Hvad mener politikerne?

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det er et spørgsmål om ressourcer og ordentlig tid til opgaven, som går igen mange steder i den offentlige sektor. I Alternativet ser vi med stor alvor på fejl, der kan koste livskvalitet, og vi er smerteligt bevidste om, at der sker alt for mange fejl på dette område. Handicapområdet er komplekst og kræver indgående kendskab til området.
  Derfor er det også vigtigt, at vi støtter specialiseringen og lader dem, der er uddannet til det, vurdere de meget komplekse sager.
  Så vi hverken svigter den enkelte borger eller de mange sagsbehandlere, som ikke er uddannet indenfor handicapområdet.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Ja

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Det er ikke et enten eller, men et både og. Det er altid en vurderingssag og kommer an på hvilket område, der henvises til. Der er steder, hvor flere penge ville løse mange udfordringer, men der er bestemt også steder, hvor mere tillid til den enkeltes faglighed ville løse mange problemer.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Det kunne bestemt godt være en ide med sådan en plan.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Hvis der udarbejdes en National Smertebehandlingsplan, vil det være naturligt, at en automatisk udredning vil blive vurderet. Ting, der foregår pr. automatik, skal altid holdes op på, at vi ønsker at styrke det faglige råderum.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Et hjertebarn for Alternativet har altid være et såkaldt prioriteringsinstitut, så både risikovurderinger og indkøb af medicin samles. Medicinalfirmaer får af gode grunde patenter på markedsføring af medicin i en vis periode, men det kan give god mening at møde det monopol med en større og mere samlet enhed på efterspørgselssiden. Det vil formentlig også kunne føre til bedre og mere stabile priser for forbrugeren.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det er jo hjerteskærende, at der er fundet kommunale fejl i mere end hver tredje klagesag. Og alene det, at man bliver nødt til at bruge tid på at skrive klager, for at få den nødvendige hjælp.
  Derfor vil vi i Dansk Folkeparti flytte ansvaret for handicapområdet væk fra kommunerne og over i regionerne. Der skal ganske enkelt ske noget drastisk nu, for vi kan ikke være sådan en forvaltning bekendt. Det er uacceptabelt, at så mange ikke får den hjælp, de har krav på og behov for, på grund af fejl i sagsbehandlingen. Der skal specialiseret viden og kompetencer til, og derfor mener vi, at regionerne bør overtage ansvaret. I hvert fald hvad angår det allermest specialiserede område.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• I Dansk Folkeparti vil vi gerne diskutere, om ordningen med borgerrådgivere skal gøres obligatorisk for kommunerne. Men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af den politiske opbakning til ordningen i kommunerne. Vi var selv med til at give kommunerne mulighed for at have en borgerrådgiver uden at skulle indhente dispensation, så vi er bestemt fortalere for borgerrådgivere.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Det er ikke enten eller for mig. Der er jo brug for flere penge til vores kernevelfærd – særligt i takt med, at vi bliver flere ældre. Men det er også vigtigt, kommunerne ikke bare blindt får flere penge til mere bureaukrati og administration. Jeg bliver virkelig forbløffet og rystet, når jeg hører om alt det bøvl, folk oplever, når de bliver udskrevet efter en ulykke og har brug for hjælpemidler i hjemmet. Der bliver brugt rigtig mange ressourcer på administration, som vi kan bruge meget bedre på reel hjælp.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Ja. Faktisk indgik Dansk Folkeparti i 2018 en finanslov med den daværende regering, hvor der blandt andet blev afsat penge til at afdække smerteområdet og komme med et oplæg til en smertehandlingsplan. Men kort tid efter skiftede regeringsmagten som bekendt, og den nuværende regering er beklageligvis først for ganske nyligt kommet med sit bud på en handlingsplan. Arbejdet er i gang, men det går alt for langsomt – og nu er der udsigt til valg, hvilket kun kan forlænge arbejdet. Det er ikke rimeligt for alle de danskere, der hver dag står op og går i seng med smerter.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Alle, der har behov for en specialiseret udredning, skal have mulighed for det. Men der kan være lang ventetid. Vi har derfor holdt regeringen op på deres løfte i deres nye strategi på smerteområdet. Vi mener, at der skal ses på, hvordan vi kan understøtte en bedre og tidlig udredning af mennesker med smerter, så de får tilbudt den rette behandling på det rette tidspunkt. Nu er der jo snart valg, hvilket desværre vil forlænge arbejdet, men vi vil fortsætte med at holde fast på behovet for tidligere og bedre udredning.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Det er et kæmpe problem, at priserne på medicin svinger så meget, at mange simpelthen ikke har råd til at købe deres medicin hver måned. Vi må indgå flere prisloftsaftaler på kopimedicin, ligesom tilskudssystemet skal ændres, så egenbetalingen ikke er meget stor i starten af en ny tilskudsperiode, men i stedet fordeles jævnt ud over perioden.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det gør vi ved bedre uddannelse og efteruddannelse til socialrådgivere, så de har bedre forudsætninger for at træffe afgørelser i komplekse sager. Desuden mener vi, at der skal være færre sager per sagsbehandling. Dette vil give mere tid til den enkelte socialrådgiver og dermed også færre fejl.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Radikale Venstre arbejder for, at mennesker, som lever med et handicap, får den nødvendige og ordentlige hjælp. Vi lægger vægt på, at specialiserede tilbud skal ligge i regionerne for at skabe en mere ensartet indsats på tværs af landet og for at sikre stærkere faglige miljøer. Bedre borgerådgivning er i den sammenhæng et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Der er blevet flere mennesker med særlige behov. Derfor vil kommunerne forventeligt have brug for flere penge. Rigsrevisionen vurderer, at der er alt for lidt viden om, hvad vi som samfund får for de 55 mia. kr., der hvert år bruges på socialområdet. Vi skal følge bedre op på, om vi bruger pengene rigtigt. Vi skal vide mere om resultaterne af indsatsen og sammenhængen mellem pris og kvalitet.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• I Radikale Venstre har vi fokus på, at der skal være nationale kvalitetsplaner for behandling. Dette er et af de områder, hvor vi skal gøre op med postnummerlotteriet. Borgerne skal være sikret ordentlig behandling i alle landets postnumre.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det, mener vi, må bero på en lægefaglig vurdering.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Det er katastrofalt, at vi har mennesker i Danmark, som ikke har råd til at købe den medicin, som de har fået udskrevet. Det skal vi finde løsninger på.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Vi skal fortsætte den kurs, vi satte, da vi vandt regeringsmagten ved sidste valg. Vores ambition er, at alle børn og voksne med handicap får den rigtige hjælp første gang. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan vurdere borgernes behov; indsatser der matcher borgernes behov; og det kræver, at der er økonomi til at iværksætte indsatserne. Det er vi ikke i mål med endnu, men vi er på vej. Med vores fire økonomiaftaler har vi løftet kommunernes serviceramme med 5,9 mia. kr., så der er råd til velfærden. Det er mere end alle økonomiaftaler aftalt i de ti år forud tilsammen. Men økonomi er ikke alt. I vores første finanslov som regeringsparti startede vi en evaluering af det specialiserede socialområde. Den blev færdig i foråret 2022 og viste et stort behov for et strukturelt løft af både indsatser, specialiseret viden og visitation. Det vil vi skabe ved at indføre en specialeplanlægning i stil med den, som man kender fra sundhedsområdet. Der er brug for specialiseret viden og mere håndfaste kriterier for, hvornår et tilbud er højt specialiseret, ligesom der er brug for en mere fast faglig ramme om kommunernes visitation. Derudover lavede vi i 2021 også en stor retssikkerhedspakke på handicapområdet, som blandt andet skal skabe bedre overblik over kvaliteten i sagsbehandlingen, udvikle medarbejderens kompetencer og skabe bedre inddragelse af borgerne.

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Vi mener, at borgerrådgivere er en god hjælp for borgere, der har svært ved at navigere i det kommunale system. Med finanslovsaftalen for 2021 gjorde vi, sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet, det muligt for alle landets kommuner at få tilskud til en uafhængig borgerrådgiverfunktion. Vi afsatte i alt 135 mio. kr. over fire år, som kommunerne har fået mulighed for at få del i. Det, mener vi, er en god ordning og en fornuftig måde at gøre det på uden at trække det ned over hovedet på kommunerne.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Kommunerne skal begge dele. Med vores fire økonomiaftaler har vi løftet kommunernes serviceramme med 5,9 mia. kr., så der er råd til velfærden. Det er mere end de ti år forud tilsammen. Vi har lovet danskerne, at når der kommer flere ældre og flere børn, så skal pengene naturligvis følge med. Det løfte har vi holdt. Det vil vi også gøre fremadrettet. Og kommunerne har fået penge, der rækker ud over trækket fra demografien. Men vi skal samtidig blive bedre til at bruge pengene rigtigt. Det er derfor, vi vil lave et strukturelt løft af både indsatser, specialiseret viden og visitationen igennem den tidligere nævnte specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. Også på de andre store velfærdsområder skal vi blive dygtigere. Det er derfor, vi har lavet velfærdsaftalerne, hvor vi vil sætte alle kommuner fri på udvalgte velfærdsområder. Når vi tidligere har prøvet at afbureaukratisere, har vi sat spørgsmålstegn ved enkelte regler og derefter rettet en lille smule til. Med velfærdsaftalerne vender vi logikken på hovedet. Vi fjerner først reglerne, og så finder vi ud af, hvordan velfærden bedst bliver skabt. Det er et nybrud, og vi glæder os til at se resultaterne.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Vi skal styrke indsatsen for mennesker med kroniske smerter. Derfor fremlagde regeringen i juli en strategi for smerteområdet. Det er en handlingsplan målrettet mennesker med kroniske smerter, som skal øge fokusset på området og de indsatser, som findes i dag. Med strategien iværksættes også nye initiativer til gavn for kroniske smertepatienter, der skal være med til at sætte en retning for den fremtidige indsats. Initiativerne handler blandt andet om tidlig udredning samt bedre organisering i samarbejdet mellem sektorer, faglig understøttelse af praktiserende læger og mere patientinddragelse.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det, synes jeg, er vanskeligt at komme med et politisk svar på. Det må være op til en sundhedsfaglig vurdering, hvad der giver mest mening. Det er en del af regeringens strategi, at Sundhedsstyrelsen skal udarbejde sundhedsfaglige anbefalinger, der understøtter en tidlig udredning. Om, specialiserede smerteklinikker kan være en del af den kvalificering af udredningsprocessen, er op til Sundhedsstyrelsen at vurdere.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Der er et årligt loft over medicin inden for den almindelige tilskudsordning på 4.320 kr. Hvis man forventer at ramme loftet, er det muligt at få en såkaldt henstandsordning på apoteket. Så betaler man hver måned 360 kr. for sin medicin. På den måde har man sikkerhed for, hvor mange penge man skal betale for medicin hver måned, og bliver ikke påvirket af udsving i medicinpriserne. Man kan gå ned på sit lokale apotek og få lavet en henstandsordning. Det er så også sådan, at nogle patienter tager medicin, som er uden for den almindelige tilskudsordning. Og som derfor ikke er omfattet at loftet og henstandsordningen. Der har det indtil nu ikke været muligt at lave aftaler med medicinalindustrien.

Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det gør vi ved at indføre social kompensation for kommunernes fejl og ulovlige afgørelser. Nye Borgerlige har foreslået en helt konkret model i Folketinget med: - dagbøder til sløve kommuner, overførsel af den fulde berigelse eller besparelse kommunen har haft ved at træffe en forkert eller ulovlig afgørelse, - kompensation til borger for den periode, hvor borgeren uretmæssigt er nægtet en ydelse, og - et udgangspunkt om opsættende virkning når en borger klager over fjernes af støtten. Nye Borgerlige ønsker også at løsrive handicapområdet fra kommunerne og sikre, at alle får den rette hjælp til den rette tid, uanset hvor i landet de bor. Omgørelsesraterne er ikke alene høje, problemet er blevet værre siden 2014, hvor Ankestyrelsen begyndte at registrere data. [se bl.a. Mennesker med handicap skal fri af kommunen, Sådan ser en retfærdig socialpolitik ud og B 70 Forslag til folketingsbeslutning om en kompensationsordning til borgerne for kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet]

Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Borgerrådgiveren kan efter lovgivningen kun føre tilsyn med kommunens administration, men Nye Borgerlige ønsker som sagt at løsrive handicapområdet fra kommunerne. Til erstatning for kommunernes lemfældige og fejlbehæftede sagsbehandling vil vi oprette et nationalt fagligt råd, som vil få ansvaret for at tildele hjælp og ydelser til mennesker med handicap. Ydelser og hjælp finansieres over staten og tages dermed væk fra den kommunale kassetænkning. Rådet etablerer sig med teams i hele landet, så der aldrig er langt til den nærmeste.

Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Kommunerne skal blive dygtigere til at bruge de penge, de i forvejen får. Vi har i vidt omfang dokumenteret frås med danskernes skattekroner. Færre omgørelser i Ankenævnet og fjernelse af kommunernes mulighed for at spekulere i at give mennesker med handicap mindre, end de har krav på, vil alt andet lige føre til, at flere får mere hurtigere. Men der er også en anden side af mønten, hvor mere enkle regler, korrekte og hurtigere afgørelser vil hjælpe det enkelte menneske med handicap til en hurtigere afklaring og i mange tilfælde til en højere grad af selvforsørgelse. Og de pårørendes økonomiske tab i form af tabt arbejdsindkomst, når kommunen trækker tilbud om hjælp i langdrag, hvor de pårørende i lange perioder må passe familiemedlemmet selv, giver også et samfundsøkonomisk tab og reducerede indtægter fra skatter og afgifter.

Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Vi er åbne overfor en National Smertebehandlingsplan.

Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det vil vi lade fageksperter om.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• I Danmark har vi jo et kompliceret system til receptpligtig medicin. Det har fordele og ulemper. Leverandørerne skal hver 14. dag melde prisen ind på deres produkt. Det produkt, der så har den laveste pris, bliver så tilbudt de næste 14 dage frem. Det sikrer, at forbrugeren altid får den billigste pris før skatter og afgifter, men det gør også, at man kan opleve, at prisen svinger, og at det ikke er samme producent. Vi har i Danmark derfor nogle af de laveste priser før afgifter og skatter. Hvis man vil sikre bedre mulighed for, at folk kan betale deres medicin, og det synes vi i NB, de skal have, så skal man sænke skatter og afgifter, så folk får et større rådighedsbeløb. Man kan så debattere formen og hvor lang en periode, at leverandørerne skal byde ind på. Det er vi altid åbne for.

1. Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Alt for mange mennesker med handicap risikerer i dag ikke at få den hjælp og støtte, som de har behov for, når der sker fejl i sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Det resulterer i, at mennesker med handicap lever med forringet livskvalitet, mens det for nogle kan forværre deres helbredsmæssige tilstand i den tid, hvor fejlen pågår. Det er selvfølgeligt et dybt alvorligt problem, vi som politikere har et ansvar for at løse hurtigst og bedst muligt. Derfor vil vi i Venstre styrke visitationen mærkbart, så mennesker med handicap kan få den rette støtte og hjælp i første omgang. Vi ønsker en øget faglighed i sagsbehandlingen, og et styrket fokus på løsninger, der sætter den enkelte borgers behov i centrum. Derudover ønsker vi en moderne offentlig sektor, hvor offentlig-private partnerskaber sikrer, at borgerne får den størst mulige valgfrihed mellem tilbud, og at borgerne får den bedst mulige kvalitet af hjælpemidler og støtte.

2. Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Borgerrådgivningsordninger spiller i dag en vigtig rolle for at styrke tilliden og dialogen mellem kommune og borger i rigtig mange kommuner. I Venstre bakker vi op om ordningerne, hvor uvildig rådgivning kan give ekstra hjælp og støtte til borgere om deres rettigheder, pligter og klagemuligheder om sager på socialområdet. Dertil er vi også positive overfor, at borgerrådgivningsordninger bidrager til at højne kvaliteten af sagsbehandlingen, og dermed nedbringe fejl i sagsbehandlingen. I Venstre ser vi dog ikke noget behov for at påkræve kommunerne at indføre borgerrådgivningsordninger, hvor den eksisterende forvaltning allerede i høj grad udøver god borgerbetjening. En sådan tvang vil blot være dobbeltkonfekt, som betyder, at kommunerne har færre midler til andre poster, fx sagsbehandling. Samtidig har borgere, som ønsker uvildig hjælp og rådgivning om deres sager på handicapområdet ud over kommunen, allerede mulighed for at få rådgivning om retssikkerhed hos Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet. Borgerrådgivningsordninger udgør derfor alene et supplement til den kommunale forvaltning, men ikke en nødvendighed for, at borgerne kan få vejledning om deres rettigheder og pligter.

3. Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Hvert år bruger kommunerne over 35 milliarder kroner på voksenhandicapområdet. Selvom det beløb er højt, ser vi stadigvæk, at behovet for støtte og hjælp er støt voksende hvert år. Det betyder selvsagt at midlerne på det specialiserede socialområde bliver endnu mere trænge fremover, hvis ikke vi sætter ind med en bedre prioritering af midlerne. Derfor ønsker Venstre at der sker en klar prioritering af midlerne bl.a. i visitationen, hvor der skal fokus på, at borgerne får den rette hjælp første gang, og efterfølgende, at midlerne følger borgerens behov, som det udvikler sig. Derudover ser vi gerne, at flere kommuner sættes fri af statslig regulering, så de har mulighed for at lave en mere fleksibel prioritering på det specialiserede socialområde. Endelig er der behov for at endnu flere private aktører som fx Den Sociale Kapitalfond og Den Sociale Investeringsfond byder ind på projekter og virksomheder, der arbejder målrettet for at forbedre livskvaliteten for mennesker med handicap, hvad end det gælder investeringer i forbedring og udvikling af hjælpemidler mm.

4. Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Hver dag lever flere hundredtusindvis mennesker med kroniske smerter. Det er smerter, som i højere eller mindre grad begrænser danskerne fra at leve en normal hverdag, med alt hvad det indebærer, f.eks. arbejde og fritidsaktiviteter. I Venstre ønsker vi et sundhedsvæsen, der sætter den enkelte danskers behov først. For Venstre er det helt centralt at mennesker med kroniske smerter sikres en hurtig udredning og målrettet behandling, så de hurtigst muligt kan komme tilbage til deres hverdag. På den måde hjælper vi dem til at leve et liv med mere frihed og flere muligheder. Derfor afventer Venstre i spænding Sundhedsstyrelsens anbefalinger til rammerne for en mulig smertehandlingsplan, ligesom vi er åbne overfor at diskutere disse med folketingets partier.

5. Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Der er absolut ingen tvivl om, at der er behov for en langt bedre forebyggelse og håndtering af det meget store antal danskere med kroniske smerter. Mange mennesker med kroniske smerter oplever, at deres forløb i det danske sundhedsvæsen er alt for usammenhængende. Vi har i Venstre foreslået, at mennesker med kroniske sygdomme skal have en patientansvarlig sundhedsperson, som så at sige kan ”holde én i hånden” på vejen igennem sundhedsvæsenet. Vi har også foreslået, at der udvikles kommunale kvalitetsstandarder, så danskere med kroniske sygdomme, som er afhængige af hjælp fra kommunen, får en ensartet høj service landet over. Begge forslag er kommet med i aftalen om en sundhedsreform, der blev indgået i foråret. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt alle danskere med kroniske smerter skal udredes i en smerteklinik på sygehuset, så vil vi gerne afvente de faglige anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen skal i gang med at udarbejde i forlængelse af den smertehandlingsplan, som blev fremlagt lige inden sommerferien. Det ændrer dog ikke ved, at udredningen af smertepatienter, uanset hvor den skal foregår, skal være skarpere og bedre.

6. Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Det er vigtigt at fremhæve, at vi i Danmark har nogle forholdsvis lave medicinpriser, hvis man sammenligner med resten af Europa. Det gælder især på lægemidler, som er løbet af patent. I dag er det jo sådan, at perioden for medicintilskud starter første gang, man som borger køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er løbet ud. Det kommer uden tvivl som et chok for mange mennesker, når tilskudsperioden ophører. Vi vil gerne være med til at se på, om man kan lave en model, hvor opgørelserne foretages og tilskuddet udbetales mere løbende.

1. Hvordan overkommer vi de mange fejl, som sker i kommunernes sagsbehandling på voksenhandicapområdet?

• Det specialiserede socialområde er under pres i disse år. Derfor skal området tilføres flere midler, samtidig med at vi laver en specialeplanlægning, som kommunerne skal følge, medmindre de kan godtgøre, at de har et lige så godt tilbud lokalt. Endelig skal vi have borgerrådgivere i alle landets kommuner

2. Vil I gøre adgang til borgerrådgiver obligatorisk i alle kommuner?

• Se svar på spm 1.

3. Skal kommunerne have flere penge – eller blive dygtigere til at bruge dem, de allerede får, rigtigt?

• Kommunerne skal blive bedre til at bevilge den rigtige hjælp første gang. På den måde vil vi bruge pengene bedre, end når man afventer og den enkelte får det dårligere i mellemtiden og får et større støttebehov. Vi ønsker specialiserede videnscentre i kommunerne, som både borger som kommune kan henvende sig til. Kommunerne skal så være forpligtet til at yde den støtte, der anbefales.

4. Vil I arbejde for, at der udarbejdes en National Smertehandlingsplan for de mange danskere, som lever med kroniske smerter?

• Mere end hver femte voksne lever med kroniske smerter, således at de har svært ved at passe et arbejde og leve et ordentlig liv. Derfor er det vigtigt, at vi får mere viden på området og denne viden bliver udbredt til de relevante ansatte på sundhedsområdet. Derfor er det ikke nok at vi har en pulje i SST til udvikling og udbredelse af viden på smerteområdet. Derfor kan det give god mening med en national smertebehandlingsplan

5. Skal alle kroniske smertepatienter automatisk udredes i en specialiseret smerteklinik?

• Det vigtigste er at alle kroniske smertepatienter bliver smertedækket. Derfor skal vi have nogle specialister, der kan hjælpe den gruppe, der ikke kan få hjælp inden for de eksisterende specialer. Dvs. på klinikker, der er specialiseret i smertebehandling.

Hvad skal der gøres ved de svingende medicinpriser, som betyder, at mange ikke altid har råd til at købe den medicin, de har fået udskrevet?

• Vi vil kigge på den måde medicinpriserne fastsættes på gennem udbudsrunder hver 14. dag. De er indrettet, så nogle firmaer undertiden kan vinde på et meget højt bud. Det er udtryk for at konkurrencen ikke er god nok. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen har anbefalet ændringer, der løser – eller afhjælper – dette problem.