Et liv i velfærdsteknologiens tegn

Velfærdsteknologi er en central del af rygmarvsskadede Kims hverdag, og selvom han er nysgerrig på udviklingen, er han også påpasselig. Løsningerne skal være nødvendige og ikke overskride personlige grænser.
Madlavning og planlægningen indtager en betydelig rolle i Kims hverdag. Derfor er køkkenet afgørende. Her er det en ovn, hvor lågen skubbes ind og ikke er i vejen. Det gør, at han kan få fat i ovnpladerne fra sin kørestol.

Midt i Kim Vestergaard og hans families splinternye lejlighed er køkkenet. Her bruger han meget tid, for det er ham, som laver mad derhjemme.

- Jeg havde ikke tidligere i mit liv skænket det mange tanker, hvordan et køkken skulle se ud, eller hvordan man kunne gøre det funktionelt. Et køkken var jo bare et køkken. Men som relativt nyskadet har det været meget vigtigt for mig at kunne kompensere og leve mit liv så normalt som muligt. Det kan jeg blandt andet her i køkkenet, forklarer den 47-årige tetraplegiker Kim Vestergaard.

Lejligheden på Frederiks Plads i det centrale Aarhus huser Kim, hans hustru og deres tre børn, som alle er teenagere. Inden familien rykkede ind, var de i dialog med både ergoterapeuter og bygherrer om indretningen.

- Automatisering, teknologier og diverse hjælpemidler kom ind i billedet og er meget vigtige elementer i min hverdag. Jeg har hele tiden overvejelser om, hvad der kan hjælpe mig, siger Kim, men slår fast:

- Der er også grænser. Vores yderdør til opgangen, kan jeg ikke åbne selv, så jeg har søgt kommunen om at få sat en automatisk døråbner op. Døren til vores egen lejlighed er en anden sag. Den kan jeg sagtens åbne selv, så hvorfor skulle jeg have en automatisk døråbner på den? Det har jeg bevidst fravalgt. Gående ville jo heller ikke af fri vilje sætte sig permanent i en kørestol, så man kunne slippe for at gå.

Central funktion i hverdagen

På køleskabet hænger der en lille gul post-it-note med ugens aftenmenu, som spænder fra ribbensteg med rodfrugter over hasselbackkartofler og kylling. Der er lagt kræfter i planlægningen, og det nyder Kim.

- Det stammer faktisk fra min tid på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, hvor jeg meldte mig til deres madlavningskursus. Jeg er ingen fremragende kok, men jeg indså, at jeg gerne ville have en klar og central funktion i familiens hverdag efter ulykken. Der var madlavning perfekt for mig, siger han.

Jeg kan det meste her i køkkenet. Der er hæve-sænke-borde og -skabe, så jeg kan nå alt, forskellige tilpassede køkkenredskaber, og så har vi en rigtig fin ovn, hvor lågen kan køre ned og forsvinde.

Udover at kokkerere maden informerer Kim sine børn og hustru om menuen i en fællestråd på besked-appen Messenger. Så kan de se, hvad de kan forvente. Indkøbene foretager han på nettet.

- Der er ingen tvivl om, at det er smart for alle at få bragt dagligvarer ud. For mig er det bare ekstra smart, for jeg har svært ved at tage ned i byen og handle. Med få klik har jeg handlet ind til hele ugens aftenmåltider. Det fuldender, at det er mig, som kan stå for madlavningen, forklarer Kim og fortsætter:

- Og jeg kan det meste her i køkkenet. Der er hæve-sænke-borde og -skabe, så jeg kan nå alt, forskellige tilpassede køkkenredskaber, og så har vi en rigtig fin ovn, hvor lågen kan køre ned og forsvinde. Det gør, at jeg kan få fat i ovnpladen fra min kørestol. Det er forholdsvis simpelt, men enormt nyttigt.

Mulighederne for at optimere hverdagen og fodre normaliteten er afgørende.

- Det er i høj grad velfærdsteknologien, både de mere avancerede og mindre avancerede som en gribetang, der gør det muligt for mig at være en aktiv del af familielivet. Det kan jeg ikke forestille mig at være foruden.

Ingen hjælperordning

Kim har ingen hjælpere, men får besøg af hjemmeplejen hver morgen og aften. Hans soveværelse og badeværelse er indrettet, så det er optimalt for ham selv, hans familie og de, der skal hjælpe ham.

- Jeg har hele tiden haft en ambition om, at jeg ikke skulle have en hjælperordning. Vi er fem mennesker herhjemme i forvejen, og det går fint uden. Om morgenen bliver jeg løftet i en loftlift til min elektroniske toiletstol med hjul. Den kan køre op og ned, så det giver nemmere arbejdsforhold. Jeg får også bad i stolen. Så bliver jeg liftet over i sengen igen, hvor jeg får tøj på, inden jeg til sidst bliver sat i min kørestol. Den har motorer indbygget i hjulene, som forstærker mine bevægelser og gør, at jeg meget bedre kan komme rundt. Der er mange elementer af velfærdsteknologi bare i morgenrutinen, fortæller 47-årige Kim.

Der er to fjernbetjeninger til hans seng. Den ene kan højdejustere i længderetningen, mens den anden kan få sengen til at vippe i alle tænkelige retninger og hjælpe Kim til at vende sig selv.

- For jeg vil for alt i verden undgå liggesår, og det hjælper den trykaflastende madras også på. I sidste ende betyder det, at jeg ingen hjælp skal have om natten, fortæller han.

Kigger man rundt i det 125 kvm. store hjem, er det kun få steder, det afsløres, at der bor en kørestolsbruger, som har brug for hjælp til mange basale ting i sit liv.

- Det havde også været en mulighed at have skinner til lift alle mulige andre steder i hjemmet. Måske det ville være nemmere for mig, men det er ikke min intention, at det skal fylde mere. Min familie er jo ikke rygmarvsskadede, og de skal ikke have indrettet deres liv helt efter mig. Det skal ikke ligne en hospitalsstue.

Kim er fascineret af den nye teknologi, som vinder indpas, og han afviser ikke at kaste sig ud i flere ting.

- Der sker noget hele tiden, og nogle gange sidder jeg og googler efter løsninger. Det er mest, hvis der er noget, jeg ikke kan. Så tænker jeg, at det da ikke kan passe, hvordan løser jeg det? Jeg har for eksempel lige anskaffet mig en robotstøvsuger. Den kan jeg styre med en app, og det er i virkeligheden en ret avanceret lille tingest, som hjælper os meget.

Gerne undværet afhængighed

Det er ikke nødvendigt for Kim at anskaffe sig eksempelvis stemmestyret smart home-teknologi eller hjælpemidler til at styre sin smartphone eller computer, fordi hans håndfunktion er ganske god. Men han mener bestemt, at der kommer ting i den nære fremtid, som vil kunne hjælpe ham.

- Jo mere der forskes og optimeres desto bedre. Jeg har læst, at der udvikles på kørestole, som kan forcere trapper, og det lyder  spændende. Ellers kunne det være fedt, hvis man gjorde mere ud af at automatisere døre og andre hverdagsting, hvor man skal bruge mange kræfter i armene for at være med.

Mit mål er en normalitetstilstand og ikke, at det kan sige bim-bam alle steder og alt sammen foregå digitalt.

Han tilføjer:

- Mit mål er en normalitetstilstand og ikke, at det kan sige bimbam alle steder og alt sammen foregå digitalt. Jeg har personlige grænser for velfærdsteknologi, ingen tvivl om det. Jeg vil kun have hjælp til det, som jeg virkelig behøver. Ellers kunne jeg sætte mig i en el-kørestol nu i stedet for at holde mine arme i gang.

Hjælpemidler og velfærdsteknologi kan føles overvældende i hverdagen.

- Det er ikke noget, jeg spekulerer meget over, men der findes en grundlæggende irritation i, at der er så mange ting, jeg kunne før, som jeg ikke kan længere. Løsningerne er fantastiske for mit liv, men jeg havde selvfølgelig helst undværet at være så afhængig af dem, siger Kim Vestergaard.

Tekst: Martin Hungeberg
Foto: Anita Graversen

Læs også:

Den nære fremtid er smart home-teknologi

Styr dit hjem med øjnene