Nyt æresmedlem af foreningen udnævnt

Det årlige repræsentantskabsmøde i PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen er netop afholdt. På mødet blev kredsformand Inge Carlsen udnævnt som æresmedlem for sin mangeårige indsats.

PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen afholdt ordinært repræsentantskabsmøde mandag den 22. maj. På mødet godkendte repræsentantskabet årsrapporten samt en række vedtægtsændringer. Derudover skulle der vælges næstformænd samt medlemmer til hovedbestyrelsen.

De to næstformænd Ghita Tougaard og Gurli Nielsen var på valg og blev begge genvalgt. Derudover var tre af hovedbestyrelsens medlemmer på valg, mens Inge Carlsen trak sig fra arbejdet i hovedbestyrelsen, hvor hun indtrådte i 1993.

De opstillede kandidater var:

  • Hanne Rasch Bendixen
  • Inga Bredgaard
  • Jørgen Maibom
  • Stefan Opresnik Jorlev

Hanne Rasch Bendixen, der er kredsformand i Sønderjylland, blev nyvalgt medlem af hovedbestyrelsen, mens de tre sidstnævnte blev genvalgt.

Inge Carlsen udnævnt til æresmedlem

Inge Carlsen blev hyldet af repræsentantskabet for sin mangeårige indsats i både hovedbestyrelsen og den lokale kreds Trekantområdet, hvor hun fortsætter som formand.

Inge Carlsen blev som en anerkendelse for sin indsats, flid og loyalitet udnævnt som æresmedlem af PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen.