Når min verden splintres, skriver jeg

At skrive bringer det indre frem, giver det form og varig værdi. Forskning viser, at det også har en lang række gavnlige kropslige og psykiske effekter jævnligt at skrive om sine tanker og følelser. Eksperter spår kreativ skrivning en lysende fremtid i dagens sundhedslandskab. Få gode råd om, hvordan du selv gør.
Linda Villadsen er folkeskolelærer og har skrevet, siden hun var lille. Det kan være et ord eller en sætning, der pludselig dukker op, når hun for eksempel kører bil eller vasker op. Og så slipper det hende ikke igen.

Beskriv en blomst som var du fem år. Skriv om et særligt venskab i dit liv eller om den dag, da sygdommen ramte. ”Hvis det bliver solskin i eftermiddag, vil jeg…,” skriv selv sætningen færdig.

På REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, som eksemplerne stammer fra, har man fra efteråret 2016 søsat to forskningsprojekter i kreativ skrivning, et for deltagere med kræft og et for alkoholafhængige. Resultaterne var så positive og lovende, at der netop nu arbejdes på at få midler til flere skriveværksteder, fortæller Anders Juhl Rasmussen, som er forskningsansvarlig på projekterne, adjunkt i narrativ medicin på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. 

- Når man skal leve med f.eks. en alvorlig eller livstruende sygdom, har man brug for at forholde sig til svære eksistentielle livsvilkår og udvide sit perspektiv på sig selv og tilværelsen. At læse litteratur og skrive kreativt kan åbne ens blik for at sanse, erfare og være til i verden, og give én større mod på livet, siger Anders Juhl Rasmussen.

Kan skabe mening i kaos

Samtlige eksperter, vi har talt med, er enige om, at der i sundhedskredse aktuelt er en stor interesse for kreativ skrivning, fordi den tilsyneladende er med til at skabe mening i kaos, give nye perspektiver og udvide forståelsen af en selv som andet og mere end patient og syg. Den giver den skrivende mulighed for at generobre sin fortælling og give den en blivende form i en svær og ofte fremmedgørende situation.

Ser man på internationale forskningsresultater, er der ikke noget at sige til begejstringen. Det startede med den amerikanske professor i psykologi James Pennebaker, der i 1980’erne udviklede ’ekspressiv skrivning.’ I grundtræk handler det om at skrive om sine inderste tanker og følelser i 20 minutter fire dage i træk. Metoden viste sig både at halvere deltagernes lægebesøg og i forbløffende personlige fremskridt såsom bedre sociale relationer, evnen til at finde job, fordobling af arbejdshukommelsen, reduceret vrede, depression og PTSD-symptomer.

Det er ikke nyt at skrive om svære stunder

I bogen, ”Skriv dit liv,” udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i 2015 går James Pennebaker og John Evans i dybden med skriveøvelser og forskningsresultater, som siden er kommet til. En række studier viser, at der ikke kun er psykiske, men også biologiske gevinster ved at skrive, fordi ”skrivning forbedrer den følelsesmæssige regulering, hvilket kan spille en nøglerolle i hjernens og immunsystemets fysiologi.”

At skrive om sit indre liv i svære stunder er på ingen måde noget nyt, før var det bare i højere grad forbeholdt forfattere, journalister, præster og videnskabsfolk.

På Columbia University har man de seneste 20 år udviklet Narrative Medicine, som mere specifikt handler om at nærlæse skønlitterære tekster og at skrive kreativt for at hele. Kreativ skrivning er til forskel fra ekspressiv skrivning optaget af, hvordan man formgiver en tekst og finder et terapeutisk potentiale i selve kreativiteten og dens æstetiske udtryk. I USA, Tyskland og England er man nået et godt stykke længere i forskningen, men nu ser interessen for alvor ud til at bryde igennem også i Danmark.

- At skrive om sit indre liv i svære stunder er på ingen måde nyt, før var det bare i højere grad forbeholdt forfattere, journalister, præster og videnskabsfolk. I dag er det at udtrykke sig kunstnerisk blevet demokratiseret, siger Jens Lohfert Jørgensen, der forsker i sygdomsberetninger som lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

- Der synes at være et boom i sygdomsfortællinger lige nu, for eksempel med Maria Gerhards ”Transfervindue” eller Esben Kjærs ”Min usynlige søn. Vi lever i en tid, hvor der næsten er et socialt krav om, at vi skal udtrykke os på sociale medier og andre platforme, når der sker noget vigtigt i vores liv. Nogle venner skrev for eksempel på Facebook, at ’nu må vi også hellere se at få introduceret vores nye baby’, fortæller Jens Lohfert Jørgensen.

Han kan dog godt forstå, at mennesker tyr til at skrive, når de rammes af sygdom.

- Jeg ville også selv skrive, hvis min verden splintredes. Både i sygdom og skrivning er der et tidsligt forløb. I en fortælling kan man fremskrive bedring og genfortælle sig selv i en forandringsproces. Selv små børn kender i den vestlige verden den klassiske plotstruktur med en indledning, en modstand eller konflikt, der opstår, og et klimaks, som fører til forløsning og afslutning, siger Jens Lohfert  Jørgensen.

Jeg har skrevet mig igennem livskriser

Linda Villadsen er folkeskolelærer og har skrevet, siden hun var lille. Det kan være et ord eller en sætning, der pludselig dukker op, når hun for eksempel kører bil eller vasker op. Og så slipper det hende ikke igen.

- Brudstykkerne skal på plads som puslespilsbrikker, der skal samles, og jeg har ikke fred, før det sker, forklarer hun om skriveprocessen.

Nogle gange bearbejder jeg virkeligheden ved at skrive om den, andre gange skriver jeg den om, så jeg på den måde får nye perspektiver på det, der sker.

Ordene kan få hende til at stå op om natten for at skrive, og som regel munder de ud i små fortællinger fra hendes liv. Der er ifølge Linda Villadsen noget beroligende ved at skrive, som skaber en meditativ tilstand og en følelse af forløsning. Hun har skrevet sig igennem store livskriser, ikke mindst da hendes mand sidste år blev ramt af hele tre blodpropper i hjernen, og hun sidenhen selv gik ned med stress som en følge af det.

Da hendes søster for år tilbage tog livet af sig, havde hun behov for at skrive om søsteren som en måde at fastholde mindet om hende.

- Nogle gange bearbejder jeg virkeligheden ved at skrive om den, andre gange skriver jeg den om, så jeg på den måde får nye  perspektiver på det, der sker, fortæller hun.

Kreativ skrivning er et supplement

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, og også tilknyttet REHPAs skriveværksteder, pointerer, at skrivning passer godt med den trend, at patienten i dagens sundhedsvæsen er i fokus og selv skal tage
ansvar for sin helbredelse. Det kræver et menneskeligt overskud, siger hun, hvor man ikke blot er reduceret til en journal og et sagsnummer.

- Man behøver ikke være god til at skrive, det handler om at finde glæde ved sproget og gå til det på en skabende, legende og opdagende måde. Der vil ofte komme et nyt og mere nuanceret blik på både sproget og én selv, hvor man opdager kræfter og sider af sig selv, man troede var væk. Fællesskabet, som opstår, når man skriver om de samme ting og læser op for hinanden, er også utrolig vigtigt, siger Anne-Marie Mai.

Kreativ skrivning skal dog ikke ses som et nyt vidundermiddel, snarere som et vigtigt supplement til nogle af de store fremskridt, som bio-medicin har gjort over de seneste 30-40 år, mener Anders Juhl Rasmussen. Han ser et nyt fokus på det hele menneske og på livskvalitet, fremfor på en skarp skelnen mellem rask og syg. Det eksistentielle aspekt vinder frem, fordi der er et behov for det, mener eksperterne.

Bio-medicin kan meget, men ikke alt. Døden og kroniske sygdomme har vi endnu ikke afskaffet.

Læs også:

Sådan kommer du i gang med at skrive