Nordisk aktivitetslejr for unge rygmarvsskadede

Mød andre rygmarvsskadede unge fra hele norden, når der til sommer afholdes "Camp Spinal" i Oslo.

Sunnastiftelsen, der er en norsk organisation for mennesker, som har været ude for en alvorlig sygdom eller ulykke, har i samarbejde med Sunnaas Sygehus og en række nordiske foreninger for rygmarvsskadede arrangeret en aktivitetslejr for unge rygmarvsskade.

Her kan unge rygmarvsskadede fra hele norden mødes og prøve aktiviteter som tennis, basketball, bueskydning, kajak og mange andre sjove og anderledes aktiviteter.

Det nordiske træf kaldes "Camp Spinal" og vil foregå d. 17.-23. juni i Oslo

Inspiration til et aktivt liv 

Formålet med arrangementet er at give inspiration og vejledning til at leve et aktivt liv til trods for ens funktionsnedsættelse - en aktiv hverdag giver nemlig både fysisk og psykisk velvære.

Der vil også være mulighed for, at pårørende kan mødes i løbet af ugen og dele erfaringer med hinanden.

Der vil være instruktører til stede, der selv er rygmarvsskadede og en gruppe hjælpere, der blandt andet kan hjælpe med den personlige pleje. 

Du kan læse mere om arrangementet på Sunnastiftelsens Facebook-side

Praktiske oplysninger

Tid: 17.-23- juni 2016

Sted: Olympiatoppen, Oslo

Aldergruppe: 12-30 år

Pris: Maks. 4000 NOK (Tag kontakt til Marianne Dybwad for at få den eksakte pris)

Tilmelding: Sidste tilmeldingsfrist er d. 1. marts. Kontakt Marianne Dybwad på marianne.dybwad@sunnastiftelsen.no eller 971 53 904