Få rådgivning om kost og sundhed

Som medlem kan du få råd og vejleding om kost og sundhed af UlykkesPatientForeningens nye sundhedskonsulent.

Har du brug for hjælp til at forebygge overvægt og følgesygdomme, når aktivitetsniveauet ændrer sig?

UlykkesPatientForeningens sundhedskonsulent har stor erfaring med at rådgive om kost, forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme.

Du kan fx få svar på spørgsmål som:

  • Hvad skal jeg spise for at undgå at tage på, nu hvor jeg er stillesiddende eller ikke kan være så aktiv som før?
  • Jeg har fået konstateret forhøjet kolesterolniveau eller diabetes, hvad skal jeg gøre?
  • Hvordan kan jeg justere kostindtaget og være mere fysisk aktiv i min hverdag, så jeg taber mig?
  • Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger?

Samtalen med sundhedskonsulenten tager udgangspunkt i din situation, der hvor du er. Hvis det findes relevant, kan I sammen udforske hvilke muligheder, der for at opnå et ønsket mål, og undersøge om der er relevante tilbud i dit nærområde.

Vores sundhedskonsulenten går ikke ned i behandlingsdelen indenfor specifikke sygdomme og lægger ikke individuelle kostplaner.

Kontakt

Du kan komme i kontakt med vores sundhedskonsulent ved at ringe til UlykkesLinjen, der er foreningens samlede indgang til rådgivning. Linjen er åben alle hverdag kl. 9-15 og kan kontaktes på 36 73 20 00 eller info@ulykkeslinjen.dk.

Læs om UlykkesLinjen

Læs om UlykkesLinjens eksperter