Gå til hovedindhold

Hvor meget skal børnene inddrages?

Det er vigtigt at slå fast, at børn skal inddrages i ulykken, men det skal gøres på en alderssvarende og hensynsfuld måde.

En ulykkesramt og hendes datter

Som forældre vil vi gerne beskytte vores børn, og derfor kan det forekomme nærliggende at skåne barnet ved at undlade at inddrage det i ulykken. Det kan imidlertid vise sig at være et misforstået hensyn, fordi manglende inddragelse kan skabe fantasifulde forestillinger, som efterlader barnet alene med tanker, følelser og ubesvarede spørgsmål.

Det er derfor vigtigt at slå fast, at børn skal inddrages i ulykken, men det skal gøres på en alderssvarende og hensynsfuld måde.

En god tommelfingerregel er, at I skal sætte ord på ulykken og fortælle det nødvendige. Børn har oftest en formidabel evne til at spørge ind til det, de gerne vil vide. Når de har fået besvaret deres spørgsmål, vil de oftest sidde stille og gruble en stund, inden de genoptager deres leg.

Børn under 7 år

Børn op til syvårsalderen kan ikke forstå skader, som ikke kan ses. Generelt er det bedst at undgå for mange detaljer om ulykken. Endvidere er det vigtigt at bruge et meget konkret sprog, idet børn i denne aldersgruppe let kan misforstå metaforer og drage forkerte konklusioner.

Børn over 7 år

Børn over syvårsalderen er derimod i stand til i højere grad at tænke logisk og forstå konsekvenserne af egne og andres handlinger. Derfor begynder de at blive mere bevidste om, hvad alvorlige ulykker kan betyde for dem selv og deres familie. Som følge heraf kan børn i denne aldersgruppe godt have brug for at få lidt flere detaljer om ulykken og dens konsekvenser.

Når du taler med børn om en ulykke, gælder det generelt, at du skal være så konkret og optimistisk som muligt. Børn vil typisk være bange for, om ulykken sker igen. Her er det vigtigt, at den voksne på den ene side er realistisk og siger, at du ikke kan garantere, at en ulykke ikke kan ske igen, men på den anden side fastholder det optimistiske og realistiske faktum. Det kan eksempelvis være, at far eller mor har kørt i bil mange gange uden, der er sket en ulykke. Derfor er risikoen for, at det vil ske igen meget lille.

Hvad skal børn se?

Et andet spørgsmål er, hvad børn skal se. Skal de eksempelvis med på hospitalet, hvis en forælder eller nærtstående er indlagt efter en ulykke? Det beror altid på en individuel vurdering. For nogle børn kan det virke skræmmende, mens det for andre børn kan være med til at give dem et bedre billede af situationen og hjælpe dem til at forså reaktionerne hos de voksne omkring dem.

Hvis du vælger, at børnene skal se den ulykkesramte, er det vigtigt, at det sker sammen med en voksen, som kan rumme deres følelser. Børn spejler sig i de voksnes følelser. Det betyder, at hvis de ser den ulykkesramte sammen med en stærk følelsesmæssig påvirket voksen, vil de også selv blive meget påvirkede og unødigt bange.

Hvis de omvendt er sammen med en voksen, som forsøger at holde sammen på sig selv for barnets skyld, vil barnet opleve, at det ikke er ’tilladt’ at vise sine reelle følelser. Derfor er det vigtigt, at barnet er sammen med en voksen, som barnet er tryg ved. Den voksne skal være så afklaret med situationen, at vedkommende er i stand til at trøste og berolige barnet, hvis der kommer en reaktion, og samtidig også kan tolerere, hvis der ikke kommer nogen reaktion.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at et eventuelt besøg finder sted på barnets præmisser. Det kan være godt at tage noget legetøj med, så barnet kan gå til og fra og bearbejde indtrykkene. Endvidere bør besøget afbrydes, når barnet ikke længere ønsker at være til stede.

Børn bearbejder ulykken forskelligt

Ligesom voksne bearbejder børn ulykken i et individuelt tempo. Det er derfor helt normalt, at barnet i nogle perioder kan være meget optaget af ulykken og omstændighederne omkring den, mens det i andre perioder vil virke ligeglad.

Det er vigtigt, at du som voksen respekterer dette og hverken forsøger at presse information ned over barnet eller affærdiger barnets spørgsmål med henvisning til, at der ikke er tid, eller at det ikke er vigtigt. Børn spørger til det, som de finder relevant her og nu.

Netop fordi reaktionerne er individuelle, kan det være vanskeligt at vurdere, hvad der er en normal reaktion, og hvad der ikke er. Det er vigtigt, at barnet får professionel hjælp, hvis følgende symptomer viser sig over længere tid:

  • Barnet isolerer sig fra voksne såvel som venner og kammerater
  • Barnets væremåde forandrer sig drastisk
  • Barnet har hyppige angstanfald
  • Barnet ønsker ikke længere legeaftaler og aktiviteter
  • Barnet har problemer med søvn og appetit
  • Barnet udviser overdreven omsorg og bekymring for den ulykkesramte og familien