Løb for et godt formål

Løb sammen med os og resten af verden, når Wings for Life World Run skydes i gang d. 8. maj i Aarhus. Alle deltagergebyr går ubeskåret til forskning i rygmarvsskader.

Den 8. maj lyder startskuddet til det verdensomspændende løb ’Wings for Life World Run’.  Vi deltager sammen med foreningen RYK – og du kan også komme med!

Ruten er tilpasset kørestolsbrugere, så alle kan deltage – kørestolsbruger eller ej.

De første 100 medlemmer, der tilmelder via os eller RYK kan spare 100 kr. på billetten. Så skynd dig at tilmelde dig. Det er først til mølle!

Et verdensomspændende løb

Løbet har startskud samtidigt i 34 lande – uanset om det er ved højlys dag eller midt om natten. I Danmark foregår det i Aarhus kl. 13.00 ved Mindeparken.  

Wings for Life Worl Run er et anderledes løb, da det er det eneste motionsløb, hvor mållinjen krydser dig, idet mållinjen er en bil, der kører fra start 30 minutter efter deltagerne og stille og roligt accelerer i fart.  Løbet stopper derfor først for den enkelte deltager, når bilen har passeret én.

Overskud går til forskning i rygmarvsskader

Startgebyret for samtlige deltagere går ubeskåret til projekter inden for rygmarvsforskning. 

Sidste år deltog mere end 100.000 løbere på verdensplan, og der blev indsamlet godt 31 mio. til forskning i rygmarvsskader.

Det er energidrik-producenten Red Bull, der står bag det velgørende løb.

Sådan får du rabat

Tilmeld dig på ’Wings for Life's’ hjemmeside og send kvitteringen til Mette Dankelev på email: mda@ulykkespatient.dk. Er du en af de 100 første tilmeldte får du 100 kr. 

Tilmeld dig Wings for Life