Det er ikke kroppen, der er forkert – det er moden

Efter næsten 12 år accepterede den svenske modedesigner Louise Linderoth sin skade, og det åbnede nye horisonter. I dag designer hun tøj til siddende og er blandt andet blevet hædret i modebladet Vogue.
Den 24-årige modedesigner Louise Linderoth er uddannet fra Textile College i Borås

I den 24-årige svenske modedesigner Louise Linderoths studie i Partille uden for Göteborg hænger en lang række jeans. Her finder du alt fra modejuveler til fantasifulde, kunstneriske kreationer. Et par jeans er uforholdsmæssigt store, tæt på to meter lange og har to ærmer i taljen.

- Tanken er, at jeansene skal sætte gang i en diskussion om ’er hele jeg mine ben, når hele jeg er klædt i et par jeans? forklarer Louise. Jeansene belyser en del af hendes erfaringer som kørestolsbruger.

- Da jeg begyndte at bruge kørestol, føltes det som om, folk så mine ben i stedet for mit ansigt, når vi talte. Mine ben fyldte mere end resten af min krop. Det føltes som om, hele jeg var mine ben, siger hun.

Bukserne er et af mange par fra Louises kunstneriske samling. Tanken er, at det overdrevne design skal frembringe tanker og diskussioner, hvilket det gør. Selv om det ikke er mere end et år siden, Louise fik sin bachelorgrad fra Textilhögskolan i svenske Borås, har hendes tøj haft stor international opmærksomhed, især når det bæres af modeller i kørestole på catwalken.

- Et af mine mål er at gøre modebranchen mere inkluderende og åbne folks øjne for, at der er flere kroppe end dem, der sædvanligvis ses på catwalken. Et andet mål er at være den model, jeg selv havde brug for, da jeg skulle acceptere min skade, siger hun.

Tøj til alle

Louise fik en rygmarvsskade på grund af lungebetændelse, da hun var ti år gammel. Det skulle tage
næsten 12 år, før hun accepterede det og begyndte at bruge en kørestol. Nu håber hun, at andre i samme situation vil blive inspireret af, hvad hun gør.

- Jeg håber, de vil føle ’ja, jeg kan også være i modebranchen. Min kørestol er ingen hindring. Men det er også vigtigt, at alle, uanset om de er i kørestol eller ej, kan bære et par smukke jeans, siger hun.

Louise laver ikke tøj specielt til kørestolsbrugere.

- Nej, det er en misforståelse. Jeg arbejder inkluderende og laver tøj til alle, der sidder meget. 

At blive hyldet af Vogue var et enormt øjeblik i min karriere. Det var noget, jeg havde drømt om, men ikke havde turdet håbe, fordi mit arbejde bryder med normerne og går uden for de normale rammer.

Det kan være mennesker, der arbejder på kontorer, studerende, der ofte sidder til forelæsninger eller nogen, der ønsker at sidde til en middag uden at skulle knappe deres jeans op, siger hun.

Forsøgte at være ’normal’

Louise blev født og voksede op i den svenske by Örebro. Hun startede på en modeorienteret linje på gymnasiet og tog derefter en uddannelse i kunst og design. I efteråret 2014 begyndte hun at studere modedesign på Borås Textilhögskola. Indtil det tredje og sidste år skabte hun tøj til stående stillinger.

- Jeg havde forsøgt at være så ’normal’ som muligt. Jeg brugte krykker, men når jeg skulle fotograferes, gemte jeg dem bag min ryg. Når folk spurgte om mine krykker, sagde jeg, at jeg havde slået mit knæ, fortæller hun.

I efteråret 2016 flyttede hun til Göteborg og arbejdede i modekæden MQ. Kroppen begyndte at sige fra, og Louise måtte begynde at bruge en kørestol. Som kørestolsbruger blev hun opmærksom på det begrænsede udbud af modetøj til siddende. Især jeans var ubehagelige at have på. De pressede ind i maven og gled ned på bagsiden. Hun undersøgte markedet, men fandt kun amerikanske og tyske mærker beregnet specielt til kørestolsbrugere. De var mere praktiske end smukke.

- I stedet for at stille spørgsmålstegn ved min krop, som jeg havde gjort, da jeg brugte krykker, begyndte jeg at tænke: ’Det er ikke min krop, der er forkert, det er jeansene, der er forkerte. Det er ikke min krop, jeg skal ændre, det er moden,‘ siger hun.

Louise begyndte at eksperimentere, indtil hun fandt en løsning, hvor jeansene følger kroppen.

Hyldet i Vogue

Louise arbejdede med jeansene som sit afgangsprojekt, og da hun var færdig, blev kollektionen mødt med hyldest. På Stockholm Fashion Week i august 2017 beskrev det amerikanske modeblad Vogue jeans kollektionen som ’den mest inspirerende kollektion’.

- At blive hyldet af Vogue var et enormt øjeblik i min karriere. Det var noget, jeg havde drømt om, men ikke havde turdet håbe, fordi mit arbejde bryder med normerne og går uden for de normale rammer, siger hun.

Responsen var ligeså positiv ved London Fashion Week i september sidste år. Louise ser det som et tegn på, at modescenen er klar til at blive mere inkluderende. Men der er stadig et stykke vej. For eksempel vrimler det ikke med modeller med handicap, ligesom lokalerne, der huser modeopvisningerne, sjældent er tilgængelige.

- Det skal starte et sted. Jeg har selv brugt både modeller med og uden handicap til opvisningerne.
Hvis ingen efterspørger modeller i kørestol, er der ingen grund til at have dem, siger hun og fortsætter: 

- Tilgængelighed handler mere om attitude end om ramper og tærskler. Det handler om folk, der er villige til at hjælpe med at løse problemer, så alle kan være med, siger hun.

Forbud mod kørestol

På modeshows i både Borås, Stockholm og London er adgangsproblemerne blevet løst med midlertidige løsninger. I februar i år var oplevelsen dog knap så positiv på Designers Nest, som er en del af Copenhagen Fashion Week. Her fik Louise at vide, at hun ikke kunne bruge modeller i kørestol. Begrundelsen var, at det risikerede at forsinke showet, og at stedet ikke var egnet til kørestolsbrugere, da der var trapper mellem backstageområdet og catwalken.

- Jeg valgte at springe fra, dels fordi det, jeg kæmper for, er en mere inkluderende modescene, og dels fordi kollektionen er konstrueret efter siddende postioner. Viser man tøjet på stående modeller, får det et helt andet udtryk, siger Louise.

Episoden fik stor opmærksomhed, og Copenhagen Fashion Week tog afstand fra Designers Nests beslutning. Louise siger, at hun efterfølgende har modtaget stor støtte.

- Der kom opmærksomhed omkring problemstillingen, og det føles vigtigt, at debatten videreføres og gør folk opmærksomme på, at sådan noget kan ske, selvom vi er i 2018, siger hun.

Louise har også sit eget mærke, hun kalder ’Non Asscrack’. Navnet refererer til det faktum, at halvdelen af bagdelen ofte er synlig, når du sidder i et par standard jeans.

Vigtigt med humor

I sommer lancerede Louise sine jeans i Europa i samarbejde med jeansmærket Dr Denim. Det har taget lang tid at finde den perfekte pasform, men den største udfordring var på produktionsstadiet.

- De blev skræmt, fordi jeansmønsteret ikke ligner et sædvanligt, siger Louise.

Hun mener, at designere er bange for at ændre for meget på jeanskonceptet, fordi det har fungeret i næsten 250 år.

- Man kan eksperimentere med materialet, men jeansmodellerne er ikke så eksperimenterende, siger hun.

Louise har også sit eget mærke, hun kalder ’Non Asscrack’. Navnet refererer til det faktum, at halvdelen af bagdelen ofte er synlig, når du sidder i et par standard jeans.

- Det kan være et lidt kontroversielt navn, men det er vigtigt, at det også er sjovt, siger hun.

Louise har stadig meget, hun gerne vil designe inden for jeans, men hun er også begyndt at kigge lidt på andre typer af tøj. Hun vil gerne fortsætte med at skabe både kunstnerisk og kommercielt tøj.

- Målet er ikke nødvendigvis, at det skal vises på de store modeshows. Måske forsøger jeg at nå ud på andre måder, så jeg har mere kontrol og selv kan vælge. For eksempel når det kommer til valg af modeller og kontekst, så mit budskab bliver endnu klarere, siger Louise Linderoth.