Forslag til ny servicelov er tilbageskridt for retssikkerheden

Regeringen lægger i sit forslag til en revision af serviceloven op til, at kommunerne får et større ansvar, når de i fremtiden skal kunne skønne, hvad borgerne har brug for. Det er et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, mener Janus Tarp.
Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen

Regeringen har præsenteret sit forslag til et ny servicelov på voksenområdet, og det er et forslag, der både indeholder gode og dårlige elementer.

UlykkesPatientForeningen og PolioForeningens formand, Janus Tarp, frygter blandet andet for retssikkerheden:

- Den berygtede tilbudsvifte er nu erstattet af et indsatskatalog med et betydeligt udvidet skøn. Dermed er det gjort stort set umuligt at få Ankestyrelsen til at tage stilling, da Ankestyrelsen notorisk er tilbageholdende med at efterprøve kommunens skøn. Det er et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt selvom, ministeren kalder det det modsatte. Retten til en bestemt ydelse fortabes også til fordel for en af kommunen skønnet indsats. Det er et rettighedstab, og vi kan kun håbe, at borgerne bliver reelt inddraget og respekteret i udredningen og handleplanen op til afgørelsen. Det vil vi følge tæt.

- Endvidere lægges op til ringere vilkår for handicaphjælperne i BPA-ordningerne i form af aflønning til rådighedssats i nattetimerne. Det vil gøre en i forvejen udfordret rekrutteringssituation endnu mere vanskelig. Det må ikke ske.

- Endelig havde vi håbet, at bilreglerne ville åbne op for, at man kunne få tilkendt bil på betingelse af opnåelse af job inden for rimelig tid. Det skete ikke, men kampen herfor fortsætter.

Regelforenklinger er vejen frem

Som det er nu, fremstår serviceloven på en del områder som indviklet og svær at administrere. Ambitionen er, at den nye lov skal være nemmere at administrere og forstå for såvel borgere som kommuner, og her har regeringen flere gode forslag, vurderer Janus Tarp.

- Vi hilser enhver regelforenkling, der er til gavn og glæde for borgere med handicap, velkommen. Derfor er vi tilfredse med, at der skabes mere enkle regler på merudgiftsområdet, hjælpemiddelområdet og området for støtte til køb af bil. Særligt glæder vi os dog over, at forslaget lægger op til, at der skal sikres en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne. Vores medlemmer er ikke fragmenterede mennesker, men hele mennesker, der skal mødes af en samlet indsats.

- Vi noterer vi os også med tilfredshed, at regeringen har igangsat et arbejde med at skabe sammenhæng mellem eksempelvis social- og beskæftigelsesområdet. Vi siger: tag I bare sundheds- og uddannelsesområderne med, når I nu er i gang! Vi præsenterede ideen for Karen Ellemann under hendes besøg hos os den 30. maj, og det flugter godt med det længe nærede ønske om en tværfaglig rehabiliterende indsats. Vi bidrager gerne med det videre arbejde.

Regeringen lægger blandt andet op til, at reglerne inden for merudgiftsydelsen, forbrugsgodebestemmelsen og bilstøttereglerne bliver forenklede.

Indbyder til samarbejde og dialog

Kommunernes indsats på det sociale område er presset for øjeblikket, men det må og skal ikke gå ud over den enkelte borger, så har kommunerne og KL brug for et godt råd, er de velkomne til at kontakte foreningen, lyder opfordringen fra Janus Tarp:

- Vi er glade for takterne i forslaget og intentionerne bag. Men det gode må ikke blive det bedstes værste fjende. Vi ved, at kommunernes indsats er presset, og netop derfor er der så meget desto mere behov for at holde fokus på retssikkerhed, respekt og en sammenhængende indsats. Vi opfordrer politikerne til hele tiden at holde sig disse mål for øje i de kommende forhandlinger. Og de kan bare ringe for et godt råd.

I januar 2015 måtte den tidligere socialminister, Manu Sareen, opgive at nå frem til en revision af serviceloven på grund af stor modstand fra handicaporganisationerne.