Mindeord for Ole Lauth

Ole Lauth, Egmont Højskolens forstander gennem 27 år og én af handicapsagens stærkeste fortalere, er død efter længere tids sygdom.

Med Ole Lauths alt for tidlige bortgang har handicapbevægelsen mistet en af sine største personligheder. Ole var second to none i sin kamp for de svageste, og hans hjerte bankede især for de mennesker med handicap, der havde de største udfordringer med at skabe sig et selvstændigt liv.

Ole Lauth og UlykkesPatientForeningen har altid næret et tæt bånd. Med Egmont Højskolens fantastiske rammer for mennesker med fysiske handicap har det nu igennem en årrække været en fornøjelse for vores medlemmer at komme på sommerkursus på højskolen. Det skylder vi Ole en kæmpe tak for.

For nogle år siden tildelte vi Ole Lauth vores største anerkendelse – Hædersprisen – for Oles ukuelige kamp for mennesker med handicaps rettigheder. UlykkesPatientForeningen har med Ole Lauths død mistet en sand ven og en ægte fortaler for vores medlemmer.

På det personlige plan har jeg mistet en kæmpe inspirator og en god ven. Ole var knivskarp i sine analyser og selv om, man ikke altid var enig med Ole i midlet til målet, så måtte man til sidst overgive sig til den jyske sindighed, humor og hæderlighed.

Jeg vil komme til at savne Ole Lauth for hans ukuelighed, kærlighed til mennesker med handicap og til livet samt hans evige gæstfrihed på Oles hjertebarn Egmont Højskolen. Sidstnævnte lever heldigvis videre, og jeg er sikker på, vi for altid vil kunne mærke Oles ånd på højskolen – ligesom, jeg vil skænke Ole en kærlig tanke, når jeg taler mennesker med handicaps sag.

Mine tanker går til Oles hustru Anni og deres familie. Må Ole hvile i fred.

Æret være Ole Lauths minde.

På vegne af UlykkesPatientForeningen,

Janus Tarp, formand