Det kan give stress at være arbejdssøgende

Det kan være vanskeligt at håndtere de krav, som jobcentrene stiller i forbindelse med sygemelding og jobopstart efter en ulykke, og for nogle kan det medføre stress.

Stress er efterhånden blevet et udvandet begreb, og folk omtaler ofte sig selv som stressede, når de i virkeligheden mener, at de har travlt. Der er imidlertid afgørende forskel på at have travlt og være stresset.

Travlhed er ofte forbundet med en vis grad af lyst og engagement. Stress er derimod en belastningstilstand, der opstår, når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, som den enkelte har eller oplever at have. Fokuserer vi på jobsituationen, vil kravene til, hvad man skal som ledig, sygemeldt eller i jobafklaring ofte forekomme ufravigelige og til tider meningsløse. Mens denne oplevelse er nogenlunde ens for alle, vil der ofte være store individuelle forskelle, når det gælder ressourcer. I denne sammenhæng skal ressourcer forstås bredt og dækker således over alt fra tid og økonomi til fysisk og psykisk overskud og sidst, men ikke mindst den enkeltes tilgang til verden eller måde at se tingene på.

Langvarig stress er problematisk

Stresshormoner er en naturlig og nødvendig del af vores hormonsystem. Når vi bliver i tvivl om, hvorvidt vi kan håndtere en given situation, træder vores primitive kamp/flugt system i gang for at øge vores overlevelseschancer. Rent fysiologisk sker der det, at der pumpes hormoner ud i kroppen, som gør, at pulsen øges, musklerne spændes og opmærksomheden skærpes, så vi er på vagt.

Såvel de psykologiske som fysiologiske reaktioner er forholdsvis uproblematiske, så længe de er afgrænset til den konkrete situation, eksempelvis mødet på jobcenteret. Problemet opstår, når disse reaktioner bliver langvarige. Det kan være fordi, den situation, som udløser stress, er langvarig.

Når du spekulerer, aktiveres stresssystemet

Tilpasningen til de nye livsomstændigheder efter ulykken generelt og turen gennem jobcenterets mølle i særdeleshed er glimrende eksempler på stressorer, som over en lang periode vil aktivere stresssystemet.

En anden faktor, som også bidrager til at vedligeholde stresssystemet, er evnen til at tænke. I modsætning til mere primitive dyrearter har vi mennesker en evne til at gruble over situationer, vi oplever som truende eller belastende. Når vi tænker over noget, som presser os, får vi en følelses-mæssig og kropslig reaktion, der passer til situationen. Vi behøver altså ikke længere at være konfronteret med situationen. Tanken og forestillingen om situationen er tilstrækkelig til at aktivere og vedligeholde en stressreaktion. Når først denne onde cirkel er igangsat, vil kroppen og psyken gradvist blive mere og mere overbelastet med flere og flere symptomer til følge.

De vigtigste symptomer

Langvarig og ubehandlet stress kan øge risikoen for at udvikle bl.a. hjerte-kar-sygdomme og depression, ligesom en række kroniske lidelser kan forværres. Derfor er det vigtigt, at du opsøger hjælp, hvis du oplever nogle af følgende symptomer:

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Diarre
  • Træthed og/eller søvnproblemer
  • Hukommelses- og koncentrationsproblemer
  • Manglende overblik og engagement
  • Lav tolerancetærskel
  • Humørsvingninger
  • Øget brug af stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol

Gode råd

Få psykologens gode råd til, hvordan du bedst muligt håndterer langvarig stress

7 råd til at håndtere stress