Et højt selvværd er dit psykiske immunforsvar

Hvis vi bare var lige så kærlige og tålmodige over for os selv, som vi er over for vores børn og bedste venner, så var vi nået rigtig langt, mener cand. psych. og terapeut Kisser Paludan. Hun er aktuel med en guide til styrket selvværd.

”Styrk dit selvværd på 8 uger,” står der på forsiden af den nye selvhjælpsbog. Det lyder måske en anelse poppet, og forfatter og cand. psych. Kisser Paludan medgiver da også, at man skal have 8 uger med god tid foran sig, og at man ikke for altid kan fikse tit selvværd.

- Selv jeg, som har arbejdet med det her i næsten 30 år, er fortsat opmærksom på mine mønstre. Hvis du vil tabe dig, skal du først elske din krop og se skønheden i den, også selv om du måske synes, der er nogle kilo for meget. Du skal simpelthen elske dig selv, som du er, og ikke først når du har bevist, at du kan smide 10 kilo, siger hun.

Og det er lige præcis her vi mennesker ofte går fejl, mener psykologen og terapeuten. Vi roder selvværd og selvtillid sammen og tror, at vi kan præstere os ud af et dårligt selvværd, men det kan vi ikke.

- Selvværd er kærligheden til det menneske, du er uden at gøre noget, hvorimod selvtillid er det du får, når du er god til noget. Begge dele er rare at have, men hvis vi tror, at vi kan præstere os til et bedre selvværd, går vi galt i byen, siger hun.

Når andre overskrider mine grænser

Men hvorfor er højt selvværd så vigtigt for vores sundhed og livskvalitet?

Højt selvværd er ifølge Kisser Palludan det bedste psykiske forsvar, man kan give sig selv, og har man det ikke, væltes man meget nemt omkuld af livets store og små udfordringer og alle de negative tanker og frygt for fremtiden, de ofte medfører. Man undgår også lettere offerrollen, som vi alle sammen har en tendens til indimellem at falde i.

- Jeg kunne forestille mig, at det med at undgå offerrollen, er endnu sværere, hvis man har et fysisk handicap. Vi andre falder i hele tiden, og hvis man har været udsat for en ulykke eller har fået en sygdom, så er der jo en helt klar uretfærdighed, som det kræver meget stor psykisk styrke at acceptere og komme videre fra. Men tag ikke fejl, vi skal alle sammen arbejde med det her, siger Kisser Paludan.

I bogen giver hun et meget dagligdags eksempel. For kender vi ikke alle sammen følelsen af ikke at blive mødt med respekt – af det offentlige system, af chefen og måske også endda af en ven eller et familiemedlem? 

Til det siger forfatteren og psykologen:

- Hvis vi mødes med mangel på respekt, må vi altid spørge os selv: ”Hvad er det ved mig selv, jeg ikke respekterer, siden jeg åbenbart signalerer over for andre, at mine grænser kan overskrides?

Det er i sådan en situation vigtigt at sige fra, men det er ifølge psykologen lige så vigtigt at kigge på sine egne signaler:

- Ved at placere os selv i offerrollen, fratager vi os selv kraft og styring over eget liv. Vi må gerne have en reel sorg over noget, der er sket, men hvis vi hænger fast i det og bliver et offer, nedbryder vi os selv, siger hun.

Selv umiddelbart uskyldige sætninger som: Jeg ville ønske, at vi havde haft en bedre sommer og lignende, som vi hører konstant,” mener Kisser Paludan ødelægger noget i os selv og i andre.

- For vejret og meget andet kan vi jo ikke styre. Der er ikke andet at gøre end at acceptere det, og finde en måde at få det bedst mulige ud af det på. Hvis du bliver fyret, hjælper det dig heller ikke, at du tænker: ”Jeg bliver aldrig til noget.” Hvis du tværtimod tænker: ”Jeg skal nok finde et andet job eller klare mig på andre måder,” så har du meget større chancer for at det sker, siger Kisser Paludan.

Positive tanker men ikke censur

Men er det nu ikke bare noget snak alt det der med at tænke positivt? Selvfølgelig skal der være plads til at sørge og tænke øv, hvorfor glemte jeg at tage nøglen med, så jeg nu sidder herude i regnen eller tænke, der var jeg for hård over for mit barn, det vil jeg sige undskyld for.

Men ifølge Kisser Paludan skal man bare huske også at sige undskyld til sig selv, når man igen og igen dømmer sig selv alt for hårdt.

Og så skal man være opmærksom på, at vi hele tiden spejler hinanden. Derfor er man nødt til selv at finde sig til rette med sin situation, før man kan forvente, at andre virkelig respekterer den. Har man fx valgt at gå hjemme og passe sine børn i stedet for at være ude på arbejdsmarkedet, og hviler man i den beslutning, så vil de fleste mennesker omkring en også respektere beslutningen.

Men er man dybest set ikke selv tilpas med sin rolle, måske fordi man ikke synes, man lever op til sine forældres eller veninders forventninger til en, så vil man udstråle denne utilpashed med rollen, selv om man siger, at det er det bedste, man har gjort.

Dermed vil det, ifølge Kisser Paludan, være tæt på umuligt at opnå den respekt, man synes, man har krav på.

- Det samme er tilfældet med et handicap eller en kronisk sygdom. Hvis man selv føler sig forkert i det, så vil andre mennesker spejle den følelse, og man vil ikke få den respekt, som man naturligvis gerne vil have, siger psykologen.

Kom godt i gang

Bogen ”Elsk den du er – styrk dit selvværd på 8 uger” er måske ikke revolutionerende anderledes, end noget vi før har set, men den er dejligt fri for floskler, og den er meget enkel at gå til, hvis man har mod på at arbejde med sit selvværd. Faktisk er den så konkret og handlingsrettet, at den modsat de fleste selvhjælpsbøger også sagtens kunne appellere til mandlige læsere.

Den gennemgår uge for uge og dag for dag, hvordan du med øvelser og opmærksomhed kan arbejde dig frem imod et styrket selvværd. Men det er ikke et projekt, der kan klares med en halv times læsning hen på aftenen. Både læsning og øvelser kræver fuld opmærksomhed og god tid. Har du ikke så meget af det, kan du vælge at strække projektet over flere uger, eller du kan vælge at lægge blidt ud med en enkelt af øvelserne. 

Hvis du vil starte lidt blidt, foreslår Kisser Paludan, at du lægger ud med enten at meditere 10 minutter hver dag eller træne en form for mindfulness, hvor du fx når du går i bad eller vasker op bruger alle dine sanser. Du skal mærke vandet, duftene, det underlag du står på, viskestykkets eller håndklædets tekstur osv. – simpelthen være 100 % til stede i nuet. Begge øvelser hjælper dig til med tiden at være mere til stede i nuet – altså være nærværende. 

Og når du bliver tilstrækkelig nærværende, vil du blive i stand til at iagttage dine tanker, og de følelser der opstår af tankerne. Du vil opdage, at når dine tanker kræser om den gave, du ikke fik af din mand eller kone forleden, eller det regnvejr, som du frygter, kommer til havefesten om fjorten dage, så medfører det automatisk nogle ubehagelige følelser, som du ikke rigtig kan bruge til noget. Du er nu blevet bevidst om nogle mønstre, som du kan træffe nye valg ud fra.

- Du er ikke længere en robot, der styres af tanker og gamle overlevelsesstrategier fra din barndom. Du er et nærværende menneske, der kan vælge tanker og ubehagelige følelser fra eller vælge at handle på dem. Måske skulle du fortælle din mand eller kvinde, at du har brug for mere opmærksomhed eller påskønnelse på den og den måde eller sørge for at låne et telt af naboerne, så det ikke bliver en katastrofe, hvis det skulle regne til festen, siger psykolog og terapeut Kisser Paludan.

Og ja, der er meget, vi ikke kan styre som fx vejret og vores partnere – og heldigvis for det. Men vi kan lære at styre vores tanker om det regnvejr, der kommer eller ikke kommer.