Kan jeg få erstatning for erhvervsevnetab, når jeg har en § 56-aftale?

Spørgsmål:

Efter en arbejdsskade i 2016, hvor jeg faldt og pådrog mig en hjernerystelse og piskesmæld, hvilket blev anmeldt til arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har jeg siden februar i år arbejdet på nedsat tid pga. svære smerter og kognitive  udfordringer.

Jeg er indtil videre ansat i en § 56-ordning, hvor kommunen kompenserer min arbejdsgiver økonomisk for de timer, hvor jeg er sygemeldt.

Jeg arbejder cirka 20 timer om ugen. Nu har jeg imidlertid fået oplyst af en advokat, at hvis jeg fortsætter med at arbejde i en § 56-ordning, vil jeg ikke kunne få tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, da jeg ikke vil kunne dokumentere noget indtægtstab under min sygdom.

Det bekymrer mig selvfølgelig, da §-56 ordningen som udgangspunkt kun kan løbe i to år. Derefter er jeg så at sige på herrens mark, hvis jeg ikke kan genoptage mit fuldtidsjob, hvilket jeg har tvivl om kan lade sig gøre. Jeg har fået lavet en speciallægeerklæring hos en professor i neurologi, som blandt andet konkluderer, at jeg har mén efter "en svær forstuvning af nakken", og at prognosen for fremtiden er ukendt.

Mit spørgsmål er: Er det korrekt, at man med en delvis sygemelding og en § 56-ordning frasiger sig retten til erstatning for tab af erhvervsevne?

Svar:

Jeg må beklageligvis sige, at jeg er enig med den advokat, du refererer til.

Jeg vil begrunde min vurdering med henvisning til to principielle afgørelser fra Ankestyrelsen. I den ældste af disse afgørelser fra 2011, slår Ankestyrelsen, med henvisning til en dom fra Østre Landsret, fast, at en skadelidt efter en arbejdsulykke, der havde indgået en § 56-aftale, men samtidig modtog uændret løn under sygdom, ikke havde noget erhvervsevnetab og således ikke havde ret til erstatning for erhvervsevnetab.

I den nyeste af afgørelserne fra 2014 slår Ankestyrelsen fast, at en tilskadekommen, der er ansat på det ordinære arbejdsmarked og ikke har en lønnedgang på 15 % eller derover i forhold til, hvad den tilskadekomne ville have tjent uden arbejdsskaden, ikke har ret til erstatning for erhvervsevnetab. Heller ikke selv om, der er indgået en § 56-aftale, hvor den tilskadekomne ikke modtager løn fra sin arbejdsgiver ved sygemelding, men alene sygedagpenge. Sygedagpengene træder i denne situation i stedet for løn og indgår derfor ved beregningen af den aktuelle indkomst på lige fod med den almindelige løn.

Med henvisning til disse afgørelser, er jeg som nævnt enig med den omtalte advokat i, at hvis en tilskadekommen er ansat i en § 56-ordning og stadig modtager fuld løn, vil vedkommende ikke kunne få tilkendt erstatning for erhvervsevnetab, da der ikke vil kunne dokumenteres noget indtægtstab under sygdommen.

Jeg vil dog hertil anføre, at en tilskadekommen altid – som udgangspunkt inden for en frist på fem år fra en afgørelse om spørgsmålet om erhvervsevnetab – har mulighed for at anmode om genoptagelse af arbejdsskadesagen, hvis der sker en væsentlig ændring af de erhvervsmæssige forhold.

Sluttelig vil jeg bemærke, at en aftale, jfr. § 56-ordningen, generelt kan forlænges, hvis den tilskadekomne pga. sin lidelse har haft 10 fraværsdage inden for det sidste år (min. 4 timer om ugen).

Venlig hilsen
Marianne Bak Svendsen, jurist