Kursus for pårørende

LÆR AT TACKLE er et kommunalt kursustilbud, der har til formål at hjælpe mennesker, som er tæt på en syg eller ulykkesramt.

Som pårørende til et menneske med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse kan det være svært at prioritere sig selv og få hverdagen til at hænge sammen, når bekymringerne og den dårlige samvittighed fylder.

Med kurset 'Lær at tackle' får du redskaber til, hvordan du passer på dig selv som pårørende.

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Kurset er et 7 ugers forløb for dig, som mangler inspiration og redskaber til at håndtere hverdagen og de udfordringer, der kan være, når pårørendesituationen overtager hverdagen. Formålet med kurset er, at du lærer at håndtere de praktiske og følelsesmæssige udfordringer samt at passe bedre på dig selv i den svære tid.

Mød ligesindede

Kurset giver dig mulighed for at få et frirum og møde andre, som står i samme situation. Derudover er det uddannede undervisere, der selv er pårørende og derfor kender til de følelser og situationer, der kan være, når en tæt person er syg.

Er det noget for dig?

Kurset er et kommunalt tilbud. Derfor skal du kontakte din kommune, hvis du ønsker at deltage.

Læs mere om kurset