Sund livsstil

Hvis du har en funktionsnedsættelse efter en ulykke, skal du være særligt opmærksom på at få trænet og i det hele taget leve sundt, så du kan opretholde dit nuværende funktionsniveau.

Mange mennesker med en funktionsnedsættelse efter en ulykke får et dårligere kredsløb og bliver på grund af skaden mere inaktive og er dermed i større risiko for at få livsstilsrelaterede sygdomme.

Derfor er der nogle ting, du skal være opmærksom på for at opnå så sund livsstil som muligt.

Træning

Regelmæssig træning og fysisk aktivitet kan medvirke til

  • at undgå unødvendig overbelastning af din krop
  • at fastholde dit optimale funktionsniveau

Du kan træne målrettet i træningscenter, i svømmehal eller i en idrætsklub, men træning kan også være havearbejde, gåtur med hunden eller andre aktiviteter i dagligdagen.

Læs mere om træning og idræt

Kost

Hvis du er gangbesværet eller bruger kørestol, kan det være svært at forbrænde energi. Derfor er sund kost vigtig for at undgå overvægt, som vil være en ekstra belastning for kroppen.

Få opskrifter på sund og lækker mad

Rygning og alkohol

De generelle anbefalinger om rygning og alkohol gælder også for personer, der har nedsat funktionsevne efter en ulykke. Rygning kan modvirke kroppens evne til restitution ved for eksempel at forhindre det skadede væv i at gro sammen.