Jeg var nervøs for, hvad andre tænkte

Louise og René mødte hinanden gennem kørestolsrugby og har kendt hinanden i lidt over et år. For Louise har den største betænkelighed været, hvad andre ville tænke om, at hun valgte en kæreste i kørestol. Selv er hun ikke i tvivl, hun har valgt René, fordi han er René.
Louise kan stadig blive overrasket, når kæresten René fortæller detaljer fra sit tidligere liv og om ulykken i 2011. At han sidder i kørestol har hun aldrig haft et problem med at forlige sig med.

- Når René har fortalt sin historie, har jeg været helt uforstående. Det harmonerede overhovedet ikke med den René, jeg kender, og som jeg er faldet for. Så når han siger, at han er blevet en anden, så er det helt tydeligt for mig, selvom jeg ikke kendte ham dengang, forklarer 23-årige Louise Dam.

Det, som hun til gengæld genkender, er hendes kærestes udprægede viljestyrke.

- Det er meget kendetegnende for ham som person, at han ikke giver op. Han ser ikke problemer, men udfordringer, der kan findes en løsning på, siger Louise.

Usikkerhed gjort til skamme

Parret Louise og René mødte hinanden gennem kørestolsrugby og har kendt hinanden i lidt over et år. Louise er handicaphjælper for en mand, der hjælper til omkring holdet Full Pull fra Viborg. Der spiller René, og det var til de mange onsdagstræninger, at hun fik øjnene op for ham.

Det betød ikke noget for mig personligt, at René har et handicap. Men jeg kendte ikke andre, som har haft en kæreste i kørestol, så særligt i begyndelsen var det en speciel situation.

- Jeg havde lagt mærke til ham før. Han er sådan én, der altid er positiv og grinende sammen med de andre spillere, og så var han da  også ret charmerende, fortæller Louise.

De talte først rigtigt sammen til en julefrokost og fandt efterfølgende sammen. Men der var også betænkeligheder ved at indgå i et forhold, hvor de fysiske forudsætninger ikke er de samme.

- Det betød ikke noget for mig personligt, at René har et handicap. Men jeg kendte ikke andre, som har haft en kæreste i kørestol, så  særligt i begyndelsen var det en speciel situation. Jeg var nervøs for, hvad andre tænkte: Hvorfor vælger hun en i kørestol, når hun kunne vælge alle mulige andre? Det var min usikkerhed, siger Louise og tilføjer:

- Men sådan var virkeligheden ikke. Jeg troede det værste, men folk omkring mig har været rigtig positive. De har jo mødt ham, og de kan også se, at det er helt ligegyldigt, om han sidder i kørestol eller ej. Det vigtigste for mig er, at René og jeg kan en masse ting  sammen.

100 pct. ærlig om forhistorie

For René har der også været usikkerhed forbundet med at indgå i et seriøst forhold.

- Jeg har tænkt en del over, om Louise kunne forlige sig med, at jeg sad i kørestol og har fået amputeret mit ene ben. Derfor har jeg da også flere gange spurgt, om hun virkelig er sikker på, at hun ved, hvad hun går ind til. Men hun har taget mig for min person, det er jeg ikke i tvivl om, siger han.

Han er bevidst om, hvordan han kommunikerer og fortæller om sin forhistorie.

- Hvad angår ulykken og mit forsøg på selvmord, så har jeg hele tiden været ærlig. Hun må spørge om hvad som helst, for jeg vil ikke  lægge skjul på noget. Det er en del af min historie, som jeg ikke kan lave om på, forklarer René Sloth.

- Det er selvfølgelig skræmmende at tænke på, at han har villet tage sit eget liv. Dengang havde han et helt andet liv og ingen interesser.  Han er ærlig omkring det hele, så selvom jeg har spurgt meget, så betyder det ingenting i sidst ende, siger Louise Dam.

Læs også

René Sloth: Jeg skylder min familie at få noget ud af livet