan ses på røntgenbillede).

Mit spørgsmål er, om jeg godt kan få noget for tab af erhvervsevnen nu? Jeg tænker bl.a. på, at jeg jo ikke fik nogen erhvervsevnetabserstatning dengang. Kan jeg evt. også få noget mere i méngodtgørelse?

Jeg har pådraget mig et piskesmæld efter en trafikulykke. I forbindelse med min sygemelding på mit arbejde, er jeg desværre blevet fyret. Kan fyringen evt. være uberettiget?

For kort tid siden kørte jeg galt, da en anden bil kørte op i min bil bagfra. Jeg har konstante smerter, og min læge vurderer, at jeg har piskesmæld. Jeg har aldrig fejlet noget før.

Jeg sidder med en masse papirer, som jeg ikke kan overskue og har derfor besluttet mig for at få en advokat. Jeg har endnu ikke taget kontakt til én, men har fundet et advokatfirma i min hjemby.

Er der nogle muligheder for, at jeg kan få tilskud til advokatudgifterne fra hende, der kørte den anden bil, og hvor meget kan jeg få? Hun har påtaget sig det fulde ansvar.

For ca. 3 måneder siden blev jeg påkørt af en bilist, da jeg skulle krydse gaden tæt på vores hjem. Siden ulykken har jeg haft svært ved at arbejde på grund af smerter i ryg, nakke, knæ og skuldre. Der skete ikke noget med den mand, der kørte bilen. Hans forsikringsselskab arbejder for øjeblikket på at finde ud af, hvilken erstatning jeg evt. skal have. Jeg er imidlertid meget nervøs for, at jeg slet ikke kan få nogen erstatning, for jeg tror desværre ikke, at jeg så mig ordentligt for, da jeg trådte ud på vejen. Jeg har dog også hørt fra flere, at bilisten kørte alt for stærkt. Begge ting har jeg givet udtryk for overfor selskabet. Min tanker kredser konstant om ulykken, og om jeg kunne have gjort noget anderledes, hvilket bestemt ikke er godt for min tilstand.

Jeg vil derfor spørge, om det er muligt at få erstatning, selv om det – måske – er ens egen skyld, at man er kommet ud for en trafikulykke?