Et liv med funktionsnedsættelser er værd at leve

UlykkesPatientForeningen er bekymrede for regeringens forslag om at gøre det nemmere at yde passiv dødshjælp.

Regeringen har for nyligt fremsat et forslag, der skal gøre det nemmere at yde passiv dødshjælp. UlykkesPatientForeningen er bekymrede for forslaget og har derfor indgivet et høringssvar.

- Vores grundholdning er, at den nuværende lovgivning som sådan er tilstrækkelig.  I den nuværende lovgivning er der allerede en række muligheder for at give afkald på behandling, oprette livstestamente og sikre en smertefri afslutning på livet, skriver formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, i høringssvaret. 

- Vi er alvorligt bekymrede for, at man med dette forslag får italesat, at et liv med funktionsbegrænsninger eller smerte ikke er værd at leve.

Læs UlykkesPatientForeningens høringssvar