Guidet tour til hjælperordningen

En BPA – i daglig tale hjælperordningen – er en livskvalitetsgivende foranstaltning for flere tusinde danskere, der har hjælpere omkring sig til at klare alt det, de ikke selv magter. UlykkesPatientForeningens socialrådgiver giver gode råd til, hvordan man bedst gør sig som arbejdsleder med BPA, og hvad man skal være særligt opmærksom på som bruger.
Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen taler med Farhad Nejad i specialhospitalets træningscenter ved Marselisborgcentret i Århus. Hun har daglig kontakt med mennesker med BPA-ordning, men også uden BPA-ordning som Farhad Nejad.

I sluthalvfjerdserne etablerede man i Aarhus en hjælperordning på forsøgsbasis for yngre, fysisk handicappede, der ønskede deres tilværelse på institution udskiftet med én i egen bolig.

Det altoverskyggende mål var at skabe verdens bedste hjælperordning og op gennem 80’erne blev mange af 70’ernes erfaringer skrevet ind i først bistandsloven og senere serviceloven i 1998. Kimen blev lagt til hjælperordningen, der i dag går under navnet Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), men stadig er en uundværlig medspiller i mange menneskers liv.

- BPA’en (jævnfør servicelovens §96, red.) er en løsning, der kommer ind i billedet, når alle andre muligheder for hjælp til en borger med væsentlig funktionsnedsættelse er udtømt. Hvis ledsagerordning, hjemmehjælp og måske socialpædagogisk bistand samlet set ikke kan dække behovet, er en BPA den bedste løsning, forklarer Bente Elton Rasmussen, der er socialrådgiver i UlykkesPatientForeningen.

Bente Elton Rasmussen har hver dag kontakt med medlemmer af UlykkesPatientForeningen og lægehenviste patienter i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. En del af samtalerne omhandler netop mulighederne for at få hjælp i hverdagen. Hun opfordrer til, at man tager sagen i egen hånd og kontakter kommunen, hvis man ønsker at komme i betragtning til at få en BPA:

- Er man i forvejen i systemet, foretager kommunen opfølgninger, hvor der ses på, om man skal have mere hjælp. Men i nogle tilfælde skal man selv aktivt tage kontakt for at gøre opmærksom på, at man har behov for en hjælperordning.

Når det vurderes, om man er berettiget til en BPA og hvor mange timer, man kan få bevilliget, er det ikke udelukkende grader af funktionsnedsættelse, der sættes fokus på.

- Der bliver taget udgangspunkt i ens fysiske formåen, men andre forhold tæller også med. Har man for eksempel et arbejde eller megen aktivitet i sit liv, hvor man skal bruge en hjælper, tages det med i den samlede vurdering, fortæller Bente Elton Rasmussen

Arbejdsgiver eller arbejdsleder

En anden forudsætning for at få en BPA er, at man kan fungere som arbejdsleder for et hjælperteam. Det betyder, at man blandt andet skal stå for planlægning af tider, arbejdsplaner og ansættelse af nye hjælpere. Det er også en mulighed at være arbejdsgiver, hvor yderligere administrative opgaver og lønudbetaling følger med.

- Arbejdsgiveransvaret kan man udlicitere til mindre private firmaer og større foretagender som LOBPA, Handicapformidlingen eller Bruger-Hjælper Formidlingen. Snitfladerne for, hvornår opgaverne er hos arbejdslederen eller arbejdsgiveren er altid en balancegang, så det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der har ansvaret for hvilken del, forklarer UlykkesPatientForeningens socialrådgiver.

Vil man overlade arbejdsgiveransvaret til et privat firma, bør forholdene undersøges nøje, inden man indgår en aftale.

- Der findes desværre enkelte brodne kar, som der gør i alle brancher. Hvis et firma eksempelvis lokker med, at man selv får en fortjeneste ud af at overlade sin BPA-ordnings lederansvar til dem, så bør alarmklokkerne absolut ringe, pointerer Bente Elton Rasmussen.

Firmaerne har forskelligartede profiler, og det er i alle tilfælde relevant at se på, hvad de hver især har at tilbyde, så der ingen ubehagelige overraskelser opstår.

- Generelt skal der være helt klare linjer. Nogle firmaer tager sig udelukkende af løndelen, mens andre har hele pakken med kontaktaftaler, vejledning og anden hjælp efter behov. I sidste ende er det op til borgeren selv at vælge modellen, der passer bedst.

Kemien er altafgørende

- Får man en BPA handler det om at finde en balance i at være leder for hjælpere i hverdagen, men stadig fungere som menneske. Her er det vigtigt at afstemme, hvad der forventes af hjælperne. Spiser man sammen? Hvem laver mad? Opholder hjælperne sig på et hjælperværelse? Sidder de ved siden af dig til familiefester? Fastlægger man sin stil og behov tidligt, vil der komme færre gnidninger i det lange løb, fortæller Bente Elton Rasmussen og fortsætter:

- Mange hjælperrelationer er først og fremmest professionelle, men det er op til den enkelte at tage stilling til, hvad der passer bedst ind.

Skal socialrådgiveren pege på én ting, der skal vægtes særligt højt i en hjælperrelation, så er hun klar i mælet:

- Kemien. Den er altafgørende og skal prioriteres. Hjælperne kommer ekstremt tæt på, og det bliver vanskeligt, hvis man ikke kan sammen med de mennesker, man for mange brugeres vedkommende færdes med mange timer i døgnet, siger Bente Elton Rasmussen.

Selvom BPA’en er til for at hjælpe borgere, som har et soleklart behov, kræves der også meget den anden vej.

- Det er en stor opgave at have en BPA-ordning, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdsleder. Vores erfaring er, at det kan sammenlignes med at være leder i en mindre virksomhed. Derfor anbefaler vi, at man sætter sig grundigt ind i, hvad der kræves af en arbejdsleder. Men først og fremmest skal man huske på, at BPA’en er en rigtig god ordning, som giver meget fleksibilitet i livet og den nødvendige hjælp til dem, der har brug for det, slutter Bente Elton Rasmussen.

Fakta om BPA

1. Der er som udgangspunkt ingen nedre grænse for timeantallet i en BPA.
2. Man skal være fyldt 18 år for at kunne komme i betragtning til BPA-ordning jævnfør servicelovens §96, mens der som udgangspunkt ingen øvre aldersgrænse er. 
3. Hjælperordningen og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er én og samme ting. 
4. I 2009 trådte den nuværende BPA-ordning i kraft med muligheden for at udlicitere arbejdsgiveransvaret, men selv beholde arbejdslederansvaret.
5. Bente Elton Rasmussen anbefaler, at man som borger med en BPA-ordning kan søge relevant rådgivning på bpa-arbejdsgiver.dk.

 

Få gratis prøve på magasin for ulykkesramte

Artiklen har været bragt i magasinet Livtag. Er du ikke medlem og modtager af magasinet, men har lyst til at se, om bladet er noget for dig, kan du bestille et gratis prøveeksemplar.

Bestil gratis prøve på magasin