Forsker: Flot, at arbejdsløsheden ikke er højere

Selv om forsker på handicapområdet Steen Bengtsson, SFI, meget gerne så, at arbejdsløsheden blandt mennesker med handicap faldt, så mener han ikke, at man skal være så ked af tallene.

At det er vigtigt og værdifuldt at have et arbejde er ikke nyt. Og at det opleves lige væsentligt, om man har et handicap eller ej, er videnskabeligt dokumenteret.

- Vores forskning viser, at det ikke gør nogen forskel overhovedet. Langt de fleste mennesker både med og uden et handicap vil meget gerne arbejde,” siger Steen Bengtsson, der har forsket i mennesker med handicap gennem de seneste 30 år for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Hans allernyeste forskning, som endnu ikke er offentliggjort, viser desuden, at mennesker, der fx har været ude for en ulykke og er blevet handicappede, er mere opsatte på at komme ind på arbejdsmarkedet igen, end mennesker uden et handicap forestiller sig, at de ville være, hvis de var ude for en ulykke.

- Det siger noget om, at selv om man har nogle besværlige omstændigheder, så vil man helst ikke forsørges. Hvis det er muligt, vil man hellere deltage og tjene sine penge selv, siger Steen Bengtsson.

Tidspres og stress

Folk går ned med stress, tidspresset ude i virksomhederne er meget stort. Der bliver effektiviseret over hele linjen. Den enkelte organisation er i stor konkurrence. Der er simpelthen mindre plads til fleksibilitet og rummelighed i dag, siger Steen Bengtsson, forsker ved SFI.

Når man ser på udviklingen i arbejdsløsheden for mennesker med handicap gennem de seneste årtier, kan man godt blive lidt forstemt, fordi tallene ikke bedres.

Men ifølge forskeren betyder det ikke, at alle de politiske tiltag har været spildte.

- Hvis der ikke gennem de seneste mange årtier havde været fokus på det her område, så var det sandsynligvis gået meget værre, siger Steen Bengtsson.

Især de seneste år ser han en tendens til, at arbejdstagerne generelt er blevet meget pressede.

- Folk går ned med stress, tidspresset ude i virksomhederne er meget stort. Der bliver effektiviseret over hele linjen. Den enkelte organisation er i stor konkurrence. Der er simpelthen mindre plads til fleksibilitet og rummelighed i dag, siger forskeren.

Samtidig viser hans undersøgelser, at kollegerne ude på arbejdspladserne faktisk er blevet mere positive over for at samarbejde med mennesker med både fysiske og sociale handicap.

Det er altså lidt paradoksalt. De fleste af medarbejdere vil gerne fællesskabet og rummeligheden, men presset fra konkurrencesamfundet gør det meget svært i hverdagen.

At holde skansen

Forskeren mener absolut ikke, at vi skal opgive at få matchet endnu flere mennesker med handicap og arbejdsgivere til glæde for alle parter, men han mener faktisk ikke, at vi har grund til at se status quo som et nederlag.

- Det er meget stærke kræfter som fx øget effektivitetskrav, der trækker den anden vej, siger han.

Desuden påpeger han, at vi lever i en tid, hvor udviklingen går rasende hurtigt, hvilket også hele tiden kræver særlige tiltag omkring tilgængelighed, hvis man skal holde skansen.

- Når man starter på noget nyt it, så er mennesker med handicap af forskellig type jo ikke det første, man tænker på.

Men vi prøver (red: I det danske samfund) hele tiden at følge med. Det i sig selv er krævende, når fornyelsen er så konstant, siger Steen Bengtsson.

Reelt valg?

Men når det er virkeligheden, at det reelt på grund af konkurrencesamfundet bliver stadigt sværere for virksomheder at være rummelige, kan man så ikke stille spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at samfundet gør det næsten umuligt at få en førtidspension og stiller krav om, at alle der overhovedet kan, skal arbejde.

Hvis arbejdsgiverne ikke efterspørger den arbejdskraft, kan den enkelte, der fx har været ude for en ulykke jo ikke altid skaffe sig et arbejde, hvor gerne de end vil. Er man ikke på vej til at gøre noget til den enkeltes ansvar, selv om den enkelte langtfra altid har mulighed for at finde en løsning?

- Jo, for de, der ikke kan finde en plads på arbejdsmarkedet og heller ikke kan få førtidspension, de risikerer jo at

komme i en meget usikker økonomisk situation på midlertidige ydelser, og det gør ikke mindst det sociale liv meget svært, siger forsker ved SFI, Steen Bengtsson.

UlykkesPatientForeningens rolle

Ifølge Steen Bengtsson, der har fulgt dette område meget tæt gennem årtier, er der altså virkelig behov for, at organisationer som UlykkesPatientForeningen fortsat er i dialog med politikerne omkring nye tiltag. Nye tiltag, der skal styrke arbejdsgivernes muligheder for at skabe den nødvendige rummelighed og fleksibilitet i et konkurrencesamfund, hvor tempoet bare går op og op. Sådan, at man til gavn for alle parter kan udnytte

alle de ressourcer, som mennesker med handicap selvfølgelig besidder på lige fod med alle andre.

Socialrådgiver på SpecialHospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Bente Elton, der rådgiver medlemmerne om de her ting i hverdagen, er helt enig med forskeren Steen Bengsson.

- Tankerne om, at flere af vores medlemmer skal ud på arbejdsmarkedet er gode nok, og det vil de, der overhovedet kan, også meget gerne, men spørgsmålet er, hvor realistisk det er, at arbejdsmarkedet ligefrem skulle blive mere rummeligt i de kommende år, sådan som konkurrencesituationen er for virksomhederne. Vi arbejder utrætteligt på det, men vores medlemmer har jo også krav på en vis portion realisme, og den realisme synes jeg ikke altid politikerne besidder, siger hun.

UlykespatientForeningens formand, Janus Tarp, vil også gerne slå et slag for realismen samtidig med, at han håber, at foreningen med sin nye struktur får økonomisk styrke til at gå meget mere direkte i dialog med arbejdsgiverne.

- Der er intet vi og medlemmerne hellere vil end at finde en plads på arbejdsmarkedet, men det er grotesk, at man fra politisk side presser folk, der har været udsat for en ulykke, så meget på pengepungen. Det bliver gjort til deres eget ansvar at komme tilbage på arbejde, og lykkes det ikke, straffes de hårdt økonomisk.

Få gratis prøve på magasin for ulykkesramte

Artiklen har været bragt i magasinet Livtag. Er du ikke medlem og modtager magasinet, men har lyst til at se, om bladet er noget for dig, kan du bestille et gratis prøveeksemplar. 

Bestil gratis prøve på magasin