Hvordan skal jeg forholde mig til kommunens afslag om hjælpemiddel?

Spørgsmål:

Jeg blev benamputeret over knæet i januar 2017 og fik bevilget en mekanisk knæprotese. Denne protese opfylder imidlertid ikke mit behov hverken i arbejdsmæssige eller i sociale sammenhænge. Jeg kan for eksempel ikke gå uden brug af krykke, da protesen folder sammen, hvis jeg ikke sørger for, at den er låst.

Jeg har derfor søgt kommunen om en protese med elektronisk knæled, men har fået afslag, da min gangdistance er blevet bedre efter amputationen. Uden hensyn til at jeg er bundet til en krykke, vurderer kommunen derfor, at jeg er afhjulpet i væsentlig grad med den mekaniske protese.

De aktiviteter, den elektroniske protese vil afhjælpe, og som jeg har nævnt i min ansøgning, er for eksempel vedligeholdelse af mit hus og min have, mine arbejdssituationer, ind- og udstigning af min bil, gang på ujævnt underlag og trappegang. Kommunen vurderer, at det ikke er aktiviteter, der vil have væsentlig lettelse i dagligdagen...

Jeg vil selvfølgelig klage over kommunens afgørelse. Er det virkelig en begrundelse, der holder i henhold til servicelovens § 112 om det bedst egnede og billigste hjælpemiddel? Jeg er helt klar over, at en elektronisk protese ikke er det billigste, men det er det bedst egnede for mig.

Svar:

Hvis du har formuleret dig i din ansøgning, som du har formuleret dig i dit spørgsmål til os, har du umiddelbart gjort det helt rigtige: Altså argumenteret for, hvordan en anden type protese vil være væsentlig for dig i din hverdag. Det er korrekt, at kommunen skal vurdere hvilket hjælpemiddel, der er billigst egnet. Men de skal gøre dette ud fra en samlet vurdering af dine forhold.

I forhold til en kommende klage vil jeg opfordre dig til at henvise til din ansøgning og din argumentation her. Hvorvidt en klage vil ændre udfaldet af afgørelsen, kan jeg desværre ikke udtale mig om. Men du risikerer jo ikke noget ved en klage.

Jeg har klippet lidt fra Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10324 af 14/12 2017 Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, som du måske vil kunne bruge i din kommende klageargumentation:

Den daglige tilværelse i hjemmet

8. Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der bl.a. lægges vægt på hjælpemidlets eller forbrugsgodets funktion og vigtighed i forbindelse med borgerens ophold i hjemmet. Der kan f.eks. lægges vægt på betydningen for den pågældendes mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre. Der kan desuden lægges vægt på betydningen for, at borgeren fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem.
Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets eller forbrugsgodets funktion for andre, der hjælper borgeren til dagligt i hjemmet. Der kan f.eks. være tale om en lift eller en særlig seng, som en plejer eller et familiemedlem bruger ved pleje af den pågældende.

De sociale forhold, herunder om borgeren har ægtefælle og børn, skal tages i betragtning ved vurderingen af behovet for et hjælpemiddel eller forbrugsgode. Det forventes således som udgangspunkt, at f.eks. ægtefælle eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet. Det offentlige kan dog ikke pålægge børn af borgere med nedsat funktionsevne mere arbejde i hjemmet end andre børn på samme alder udfører, ligesom det offentlige ikke kan pålægge en evt. ægtefælle arbejde i hjemmet udover, hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser.

Udøvelse af erhverv

9. Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet eller forbrugsgodet er nødvendigt for, at borgeren kan være i erhverv. Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal således være en forudsætning for, at borgeren overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

21. Afgørelsen af, om der er behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, træffes på grundlag af en samlet vurdering af borgerens situation i forhold til de indhentede oplysninger, jf. også § 5 i retssikkerhedsloven om helhedsvurdering.

Det er vigtigt, at sagsbehandlingen forud for afgørelsen sker i et tæt samarbejde mellem borger og sagsbehandler. Det er borgeren, som bedst kan formulere sine behov. Gennem rådgivning kan han eller hun således medvirke til at udrede, hvilket hjælpemiddel eller forbrugsgode og af hvilken kvalitet der er behov for. Det skal bemærkes, at udgangspunktet er, at der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter § 3 i hjælpemiddelbekendtgørelsen, jf. vejledningens kapitel 4 om, hvad ydelsen dækker.

30. I forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling må det afklares, hvilke manglende funktioner hjælpemidlet skal afhjælpe, og hvilke muligheder der findes for at afhjælpe den nedsatte funktionsevne under hensyn til borgerens situation. Formålet med hjælpen bør være, at den enkelte kan leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.

Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af borgerens situation. Ved denne vurdering kan der bl.a. indgå oplysninger om borgerens behov og helbredsmæssige tilstand. Desuden indgår oplysninger om hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed, betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til service, garanti, service- og reparationsmuligheder.

33. Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning.

I vejledningens kapitel 10 om de enkelte typer af hjælpemidler er der under de enkelte hjælpemidler nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan borgerens behov, f.eks. ved progredierende lidelser, have ændret sig.

Udskiftning af et hjælpemiddel kan også blive aktuel, hvis der er kommet et hjælpemiddel på markedet, der er væsentligt bedre egnet for borgeren, eller som i væsentlig grad bedre kan afhjælpe den nedsatte funktionsevne.

Kilde: Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 10324 af 14/12 2017 ” Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder”

Du kan læse hele vejledningen her. 

Jeg håber, at ovenstående hjælper dig lidt videre. Held og lykke med videre forløb.

Venlig hilsen

Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver