For pårørende er kommunikation nøglen

En konstruktiv og god dialog med den skadede er vigtig, når du som pårørende skal acceptere de forandringer i hverdagen, som en ulykke medfører. Samtidig skal du som pårørende huske at turde leve dit eget liv.

Det kan måske lyde simpelt, at man skal blive bedre til at tale sammen, men det er ikke altid, at det er så let en øvelse, når man står i en krisesituation eller følgerne af en.

- Vi oplever, at pårørende og den skadede kan have vanskeligheder ved at kommunikere. Det kan der være mange årsager til, men ikke desto mindre betyder det, at den pårørende ofte oplever at befinde sig i en svær situation, siger psykolog Mette Nyrup.

I sit daglige arbejde bruger hun blandt andet tid på at rådgive pårørende i svære situationer og arbejde med at få dem til at opnå en forståelse for årsagerne til eksempelvis dårlig kommunikation.

- Forklaringen er ofte, at man simpelthen ikke befinder sig samme sted i sorgbearbejdelsen af en ulykke eller en ændret livssituation. Det er helt naturligt, at det er sådan, og det kan hjælpe, hvis man er klar over og accepterer det. Der er således ikke nogen tanker, følelser eller reaktioner, som er mere rigtige end andre, forklarer hun.

Se dig selv som et pendul 

For mange pårørende består udfordringen i, at de tab, som de oplever, ofte er symbolske. Det vil sige, at de med den ændrede livssituation mister drømme og forventninger til fremtiden eller måske værdsatte aspekter af personligheden hos den ramte. Det kan være vanskeligt at forstå og acceptere, hvordan noget så ukonkret kan fylde så meget. Her er der hjælp at hente i tosporsmodellen, som beskriver, hvordan sorg forløber i to spor hos alle mennesker, uanset om du er pårørende eller skadet. 

- Det ene spor er tabssporet, hvor det i høj grad er alle de negative tanker og følelser, der fylder. Det andet spor kalder man det genoprettende spor, som handler om at finde sig tilrette i livet med de betingelser, du har nu, forklarer Mette Nyrup og fortsætter:

- Modellen lægger også vægt på, at du skal se dig selv som et pendul, der svinger frem og tilbage mellem de to spor. Selvfølgelig vil du typisk i starten være rigtig meget i sorgsporet, men jo længere tid der går, jo mere vil du fokusere på den nye hverdag.

Det er bestemt ikke usædvanligt, at eksempelvis en ægtefælle befinder sig i et andet spor end den skadede part.

- Typisk kommer du som pårørende hurtigere i sorgprocessen, fordi du indser, at det måske aldrig bliver anderledes, mens den skadede er længere om at give slip, fordi man kæmper for at få det gamle liv tilbage. Det andet scenarie er, at den pårørende kommer i gang med sorgprocessen senere, fordi du bruger tid på at få hjemmet indrettet optimalt, få meldt til forsikring, sørge for dagligdagen og alle de praktiske ting, så du ikke når at mærke, hvad der foregår inden i dig. Når så den skadede kommer ind i en mere stabil periode, og det kan tit tage et år eller mere, så begynder den pårørende at reagere. Fordi så er der luft til det, lyder det fra psykolog Mette Nyrup.

Viden om, at der findes to spor, kan afhjælpe misforståelser og give rammerne til større forståelse mellem den skadede og den pårørende. Samtidig beskriver Mette Nyrup vigtigheden i at se sorg som noget, der ikke har en udløbsdato:

- For mange pårørende er det faktisk også en lettelse at få at vide. At sorgen i varierende grad forfølger en resten af livet med forskellig intensitet. Vi oplever mange, som føler sig presset over, at nu skal de til at komme over det og komme videre, men så simpelt er det ikke.

Giv plads til fritidsliv og interesser

Som pårørende kan man være ligeså følelsesmæssigt ramt som den skadede, og det kan være svært at få ens omgivelser til at forstå, oplever Mette Nyrup:

- Mange pårørende bliver mødt med en forventning fra omgivelserne, samfundet og sundhedssystemet om, at de er ressourceperson for den skadede. Det er de også til en hvis grad, men skal man overleve det her, så skal man også sørge for at tage varer på sine egne reaktioner og egne behov.

Det kan blandt andet være en stor hjælp for pårørende at tale med andre pårørende.

- Så kan du dele erfaringer, udfordringer og tanker, som ens andre relationer måske har svært at forholde sig til. Det kan virkelig lette, og det handler bestemt ikke om at tage fokus fra den skadede, men mere om at skabe et forum med opbakning og forståelse fra andre, som har et ’insider-kendskab’, fordi de selv har stået i en lignende situation. At kunne trække på andres erfaringer kan også i sig selv fremme processen med at acceptere den nye hverdag, fortæller psykologen.

Det er helt centralt, at man fokuserer på, at livet ikke går i stå, fordi man nu lever en ændret tilværelse efter en skade eller ulykke.

- Som pårørende skal du turde leve dit liv. Normalt har man et fritidsliv og interesser hver for sig, og det kan man i næsten alle tilfælde fortsætte med. Det vil kun være godt, hvis det kan få en plads igen, for når du fylder dit liv med noget, du er glad for, så vil det også smitte af på den skadede, på din familie og omgivelserne. Det er rigtig afgørende, at man får italesat, hvad der er vigtigt i ens liv, hvilke værdisæt man har, for så kan både den pårørende og den skadede bedre opnå en forståelse for den andens behov. I langt de fleste tilfælde vil det være en stor hjælp for den skadede, at man kan se, at ens nærmeste pårørende kan leve under de nye vilkår, siger Mette Nyrup.

Det er heldigvis ikke et særsyn, at relationer og parforhold faktisk bliver markant stærkere efter en ulykke eller en skade.

- Man kan nå til en større samhørighed, fordi ulykken har givet anledning til, at den skadede og de nærmeste har fået sat ord på, hvad der er vigtigt i tilværelsen, siger Mette Nyrup.

 Herunder giver psykolog Mette Nyrup råd til pårørendes accept efter en ulykke.