"Jeg agerer som et par ekstra ører"

Jørgen Maibom, der både er kredsformand for Københavns omegn og medlem af foreningens hovedbestyrelse, har gennem en årrække været bisidder. Læs hvorfor Jørgen blev bisidder, og hvordan et forløb typisk foregår.

Hvorfor blev du bisidder?

Jeg har været bisidder siden 1. juni 2002. Jeg fik polio som toårig, hvilket gjorde at min venstre arm er lammet.

Jeg har altid interreseret mig for mennesker og har god empati. Derfor var det nærliggende at melde mig som bisidder i Ulykkespatientforeningen/Polioforeningen (tidl. PTU) efter min afgang fra arbejdsmarkedet.

Hvad laver du som bisidder?

Opgaverne igennem årene som bisidder har været meget varierende lige fra møde med kommunens jobcenter, kontanthjælpsproblemer, sygedagpenge, førtidspension, hjemmepleje, hjælpemiddel og bevilling af handicapbil. Derudover har jeg deltaget i møder med læge, speciallæge og sygehus.

Sammen med medlemmet holder vi et møde inden det egentlige møde. Her taler vi problemstillingen igennem og får klarlagt de væsentlige punkter, vi skal være forberedt at komme ind på. Mødet tager typisk en lille times tid.

Jeg beder altid medlemmet om at meddele, at jeg deltager i mødet. Under mødet blander jeg mig normalt ikke, med mindre jeg bliver spurgt direkte af sagsbehandler. Jeg agerer som et par ekstra ører. Hvis jeg under samtalen føler, at der er noget, som vi ikke er kommet ind på, kan jeg finde på at henvende mig til medlemmet, med henvisning til vort formøde, for at bringe medlemmet på ret kurs.

Undervejs tager jeg notater. Efter mødet samler vi op og taler om forløbet sammenholdt med mine notater.

Hvilken forskel tror du vores bisidderordning gør for medlemmerne?

Mange medlemmer giver udtryk for, at blot det, at jeg er tilstede, skaber ro i sindet, og ofte agerer sagsbehandleren anderledes mere venlig, end hvis der ikke har været en bisidder med.

Læs om at være bisidder

Opgaver som frivillig i PolioForeningen

Opgaver som frivillig i UlykkesPatientForeningen