Drømmen blev uoverskuelig

Da hun købte møllen i 2008 havde hun mange planer, men det satte en ulykke og konstante smerter en stopper for seks år senere.
Til trods for, at mølleprojektet ved Egtved var en drøm, så krakelerede glæden ved at bo her, da Pia blev udsat for en påkørsel i 2014. Foto: Anita Graversen.

- Jeg vil have fortrudt det for evigt, hvis jeg ikke havde købt møllen, begynder piskesmældsramte Pia Jensen, da hun tager imod i den imponerende bygning fra 1850, som bortset fra de manglende møllevinger stadig rummer store dele af originalkonstruktion og -detaljer.

Til trods for, at mølleprojektet ved Egtved var en drøm, så krakelerede glæden ved at bo her, da Pia blev udsat for en påkørsel i 2014. På det tidspunkt havde hun boet i møllen i seks år, og hun havde af flere omgange renoveret og sat sit præg på bygningen.

- Fra jeg købte møllen var jeg klar over, at det var et stort projekt, men jeg kunne lide, at der var en masse muligheder, og at jeg kunne sætte helt mit eget præg. Efter ulykken ændrede alt sig, og det forandrede sig til et uoverskueligt projekt for mig, siger Pia Jensen.

Svært at navigere i

I minutterne efter ulykken i 2014, hvor en bilist kørte op bag i hendes bil, gav Pia sig til at samle glasskår fra modpartens forlygte op fra vejbanen. Hun skulle have været til yoga og ringede for at melde afbud. Hun kunne sagtens mærke, at hun havde ondt, men hun forholdte sig i starten ikke rigtigt til det.

- Men på vej til skadestuen kan jeg faktisk ikke rigtig bevæge mig, og det er tydeligt, at der er noget helt galt, men der er jo ikke noget at se. Jeg bliver undersøgt og får at vide, at det nok skal gå. Med mig får jeg nogle piller, og så tager jeg ellers hjem igen, husker Pia.

Det var så svært i starten at navigere i at have den her tilstand. Jeg var ramt kognitivt og havde svært ved at huske tal og ord. Smerter var der mange af, og jeg var træt, men havde svært ved at sove.

På ulykkestidspunktet var hun lige startet nyt job, og hun var meget motiveret for at arbejde hårdt og levere et godt indtryk. Derfor mødte hun allerede op på arbejdspladsen dagen efter påkørslen, selvom hun havde det elendigt.

- Der fulgte et meget hårdt halvt år, hvor jeg tog piller tre gange om dagen, nærmest ikke sov og lukkede mig mere og mere ind i mig selv. Det var virkelig ensomt, og der følte jeg, at jeg var langt væk fra hovedparten af mine venner og familie på Sjælland og Lolland, lyder det fra 43-årige Pia, som supplerer:

- Jeg tænkte, hvorfor det lige skulle ramme mig? Det var så svært i starten at navigere i at have den her tilstand. Jeg var ramt kognitivt og havde svært ved at huske tal og ord. Smerter var der mange af, og jeg var træt, men havde svært ved at sove.

Siden er det gået fremad for Pia, men hun har stadig konstant hovedpine, muskelspændinger flere steder, tinnitus og en meget kort vej til flere smerter, hvis hun ikke skåner sig selv.

- Derfor skal jeg have møllen solgt, så jeg kan komme til at leve et liv, der passer bedre til min tilstand nu.

I hus til halsen

I foråret 2019 rullede programmet ’I hus til halsen’ over skærmen på DR, og her kunne man i et af programmerne følge Pias kamp for at få solgt møllen. På det tidspunkt havde den været til salg i tre år, og det var begyndt at spidse til økonomisk.

- Jeg har ikke fortrudt, at jeg var med i programmet, men det har desværre ikke været nok til at få møllen solgt. Hele holdet bag programmet, venner og familie arbejdede stenhårdt i tre dage for at få shinet det hele op, og jeg synes bestemt, at der er blevet gjort gode ting, og at stedet virkelig tager sig godt ud. Nu mangler vi bare, at der kommer nogle forbi, som kan se ligeså stort potentiale i den her dejlige mølle som mig.

TV-udsendelsen og efterfølgende artikler i flere aviser har eksponeret møllen på ny, og der har været 15-20 fremvisninger. Det er dog ikke udelukkende en positiv udvikling for piskesmældsramte Pia.

- For mig er det jo hårdt at skulle gøre rent og gøre klar til fremvisninger. Det kan være svært for at andre at forstå, men det er vilkårene. Omvendt er det selvfølgelig rart, at der kom lidt skred i tingene, for det var der brug for.

Når hun har gjort rent, været i haven eller på arbejde i sin 10 timers flexjobstilling, lægger hun sig altid i sin varmeboks i møllens kælder.

- Det hjælper mig, når min krop har brug for at spænde af. Ellers har jeg prioriteret at gå til fysioterapeut, kiropraktor, akupunktur og osteopat. For jeg vil selvfølgelig gøre alt for at få det bedre, men jeg må også bare forholde mig til virkeligheden, siger Pia Jensen og afslutter:

- Og den er, at jeg skal videre. Både på grund af min fysik, men også økonomisk. Jeg vil gerne flytte til Nordsjælland, hvor jeg oprindeligt kommer fra eller til Lolland, hvor mine forældre bor. Så jeg er mere end klar til et nyt kapitel.

Fik du set programmet på DR TV?

Se afsnittet med Pia i I hus til halsen på dr.dk