Hjælpemidler på rejsen

Spørgsmål:

Kan jeg tage mine hjælpemidler med til udlandet?

Svar:

Du må gerne tage dine hjælpemidler/forbrugsgoder med til udlandet f.eks. på ferie.

Hvis det midlertidige udlandsophold ikke overstiger en måned, kan du medtage hjælpemidlet eller forbrugsgodet uden at ansøge kommunen. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal du ansøge kommunen om at måtte medtage det, inden udlandsopholdet påbegyndes.