Det kræver en robust psyke at navigere i systemet

Selvom Lene Gadgaard arbejdsmæssigt er landet et godt sted, så ville hun ønske, at omverdenen betragtede skadede i fleksjob som en ressource.
Lene Gadgaard mener ikke, at der i fleksjobordningens nuværende form er taget højde for, at en fleksjobber arbejdsmæssigt kan være ligeså meget værd som en ordinær ansat.

- Der hersker desværre den holdning, at en person i fleksjob ikke rigtig kan varetage samme arbejdsopgaver som alle andre. Jeg har tidligere været på en arbejdsplads, hvor det var tydeligt, at fleksjobbere ikke var det samme værd som de andre ansatte. Ledelsen så det mere som et samfundsansvar, de tog, og det smitter jo af, begynder Lene Gadgaard, der er ulykkesskadet og stivgjort i 12 ryghvirvler.

Hun arbejder i dag 20 timer ugentligt som miljørådgiver i Lemvigegnens Landboforening, og i begyndelsen af 2017 blev hun også teamleder. Det går godt i 33-årige Lene Gadgaards arbejdsliv, men hun er træt af den usikkerhed, der altid ulmer, når man er ansat på anderledes vilkår.

- Det har bestemt ikke været nemt at være skadet, have smerter og samtidig skulle kæmpe hårdt og vedholdende for at få lov til at have et meningsfuldt arbejdsliv. Det kræver en robust psyke at navigere i systemet.

Var tæt på at droppe ud

Lene var netop blevet student, da hun var impliceret i en trafikulykke. Hun havde dengang en drøm om at blive dyrlæge.

Der er helt sikkert brug for, at man får kigget fleksjobordningen efter i sømmene.

- Lægerne fortalte mig, at det nok ikke var realistisk. Det ville være et alt for fysisk krævende job for mig, og de sagde også, at jeg aldrig ville komme til at arbejde fuldtid.

Derfor så hun sig om efter alternativer. Valget faldt på agronomuddannelsen, som hun påbegyndte på Landbohøjskolen i København. Hendes smerter efter ulykken havde været relativt begrænsede, men det ændrede studielivet på.

- Der fik jeg virkelig at mærke, at min krop var ramt. Det satte sine spor. Til eksamenerne havde jeg store problemer, fordi jeg slet ikke kan holde ud at sidde ned i så lang tid. Nogle gange havde vi flere eksamener i streg, så det resulterede i, at jeg dumpede, fortæller Lene, som endte med at bruge 6½ år på at blive agronom.

- Men havde jeg ikke fået hjælp af en professor fra skolen, der slog i bordet, så jeg fik tildelt eget kontor til eksamener samt tilpassede vilkår til mine behov, så var det ikke gået. Jeg ville være droppet ud, det er jeg sikker på.

Et andet springende punkt var det økonomiske. Lene havde svært ved at få det til at hænge sammen på SU.

- Tilfældigt mødte jeg en dag en håndværker, som var blevet skadet og skulle til at læse til maskinmester. Jeg spurgte ham, hvordan han dog fik det til at køre rundt med genoptræning, behandlinger, medicin osv. Selv havde jeg søgt om handicaptillæg til min SU uden at få det. Håndværkeren fortalte mig, at han da havde fået revalidering, siger Lene og fortsætter:

- Det havde ingen på kommunen fortalt, at jeg kunne søge. Heldigvis fik jeg så tilkendt revalidering, da jeg blev bevidst om det. Det endte med, at jeg gennemførte uddannelsen trods vanskelighederne, som fulgte med.

Sygdom og skader ikke populært

Som specialeskrivende var Lene bosiddende i Holstebro Kommune. Inden hun afleverede, blev hun kaldt til samtale.

- De fortalte mig på kommunen, at det skulle afklares, om jeg kunne arbejde fuldtid. Derfor skulle jeg altså skaffe mig et job på 37 timer. Lægerne havde anbefalet, at 20 timer var mit maksimum, og det var jeg helt enig i. Så jeg ville selvfølgelig rigtig gerne have et fleksjob på 20 timer. Det var Holstebro Kommune bare ikke indstillet på.

Kort efter besluttede Lene at flytte sammen med sin kæreste i Ringkjøbing-Skjern Kommune.

- Det gjorde en stor forskel. Pludselig blev lovgivningen og reglerne tolket på en anden og mildere måde. Der kunne jeg endelig sænke nogle af paraderne.

Lene blev efter arbejdsprøvning godkendt til fleksjob, og den store jobjagt gik i gang. Hun måtte dog sande, at det ikke er populært at skilte med sygdom og skader i en ansøgning.

- I begyndelsen var jeg helt ærlig. Jeg søgte jo stillinger, som var fuldtid, men jeg skrev, at jeg kun kunne arbejde i 20 timer om ugen. Så vidt jeg husker, nåede jeg at sende 73 ansøgninger uden at blive kaldt til  samtale, selvom ledigheden for agronomer generelt er rigtig lav. Det var ikke den bedste start.

Jeg har tidligere været på en arbejdsplads, hvor det var tydeligt, at fleksjobbere ikke var det samme værd som de andre ansatte.

Strategien blev lagt om, og det åbnede muligheder.

- Jeg ændrede tilgangen og afslørede først mit ønske om fleksjob til sidst, når jeg var indkaldt til samtale. Det var vigtigt for mig, at de lærte mig at kende som person først og samtidig blev bevidst om mine kvalifikationer. Så kunne jeg fortælle om ulykke og skader og fleksjob til sidst. Sådan var jeg dengang nødt til at gøre det, hvis jeg ville have et job.

Lønforhøjelse batter ikke

Stillingen som miljørådgiver i Lemvigegnens Landboforening er Lenes første faste stilling. Tidligere har hun både været i arbejdsprøvning, praktik og i kortere ansættelser i fleksjob andre steder i det midt- og vestjyske. Flere ting undrer hende stadig ved livet som fleksjobber.

- Jeg blev egentlig godkendt på den gamle fleksjobordning, men fik først job, da den nye var trådt i kraft. Derfor er det den, der gælder for mig. Selvom jeg er glad for, at jeg kan arbejde 20 timer ugentlig og få suppleret op til fuldtid, så er det mig en gåde, at jeg intet får ud af en lønforhøjelse, siger hun og fortsætter:

- Synes min chef eksempelvis, at jeg har fortjent 1.000 kr. mere i løn i måneden, så får jeg ikke noget ud af det. Man kan sige, at min lønforhøjelse vil ryge i kommunekassen, fordi det hele bliver modregnet. Samtidig er jeg som fleksjobber dårligere stillet med pension, fordi jeg med færre timer ikke kan spare op på samme måde som alle andre. Penge er bestemt ikke alt i mit arbejdsliv, men det er selvfølgelig en motivationsfaktor.

Lene har været vant til at kæmpe sig vej gennem systemet, og nu står hun foran endnu en kamp, som skal tages op. Hendes kæreste har fået whiplash og skal i fleksjob.

- Der er ingen tvivl om, at det er godt, vi har erfaring på det punkt. Systemet er desværre sådan skruet sammen, at du sagtens kan knække på det, fordi det ofte er så demotiverende og uigennemskueligt at være en del af som skadet. Der er helt sikkert brug for, at man får kigget fleksjobordningen efter i sømmene, siger Lene Gadgaard.

Artiklen er skrevet af journalist Martin Hungeberg og fotograferet af fotograf Anita Graversen. Den har været bragt i Livtag nr. 4, 2017