Har du lyst til at fortælle din historie?

UlykkesPatientForeningen søger personer, der vil fortælle deres historie til pressen eller til vores medlemsblad Livtag. Alle, der tilmelder sig som caseperson, deltager i lodtrækningen om at vinde biografbilletter for 2 personer.

UlykkesPatientForeningens koordinationsudvalg arbejder med at udvikle en oversigt over casepersoner, som foreningen kan bruge til artikler i Livtag eller i forbindelse med en historie til pressen. 

Tit skal det gå hurtigt, hvis vi skal have vores budskab ud, og derfor vil det være en stor hjælp at have en oversigt over medlemmer, vi ved, vi må kontakte.

Sådan bliver du caseperson

Hvis du gerne vil stå på vores liste over casepersoner, bedes du svare på enkelte baggrundsspørgsmål. Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet. 

Selv om du står på listen, er der ingen garanti for, at du bliver kontaktet.

Blandt dem, der skriver sig på listen, trækker vi som tak for hjælpen lod om 3*2 biografbilletter.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Rikke Marie Hougaard Pinborg eller Mogens Folkmann Andersen på 36 73 90 00.

Tilmeld dig som caseperson