Nye ændringer i lov om erstatning

Den 1. juli trådte nye regler i kraft, der medfører en række forbedringer for borgernes muligheder for at få erstatning hos Patienterstatningen.

Det er blandt andet blevet muligt at søge erstatning for en skade efter sundhedsfaglig behandling på fx plejehjem og sociale institutioner. Disse områder var tidligere kun dækket i et stærkt begrænset omfang.

Men fra 1. juli 2018 dækker Patienterstatningen skader efter al sundhedsfaglig behandling, som en autoriseret sundhedsperson eller dennes medhjælp giver. Det kan være sårpleje, genoptræning eller medicinering, hvor borgeren vil have ret til erstatning, hvis der sker en skade. 

Udbetalt erstatning kan ikke tilbagekræves

Lovændringen sikrer også fredning af allerede udbetalte erstatninger. Hidtil har nogle patienter kommet i klemme, hvis Ankenævnet for Patienterstatningen ændrede Patienterstatningens afgørelse.

Her kunne nogle patienter risikere, at en allerede udbetalt erstatning skulle betales tilbage, hvis ankenævnet afgjorde, at patienten slet ikke havde krav på erstatning. Men fra 1. juli kan en udbetalt erstatning ikke kan kræves tilbagebetalt.

Reglerne kommer til at gælde for alle afgørelser, der træffes fra 1. juli 2018.

Læs mere om de nye regler på Patienterstatningens hjemmeside