Naturen er igen min legeplads

Jesper Vollmer er fast klummeskribent i UlykkesPatientForeningen. Jesper var i 2015 ude for en badeulykke på en ferie i Thailand, hvor han brækkede nakken.

Når man er skadet og som i mit tilfælde rygmarvspatient, er det noget af det første, man bliver sat til efter operationen en hård genoptræning.
Sådan var det i hvert fald i mit tilfælde. Allerede fra dag et efter min operation, kom jeg i gang med både fysioterapi og ergoterapi. Jeg fik understreget, HVOR vigtigt det er at komme i gang med det samme for at få den bedste virkning.

Min ulykke skete tilbage i 2015, og i den første lange tid efter var det REN genoptræning. Mange af jer har det sikkert på samme måde i forhold til genoptræning. Det er bestemt hverken underholdende eller sjovt. Det er benhårdt arbejde. Så hvor er det sjove? Hvor er legen?
Det har jeg grædt mange tårer over. Jeg har altid leget i naturen og elsker at blive beskidt. Det kunne jeg pludselig ikke mere. Men så gik jeg all in på at finde ud af, hvordan jeg igen kunne komme til det. Jeg fik ombygget min mountainbike og fik flyttet al teknik over i venstre side. Derved kunne min højre hånd gøre det eneste, den kunne nemlig at holde fast. Både gearskifte og bremsning bliver nu gjort af venstre hånd. Nu kunne jeg komme ud i ’sporet’ igen og få mudder i ansigtet. Hvor mange af jer derude husker at blive godt beskidte en gang imellem? ;)

Jeg har et stærkt tennodesegreb i min skadede hånd, så jeg kan godt holde fast, men har svært ved at åbne hånden. Dvs. jeg fandt ud af, at jeg da så måtte kunne ro. Jeg fik testet det af, og nu har jeg den dejligste romaskine. Jeg ved, at mange skadede har svært ved at finde øvelser, der kan få pulsen op. Lad mig bare sige, det kan man i en romaskine, og min tager jeg med udenfor.

En anden ting jeg har fået fingrene i, er en TRX strop. Igen et redskab der passer til mit greb, og som jeg kan bruge alle steder enten hjemme eller i skoven. Det giver mig en intens og opstrammende daglig træning på meget kort tid.

Jeg er virkelig god til at fokusere på det, som jeg kan, og ikke på det, jeg ikke kan. Dvs. jeg er holdt op med at græde over løberen, jeg ser i skovkanten, fordi jeg ved, jeg ikke kommer til det igen, men fokuserer mere på, hvad jeg SÅ kan.
Naturen er derfor igen blevet min legeplads…
Og da min krop nu ikke kan mærke temperatur i hele venstre side pga. skaden, er jeg blevet en habil vinterbader. Det er jo kun halvt så koldt for mig ;)