Stadigt færre afstemningssteder

Der er blevet længere til valgstederne. Der er i dag knap 30 procent færre valgsteder end i 2001.

Antallet af valgsteder går igen tilbage. For godt ti år siden, i 2005, var der 1.831 afstemningssteder, og nu er antallet nede på 1341. Jo færre valgsteder, jo længere bliver der til et valgsted, og jo sværere bliver det for mennesker med handicap, ældre med gangbesvær og lignende at deltage i valghandlingen.

- Hvis vi ønsker et samfund, hvor alle kan deltage i valghandlingen på lige fod med hinanden, er det vigtigt, at kommunerne sikrer, at alle valgstederne er tilgængelige. Jeg kan kun anbefale, at kommunerne tager deres demokratiske opgave alvorligt og sikrer, at der er tilgængelige lokale valgsteder, siger Janus Tarp, formand for UlykkesPatientForeningen.

Hør om valgstedets tilgængelighed hos kommunen

Tidligere forskning i valgdeltagelse viser, at længere afstand til valgstedet kan få vælgerne til at blive hjemme. Ved det seneste valg gjorde kommunerne en stor indsats for at få engageret nye vælgere, arrangere mobile valgsteder mv., og det havde en positiv betydning for valgdeltagelsen. Den indsats skal fastholdes, så alle har mulighed for at stemme.

- Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan komme til at stemme, kan jeg kun opfordre til, at man får kontaktet sin kommune og høre om tilgængeligheden på ens valgsted. For kommunerne skal afholdelsen af et valg ikke være en øvelse i besparelser eller effektiviseringer, det skal derimod være en fejring af demokratiet. Og en måde at markere det på er ved at sikre tilgængelighed for alle vælgergrupper, siger Janus Tarp.

Valgsteder nedlagt af sparehensyn

Det er landets kommuner, der arrangerer stemmeafgivningen, og i mange kommuner har man besluttet at nedlægge især små valgsteder af sparehensyn. Det er en vurdering, som valgforsker Roger Buch bekræfter over for UlykkesPatientForeningen.

- Det er en markant udvikling, som dog nu ser ud til at flade ud. Går man helt tilbage til 2001, så nærmer vi os nu at 30 procent af landets valgsteder er nedlagt, primært for at spare penge. Det gør valgdagen mere besværlig for nogle vælgere, som har fået langt til valgstederne. Det rammer især ældre, handicappede, borgere uden bil og borgerne i små byer og landdistrikter. Og skaber formentlig en lidt lavere valgdeltagelse, siger Roger Buch.

- Kommunerne har til gengæld øget muligheden for at brevstemme, hvilket trækker i modsat retning, men til gengæld er en mere besværlig og dyr måde at afvikle valg på, så det man har sparet på nedlagte valgsteder har man formentlig tabt igen på øget brevstemmeafgivning, vurderer Roger Buch.

Lukningen af valgsteder er sket i alle landets kommuner. Vælgere, der ikke er i stand til at møde op på valgstedet, kan søge kommunen om at få lov til at stemme hjemmefra. Herudover er der også mulighed for at skifte valgsted, hvis ens normale valgsted ikke er tilgængeligt.

Læs mere om reglerneborger.dk eller kontakt din kommune.