Gå til hovedindhold

Netværksgrupper for pårørende

En netværksgruppe er et gratis tilbud til dig, der er pårørende.

Fire kvinder hygger med en sodavand og kage

Vil du vide mere om netværksgrupperne?

Kontakt koordinator Camilla Weihe på cwe@ulykkespatient.dk eller ring på 3673 2043.

I UlykkesPatientForeningen ved vi, at det kan være hårdt at være pårørende, når hverdagen forandrer sig efter en ulykke. Det kan både være praktik, nye opgaver eller ændrede fremtidsdrømme der fylder men også følelser som sorg, vrede og magtesløshed.

Formålet med gruppen er at give dig som pårørende et rum, hvor du kan møde andre i samme livssituation og dele erfaringer. Grupperne er både for dig der er ny pårørende, og dig der har været pårørende i mange år.

Grupperne faciliteres af en psykolog fra UlykkesPatientForeningen. Til hvert gruppemøde holder psykologen et oplæg om fx følelsesmæssige reaktioner, kommunikation eller trivsel. Oplægget danner ramme for den efterfølgende snak og erfaringsudveksling.

 

Læs også Anne Lenes fortælling: "Netværksgruppe gav mig en større forståelse for mine reaktioner"

En tidligere deltager siger

"Jeg følte, at jeg var i trygge rammer. Jeg kunne åbne mig op og dele de tunge tanker. Med psykologens kyndige vejledning og oplæg kunne jeg gå hjem efter hvert møde med viden, jeg ikke have før."

Godt at vide

  • Grupperne er for dig, der er tæt på en ulykkesramt. For os er det ikke relevant, om du er ven eller familiemedlem. Det vigtige er, at I har en gensidig relation.
  • Det kræver ingen forberedelse at deltage i en netværksgruppe.
  • Når du har tilmeldt dig, vil du blive kontaktet af en koordinator, der vil tage en kort samtale med dig om gruppeforløbet.
  • Deltagelse kræver ikke medlemskab af UlykkesPatientForeningen.
  • Grupperne bygger på engagement, tillid og respekt, og deltagere har tavshedspligt overfor tredjepart.

Tilmeld dig her

Læs mere og tilmeld dig her:

Vil du deltage i en netværksgruppe?

Vi opretter løbende nye netværksgrupper. For mere information eller tilmelding, kan du sende en mail til tovholder Camilla Weihe på cwe@ulykkespatient.dk eller ringe 3673 2043. Vi opretter nye grupper, når der er nok tilmeldte.

Rammer for netværksgrupperne

  • Gruppen mødes hver anden uge, i alt fire gange.
  • Vi opfordrer til, at du deltager i alle gruppens møder for at få så meget ud af gruppen som muligt. Vi har fuld forståelse for, at du kan have behov for at melde fra til et møde grundet manglende overskud eller andre forpligtelser.

Få mere information om netværksgruppen

Du skal være velkommen til at kontakte koordinator Camilla Weihe på cwe@ulykkespatient.dk eller ringe på 36 73 20 43, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide, om en netværksgruppe er noget for dig.