”Der var ingen til at vejlede mig”

Anne-Mette Gravgaards liv ændrede sig markant, da hun i 2003 i en dramatisk højresvingsulykke mistede både sin arm og sit ben. I tiden efter ulykken var der ikke meget hjælp at hente, når det gjaldt fremtid, arbejde, økonomi og bolig, og var det ikke for Anne-Mettes kollega, så var hun ikke der, hvor hun er i dag.
Jeg var total ’lost’ med hensyn til alt, hvad der havde at gøre med mit liv efter ulykken. Hospitalet er der, når man er indlagt, og det var det fantastisk til, men der er for få til at hjælpe én med at komme i gang igen efter ulykken, siger Anne-Mette Gravgaard.

Jeg var total ’lost’ med hensyn til alt, hvad der havde at gøre med mit liv efter ulykken. Hospitalet er der, når man er indlagt, og det var det fantastisk til, men der er for få til at hjælpe én med at komme i gang igen efter ulykken, siger Anne-Mette Gravgaard.

Anne-Mette Gravgaard mistede i 2003 sin venstre arm og sit højre ben, da hun blev offer for en højresvingsulykke. Det var en lastbil, der svingede til højre i et lyskryds, hvor hun kom kørende på cykel. 

Et langt hospitalsophold med mange operationer betød, at det i lang tid efter ulykken kun handlede om overlevelse for Anne-Mette. Der var derfor heller ikke meget overskud til at tage stilling til forsikring eller snakke med kommunen om sygedagpenge, da hun kom hjem igen fra hospitalet. 

Tiden efter ulykken oplevede Anne-Mette som kaotisk, og det var meget svært at overskue, hvilke muligheder hun havde for at fortsætte sit professionelle arbejde som præst. 

- Jeg var total ’lost’ med hensyn til alt, hvad der havde at gøre med mit liv efter ulykken. Hospitalet er der, når man er indlagt, og det var det fantastisk til, men der er for få til at hjælpe én med at komme i gang igen efter ulykken.

For Anne-Mette kunne en vejledningsinstans som UlykkesLinjen have hjulpet hende på mange områder – særligt hendes økonomiske situation.

- For mig ville det have været fantastisk at kunne tale om min økonomiske situation. Man har brug for viden om, hvordan man griber det hele an. Bare sådan noget som tabt arbejdsfortjeneste, erstatning, fleksjob, sygedagpenge og hvorvidt man kan få tilknyttet hjælpere.

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet

Anne-Mette manglede i høj grad råd og vejledning, da hun skulle tilbage til sit arbejde som præst. Det var hendes kollega, der blev motoren bag hendes kamp tilbage til arbejdsmarkedet. Kollegaen undersøgte blandt andet muligheden for at få en hjælper tilknyttet og hjalp med at finde hjælpemidler, så hun for eksempel kunne sidde på kontor og skrive på computer med en hånd. Og det var en stor hjælp, fortæller Anne-Mette.

- Der var ingen socialrådgiver, der kunne rådgive mig. Havde det ikke været for min fantastiske kollega, der kiggede på diverse sider på nettet for at finde information, som kunne hjælpe mig med at komme tilbage på arbejdet, så havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag. 

Hjælp til pårørende

Det er ikke kun den ulykkesskadede, der kan have behov for hjælp. De pårørende er, ifølge Anne-Mette, også under stor belastning og kan have brug for at tale med nogle professionelle. 

- Som pårørende må man have rigtig meget brug for UlykkesLinjen - et sted, hvor man kan henvende sig med alle ens spørgsmål.

Derfor sidder vejlederne på UlykkesLinjen klar til at svare på spørgsmål fra både ulykkesramte og pårørende, som eksempelvis har behov for at vide noget om mulighederne for ekstra hjælp i hjemmet, krisereaktioner hos børn eller rettigheder i forhold til pasningsorlov. 

UlykkesLinjen har åbent alle hverdage kl. 9.00 - 15.00.