Min mors smerter har været med til at forme mig

Som voksen har Hanne Hjordt reflekteret meget over sin mors situation og den måde, hun håndterer sine smerter og lever sit liv på.
Søstrene Hanne og Jette har et rigtig tæt forhold til deres mor, fordi hun gennem deres barndom har brugt sin energi på at være samme med dem.

Hanne Hjordt var bare seks år, da hendes mors liv ændrede sig markant i en trafikulykke.

- Jeg var udmærket klar over, at min mor var kommet slemt til skade og havde mange smerter. Men det var ikke noget, der fyldte meget i vores barndom. Underbevidst har det dog været med mig hele tiden. Også selvom vi ikke talte en masse om det, siger Hanne Hjordt.

Hannes mor, Dorthe Frank, lagde stor vægt på, at hendes to døtre ikke skulle mærke, at hun levede med konstante smerter. Det kunne dog ikke undgå at sætte sine spor alligevel.

- At vokse op med en mor, der har så mange smerter, har været med til at forme mig. Jeg er nok blevet ekstra opmærksom på folk omkring mig. Jeg aflæser andres kropssprog hele tiden. Har folk i min nærhed det ikke godt, så har jeg heller ikke. Ubevidst har jeg i perioder været lidt en beskytter for min mor, fordi jeg var klar over, at hun havde ondt. Så det har hele tiden ligget der: At vi vidste, at der var noget, vi skulle tage højde for, siger 30-årige Hanne og fortsætter:

- Vi havde ikke en mor, som spillede rundbold eller lavede en masse fysisk med os, men vi har nydt rigtig godt af, at vi altid havde hende tæt på. Det har gjort, at vi havde en god barndom, og at jeg er særdeles tæt med min mor i dag.

Husker dagen krystalklart

Selvom det er 14 år siden, at Hannes mor, far og søster kørte galt, så er det en dag, hun stadig husker krystalklart. Hun blev spurgt, om hun ville køre med. Familien skulle hente en ny bil, men Hanne var fuldt optaget af en leg med en veninde.

- Lidt efter finder jeg ud af, at jeg måske godt ville have været med alligevel, men der er det for sent. De er allerede taget af sted. Om eftermiddagen, der får jeg så at vide, at de er kørt galt.

En traktor med anhænger var kørt ud foran familiens bil, og Hannes far var nødsaget til at brage ind i den. Han valgte at styre mod traktorens baghjul, hvilket muligvis reddede liv. På pladsen, hvor Hanne altid sad, var skaderne værst.

- Var jeg taget med, og havde jeg siddet på pladsen, som jeg plejede, så er det ikke til at vide, hvordan mit liv havde set ud i dag. Det har sat nogle tanker i gang. Hvordan små ting kan gøre en kæmpe forskel, fortæller 30-årige Hanne.

I hendes voksenliv er det begyndt at fylde.

- Jeg kan godt mærke, at ulykken og omstændighederne ligger latent i mine tanker. Det har jeg taget med mig i forhold til overvejelser i livet generelt. Jeg ville selvfølgelig aldrig have ønsket, at en ulykke skulle gå så hårdt ud over min mor, men det har da sat nogle sunde tanker om prioritering i mit eget liv i gang, pointerer hun.

At min mor har smerter er en faktor, som altid skal med i beregningerne. Men det mest skelsættende for mig er at se, hvordan hun håndterer det.

Kan ikke gå på nåle

Skulle Hanne følge sin intuition, ville hun være mere beskyttende overfor sin mor, end hun er:

- Jamen, jeg ville pakke min mor ind i vat. Det ville min søster også. Men vi ved godt, at det ikke er den rigtige vej at gå. Det er en balancegang, og det har været en proces for os at nå til at forstå, hvordan vi bedst forholder os til min mors smerter. Og også til den måde, hun vil leve sit liv på. Hun vil være aktiv inden for de rammer, hun har, og det synes jeg kun er rigtig godt.

Hanne, hendes mor Dorthe og lillesøster Jette drager ofte på tur sammen, hvor kulturoplevelser er hovedformålet.

- Når vi er på tur, tænker jeg ikke meget over hendes whiplash og smerter. Min mor gør det aldrig til et stort problem, og det smitter jo af.

Søstrene har gennem årene lært en måde at afkode deres mor på, så de kan spotte, når hun har meget ondt.

- Hun får et helt særligt, stramt udtryk i ansigtet, og på den måde kan jeg aflæse, om det er en god eller en dårlig dag. Har hun det tydeligt skidt, så kan vi godt finde på at kommentere på det og måske spørge hende, om det nu også er klogt, at vi skal gå ud til bilen eller hen til restauranten. Men jeg har skullet lære, at det er op til hende at vurdere, hvornår der skal siges fra. For jeg kan jo ikke konstant gå på nåle, forklarer Hanne Hjordt og fortsætter:

- At min mor har smerter er en faktor, som altid skal med i beregningerne. Men det mest skelsættende for mig er at se, hvordan hun håndterer det. Som voksen har jeg reflekteret en del over det. I dag er jeg cirka ligeså gammel, som min mor var, da ulykken skete. Det gør, at jeg har troen på, at sker der en markant negativ ændring i ens liv, så kan man sadle om og få noget positivt ud af situationen. Det er hun jo beviset på.

Læs også

En god dag - foregår mentalt