Webinar: Naturen som behandler

Lær om naturens positive indvirkning på krop og sind, og få konkrete øvelser til at benytte naturen som behandler.

Arrangør

Sekretariatet

Dato

22. september 2021

Tidspunkt

Kl. 15-16

Adresse

Zoom

Pris

Gratis

De fleste af os ved af personlig erfaring, at naturen gør os godt. I webinaret bliver vi klogere på hvorfor, og hvad vi selv kan gøre for at få endnu mere gavn af naturens gavnlige virkninger og helbredende kræfter.

Naturen kan hjælpe os med at restituere og berolige nervesystemet - og vi behøver ikke altid at skulle på lange ture ud i vild natur, for at få den effekt. Lyt med på webinaret og få inspiration til at forbinde dig til naturen på en beroligende og stress-reducerende måde. Du får også nogle simple øvelser, som du kan prøve af på egen hånd.  

Vi får besøg af naturterapeutisk mindfulness instruktør Tinamaria Cinoba, som vil give os et indblik i naturens positive indvirkning på vores krop og sind. Hun har selv senfølger efter hjernerystelse/whiplash og arbejder til dagligt med naturterapeutisk mindfullness.

Webinaret henvender sig til dig, som kan mærke, at naturen kalder på dig - men du kommer måske alligevel ikke ud af døren så tit, som du egentlig gerne vil. Hvis du allerede har en fast rutine med at forbinde dig med naturen, vil du få lidt indblik i, hvorfor det egentlig føles så godt at være tæt på naturen og måske få lidt ny inspiration til måder at være i naturen på.

Praktisk information

Webinaret foregår på Zoom, tilmeld dig via linket herunder. Det er gratis for alle at deltage.
Vi optager webinaret, så alle, der har tilmeldt sig, har mulighed for at se eller gense webinaret i 14 dage efter afholdelsen. 

Kontakt

Amalie Leinum, email: ale@ulykkespatient.dk, tlf: 36 73 90 47