Den nye normale hverdag

For lige knap to år siden var en alvorlig badeulykke tæt på at koste Jesper Vollmer hans førlighed. Siden har han kæmpet intenst for at komme tilbage til hverdagen.
Jesper var indlagt fem måneder på Center for Rymarvsskader i Hornbæk, hvor han hver dag knoklede intenst med genoptræning.

Jesper Vollmer gør, som han altid har gjort. Det er vigtigt for ham ikke at blive manden, der sidder i hjørnet og kigger på de andre. Det kan godt være, at han gør tingene på en anden måde, eller at de tager længere tid, men han gør det.

- Jeg tror, at det er godt både for mig selv, mine to drenge og for mit parforhold, at jeg stadig går med op i rutsjebanen i Tivoli og ikke bliver ham, der venter og holder taskerne, siger Jesper Vollmer.

Han har for ganske nyligt smidt den stok, han støttede sig til, når han skulle gå, ligesom benskinnen er lagt væk. Hans hjem bærer heller ikke præg af, at han for knap to år siden brækkede nakken på en ferie i Thailand og i en periode ikke vidste, om han nogensinde kom til at gå igen.

- Jeg har sagt nej til hjælpemidler fra starten og langt hen ad vejen også til at få hjælp. Jeg vil selv gøre tingene, siger Jesper og fortæller med et smil, at han under sin indlæggelse på Center for Rygmarvsskader i Hornbæk blev omtalt, som ’ham man ikke må hjælpe’.

Husk på, at du ikke længere kan det samme

Inden Jesper efter fem måneders indlæggelse blev udskrevet fra Hornbæk, havde han en afsluttende samtale med psykologen, og han mindes, at hun sagde, at han skal huske at minde sig selv om, at han ikke længere kan det samme som tidligere.

- Det har min kone Annette og jeg grinet en del af siden. Faktisk når jeg mere i dag, end jeg gjorde tidligere. Jeg er mere effektiv, og mine projekter og drømme er de sammen som tidligere. Jeg får bare udført dem hurtigere, siger Jesper.

Hvad heldigt er der ved at brække nakken?

I det hele taget er det ikke stilstand, der har præget de to år, der er gået, siden Jesper vendte hjem fra Thailand med en brækket nakke.

- Jeg har helt fra begyndelsen taget en aktiv beslutning om at være positiv. Jeg er afsindig taknemmelig for at have fået en chance mere og er meget opmærksom på at værdsætte livet og ikke at spilde tiden. Min kone bliver tosset, når folk siger, at vi er heldige, for hvad heldigt er der ved at brække nakken på en badeferie? Men jeg kan selvfølgelig sagtens forstå det held, der ligger i, at jeg faktisk har fået en chance mere. Jeg kunne jo have været død eller helt invalideret. Jeg har ikke skulle gentænke mig selv fuldstændig, så på den måde er jeg heldig, siger Jesper.

Han går faktisk så langt, at han siger, at han er et bedre menneske i dag, end han var før ulykken.

Nedturen kom, da fremgangen stoppede

Jesper synes, han er et godt sted i sit liv i dag, hvor han og hans familie har fundet frem til det, han kalder ’det nye normale’. Men der har været sorte huller på vejen hertil, og for et års tiden siden kom han ind i en dårlig spiral.

- Jeg var blevet advaret mod, at min fremgang på et tidspunkt ville stagnere, og at jeg skulle være indstillet på, at det ville medføre en reaktion.

- Jeg var blevet advaret mod, at min fremgang på et tidspunkt ville stagnere, og at jeg skulle være indstillet på, at det ville medføre en reaktion.

Det skete sidste efterår. Siden indlæggelsen på Hornbæk, hvor han følte sig som et forkælet enebarn, der kun skulle tænke på sin træning og var omringet af dygtige mennesker, havde Jesper mærket en konstant fremgang med sin fysik.

Men en dag stagnerede det, og Jesper mærkede ikke længere nogen effekt af sin træning. Han mistede engagementet, blev doven, tog en del på i vægt og havde svært ved at finde den positive indstilling.

- Perioden kulminerede i det, Annette og jeg efterfølgende har døbt den skæbnesvangre nat, fortæller Jesper

Den nat, der blev et vendepunkt, brugte ægteparret på at gennemgå hele ulykken og tiden efter den. Derefter vendte det for Jesper, og det har været lettere for ham at tale om, når noget er svært, eller følelserne overvælder ham.

Efter den ’skæbnesvangre nat’ oplevede Jesper også, at initiativlysten kom tilbage til ham. Han fandt nogle af alle de lapper frem, han gennem tiden havde fået af velmenende mennesker, der have anbefalet ham at prøve forskellige behandlere.

- Jeg havde indtil da skrevet det ned, hver gang jeg havde fået et velment råd, men havde takket nej, for det gik jo så fint i det offentlige system. Nu var jeg klar til at finde lapperne frem og finde en behandler, der kunne hjælpe mig videre.

Savner at træne for sjov

Jesper er stadig ikke der, hvor han ser sig selv som handicappet.

- Jeg er i en proces, hvor jeg træner med en fysioterapeut hver uge, og jeg mærker fremskridt. Måske må jeg om nogle år indstille mig på, at jeg har et handicap, og der derfor er nogle ting, jeg ikke kan. Men der er jeg ikke endnu, siger Jesper.

- Det, jeg savner mest fra mit livet før ulykken, er at træne for sjov. At træne og ikke genoptræne. Jeg kunne godt tænke mig sådan en mountainbike, hvor jeg kan styre både gear og bremser med venstre hånd. Det kunne være fedt at få det legende element tilbage i træningen.

Læs hele historien

I det seneste nummer af Livtag – magasinet for ulykkesramte kan du læse meget mere om, hvordan Jesper fik kæmpet sig tilbage til hverdagen og om familiens op- og nedture.

Magasinet er for medlemmer af UlykkesPatientForeningen. Hvis du ikke er medlem af foreningen er du velkommen til at bestille en gratis prøve på magasinet.

Få gratis prøve på Livtag - magasinet for ulykkesramte