Frivillig i PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Storstrøm kredsbestyrelse er i fuld gang med at planlægge lokale træningstilbud til medlemmer. Kredsformand Anne-Lise Rossau giver her et indblik i, hvilke overvejelser og udfordringer de har haft indtil nu.

Af Anne-Lise Rossau, formand for Storstrøm kreds

Som kredsformand for Storstrøm kreds fik jeg en opfordring til at skrive om, hvordan det er at være frivillig i foreningen. Jeg tænkte, hvad er egentlig ”frivilligt arbejde” og fandt denne beskrivelse:

 ”Frivilligt arbejde er en aktivitet eller handling, der udføres af en frivillig person dvs. uden fysisk, retslig eller økonomisk tvang og uden personen trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke udfører opgaven”. Frivilligt arbejde må ikke være lønnet, skal være formelt organiseret og skal være til gavn for andre end en selv og ens familie”

Nye træningstilbud

I vores kreds fik vi, som alle kredse i UlykkesPatientforeningen og Polioforeningen, tilbudt muligheden for oprette et træningstilbud til medlemmerne i kredsen med hjælp fra foreningernes medlems- og kommunikationsafdeling.

Bestyrelsen var groft sagt ”helt på bar bund” med hensyn til, hvordan vi skulle starte op. Vi har et meget stort geografisk område, så spørgsmålet om, hvor vi skulle placere træningstilbud var vanskeligt – skulle vi vægte træningsforhold eller medlemstal?

Vi fik mulighed for at oprette to træningssteder - et syd og et nord for Storstrømmen. Det gav os en ny vinkel på træningssteder. Vi valgte, at det blev medlemstallet i området, der bestemte stedet.

Derfor blev træningsstederne valgt til at foregå i Nykøbing F. og Næstved. Vi vil først starte op i Nykøbing F. og derefter bruge erfaringerne herfra til at starte op i Næstved.

Hvordan finder man egnede træningslokaler?

Men hvor finder man lige stedet, der fungerer, med de ønsker og krav vi har til bl.a. tilgængelighed, toiletforhold, pladsen i lokalet og efterfølgende mulighed for socialt samvær?

Vi ønskede plads til holdtræning og adgang til træningsmaskiner. Vi kontaktede forskellige træningscentre, men de havde ikke de fysiske rammer. Et sted var de meget interesseret i, at vi fik et samarbejde, og det har vi på nuværende tidspunkt stadig med i vores overvejelser.

Vores oplevelse er, at det er lidt af en ”jungle”, man kommer ind i. Der er utrolig mange mennesker, der kan kontaktes, og de har så alligevel ikke nogen løsning.

Fik hjælp af kommunen

Vi fik kontakt til Guldborgsund Kommune, og efter flere henvendelser var vi heldige at ”støde ind” i den rette person med hensyn til hjælp - nemlig lederen af handicap-området i kommunen.

Vi fik oplyst, at når vi var registreret som forening i kommunen, skulle de være behjælpelige med egnede lokaler - gratis. Vi spurgte, om der var mulighed for at anvende kommunens træningssteder, og her fik vi stor hjælp fra ham.

Han undersøgte, hvem der var den ansvarlige for dette og kom tilbage med et navn og telefonnummer på lederen af rehabilitering på Center for Sundhed & Omsorg.

Her fik vi igen en positiv oplevelse. Vi kunne selv vælge, hvilket træningssted vi ville anvende. Vi så efterfølgende et par steder, vi mente kunne være egnet.

Det sted, vi endte med at vælge, var personalet meget positive over for, at vi ville anvende træningsstedet, efter de havde lukket ned. Vi må bruge det alle ugedage fra kl. 15.30 til 22.00.

Vigtigt at bruge tiden inden opstart

Når jeg læser denne historie, tænker jeg, det gik jo let. Men sådan var det ikke. Vi har brugt utrolig meget tid på at finde det rigtige sted, og vi skal forsat bruge meget tid. Næste opgave bliver en træner til holdet. Her har vi også nogle ønsker for denne person.

Vi mener, det er vigtig at bruge tiden inden opstart, så det virker, når vi begynder at tilbyde træningen.

Vi er meget glade for, at vi kan tilbyde vores medlemmer denne mulighed for træning, og vi håber, at mange vil benytte sig af tilbuddet. Vi arbejder forsat videre på at kunne tilbyde træning i efteråret 2016.