At leve med en usynlig lidelse

Personer, der lever med usynlige følger efter deres ulykke, oplever ofte manglende forståelse og anerkendelse, fordi deres skader ikke er synlige for omgivelserne. Denne artikel ser nærmere på nogle af de typiske udfordringer ved en usynlig skade og kommer med en række råd til, hvordan du håndterer dine symptomer bedst muligt.

Mistænkeliggørelsen - Er du sikker på, du er syg?

En af de største udfordringer for personer med usynlige skader efter en ulykke, er den mistænkeliggørelse, de ofte møder.

Når man udadtil ser rask og rørig ud, kan det være vanskeligt for omgivelserne at forstå  omfanget af de begrænsninger, som præger hverdagen. Denne  mistænkeliggørelse skyldes sjældent en ond vilje, men snarere den menneskelige tendens til at sammenligne med noget, vi kender i forvejen.

Mange af os kender smerter som et forbigående fænomen i form af hovedpine eller ondt i ryggen. Ud fra denne begrebsramme, er det naturligvis vanskeligt at sætte sig ind i, hvor belastende det er at have konstante smerter, der ofte forværres ved selv den mindste aktivitet.

Den udtrætning, der ofte er en del af livet med usynlige lidelser, kan gøre selv en hårvask til en uoverkommelig opgave, og den kan ikke sidestilles med den træthed, som de fleste af os oplever efter en lang dag med diverse gøremål.

I dette perspektiv er det forståeligt, at de, der har pådraget sig en usynlig lidelse, oplever det dobbelt hårdt at skulle få en hverdag til at fungere trods væsentlige begrænsninger, samtidig med at de skal ”bevise” deres lidelse overfor omgivelserne.

Konsekvensen bliver ofte en oplevelse af krænkelse og usikkerhed og måske med tiden en tiltagende tvivl på, om symptomerne
reelt bare er indbildning.

Hvem er jeg? - en ny identitet

I forlængelse af den mistænkeliggørelse, som omgivelserne kan give udtryk for, rejser sig også udfordringen med at skabe sig en positiv identitet som ”ulykkesramt”.

Når man lever med usynlige begrænsninger, kan dette være en svær proces, fordi alting udadtil syner, som det plejer, men i virkeligheden er alt forandret.

Mange oplever således, at deres selvforståelse ramler, når de går fra at have kunnet alting til at have vanskeligt ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan opleves ekstremt nedværdigende ikke at kunne klare de mest almindelige ting, men kun have overskud til at ligge på sofaen.

For nogle udfordres deres identitet yderligere, såfremt de ikke længere er i stand til at opretholde deres hidtidige beskæftigelse. Dette kan være vanskeligt at håndtere i et samfund som vores, hvor der er en anseelig mængde social anerkendelse knyttet til uddannelse og beskæftigelse.

Manglende overskud til andre - social isolation

Når man hele tiden skal økonomisere med kræfterne og prioritere, hvad man bruger sine ressourcer til, kan det være vanskeligt at finde overskud til socialt samvær. Ydermere er en af de største udfordringer ved en usynlig lidelse, at man selv er nødt til at gøre opmærksom på de begrænsninger, som følger med.

Der er derfor en naturlig tendens til at kæmpe for at være den  tidligere version af sig selv i sociale sammenhænge for at opfylde usagte forventninger og undgå at blive betragtet som svag i egne eller andres øjne.

At opretholde facaden og give indtryk af, at alt er ok, når man deltager i fødselsdage eller  familiesammenkomster, koster imidlertid på energikontoen og kan i værste fald ende i en ond cirkel af tiltagende dårlig  samvittighed over ikke at være noget for sine nærmeste og social isolation.

Gode råd

Få en psykologs gode råd til, hvordan du kan gøre hverdagen lidt lettere, når du har en usynlig lidelse.

Læs de gode råd