Janus Tarp: Jeg kæmper for min ret til at gøre min pligt

I 2016 kunne Janus Tarp kalde sig formand for UlykkesPatientForeningen, men hans engagement og lyst til at gøre en forskel rækker helt tilbage til barndommen. Få et indblik i formandens liv her.

Janus Tarp var ikke mere end 18 år, da han første gang mødte Holger Kallehauge. Mødet med den tidligere landsdommer og formand for det daværende PTU blev på mange måder skelsættende for den unge mand.

- Kallehauges kvaliteter – både menneskeligt og fagligt – har været motiverende for mig. Jeg har set ham som en mentor, og han har guidet mig gennem tiden, fortæller Janus Tarp.

Det var også Holger Kallehauge, der fik Janus til at melde sig ind i foreningen. I første omgang måske mest for at gengælde  taknemmeligheden over at have fået hjælp til en tilgængelig lejlighed på Frederiksberg. Men der gik ikke lang tid, førend Janus’  medlemsengagement blev mere aktivt, og han søgte ind i den lokale kredsbestyrelse.

- Jeg kommer fra et hjem, hvor vi talte om samfundsforhold, og det har egentlig altid været naturligt for mig at søge indflydelse. Allerede i skoletiden sad jeg i elevrådet, og jeg har altid trives med at være tæt på der, hvor beslutningerne tages, fortæller Janus Tarp.

Efter et par år i foreningen blev Janus aktiv i kredsarbejdet i Frederiksberg-København. I 1999 blev han valgt som suppleant til  hovedbestyrelsen, og 10 år senere blev han sammen med Ghita Tougaard valgt som næstformand.

Vil bidrage som samfundsborger

Janus har en klar lyst til at spille en rolle i handicappolitiske spørgsmål. Motivationen kommer på baggrund af taknemmelighed for de muligheder, han selv har draget nytte af, og et ønske om at give tilbage i respekt for dem, der har kæmpet før ham:

- De muligheder, jeg har fået, for at kunne leve mit liv på trods af min situation, giver mig en lyst og en følelse af pligt til at bidrage og give tilbage til det samfund, jeg er en del af, fortæller Janus.

Det drejer sig for eksempel om muligheden for at kunne komme rundt i kørestol på universitetet og det faktum, at der findes hjælperordninger, der gør, at han har kunnet udfolde sig, som han ville. Det er også det, Janus Tarp kæmper for som formand for foreningerne:

- Som formand arbejder jeg for, at vi alle får mulighed for at kunne udnytte de evner, vi har. Det kræver, at vi får lige muligheder. Vi skal betragtes som ligeværdige borgere. Først da har vi mulighed for optimalt at udnytte vores evner og bidrage og give tilbage til det samfund, vi er en del af, fastslår Janus Tarp.

Formandens mærkesager

Det er to år siden, Janus blev valgt som formand, og skal han se tilbage på de resultater, der er opnået, og de skibe, der er sat i søen under hans formandskab, er han ikke i tvivl om, hvad han vil fremhæve:

- Jeg er meget glad for, at vi får flere og flere medlemmer. Årsagen er, at vi er blevet langt mere synlige og arbejder målrettet med at tilbyde aktiviteter, som medlemmerne har brug for. Vi arbejder meget mere strategisk med handicappolitiske tiltag, og det er netop én af mine kæpheste. Det er vigtigt, at vi får sat nogle handicappolitiske aftryk, og at vi får rykket noget på de konkrete områder i vores strategiske arbejde, forklarer Janus.

Medlemstilgangen er også én af de mærkesager, Janus vil fokusere på fremadrettet:

- Foreningerne har en funktion og en betydning for mange mennesker, så derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at udvikle os. Vi skal gøre os fortjent til medlemmerne, og det kræver en målrettet indsats fra os alle. Foreningen er mere end 70 år gammel, og vi skal gerne være her ligeså længe, der er brug for os, fastslår Janus Tarp.

Ulykken

Tilbage i sommeren 1986 var den dengang 14-årige Janus taget på sommerferie hos sine bedsteforældre i Nakskov. Janus dyrkede triatlon, og han skulle alene ud på en træningstur.

Med 35-40 km/t får Janus ikke orienteret sig grundigt nok på turen, og da han kigger op, ser han bagenden af en parkeret lastbil. Janus torpederer lastbilen med hovedet først. Cykelhjelmen afbød noget af stødet, så der skete ikke noget med hovedet. Men nakken brækkede. Siden da har Janus siddet i kørestol, og han har blandt brug for hjælp til at trække vejret.