HandicapBilistCentret inviterer indenfor til åbent hus

Den 18. september slår HandicapBilistCentret dørene op til åbent hus, hvor du kan høre om Specialkøreskolen, som tilbyder køreundervisning til personer med særlige behov.

Ved arrangementet kan du møde HandicapBilistCentrets kørelærere, se måleudstyr og specialindrettede biler og samtidig få svar på spørgsmål om støtte til kørekort, bil og særlig indretning.

HandicapBilistCentrets specialister kan også fortælle mere om dine muligheder for

  • at få kørekort, selvom du ikke kan betjene en almindelig bil
  • at få kørekort selvom du har svært ved at indlære eller har behov for andre hensyn
  • at køre bil igen, hvis du har fået et handicap
  • at generhverve kørekortet, selvom du har behov for at køre bil med specialindretning
  • at vi stiller bil til rådighed ved vejledende helbredsmæssige køretest
  • at få øvetimer, hvis du får bil med en ny indretning
  • at blive testet i HandicapBilistCentret efter fx en blodprop/blødning i hjernen

I 2014 blev HandicapBilistCentret af Socialstyrelsen anerkendt for sin specialiserede viden og erfaring med de mest komplicerede vurderings- og indretningssager samt med undervisning af borgere med de mest komplekse funktionsnedsættelser.

Praktisk info

Arrangementet finder sted den 18. september 2018 kl. 14.30-15.30 i HandicapBilistCentret, Villumsalen, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre.

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest den 14. september til Sussie Jørgensen på tlf. 36 73 90 80 eller på mail sjo@handicapbilist.dk

HandicapBilistCentret byder på kaffe, te og kage. Deltagelse er gratis.

Læs om Specialkøreskolen og HandicapBilistCentret