Tilbage til hverdagslivet

I 2012 kommer de to brødre Thomas og Kristian Grue ud for en voldsom rally-ulykke. Deres nye rallybil forulykker og begge brødre kommer alvorligt til skade: Thomas brækker arme og ben, mister det ene ben og får et brud på ryg. Kristian brækker ryggen, begge ben og river fire tæer af.

Det er positive tanker, fokus på muligheder og et eminent sammenhold, der har bragt de to brødre videre i livet efter ulykken.

Vi har bedt dem fortælle om deres vej tilbage til hverdagen og give et par gode råd med på vejen.

Se videoen med de to brødre øverst.

Brødrene Grues fem gode råd

Tro på det!

Den mentale del er vigtig. Du skal selv tro på, at du nok skal komme tilbage. Det er en kamp, men det er vigtigt at være fokuseret på målet.

Spar med andre i samme situation

Vi har haft enorm glæde af hinanden. Find nogen du kan træne med, nogen der er i samme båd og kan forstå din situation.

Find løsninger

Man kan godt udføre meget af det samme, det tager bare længere tid. Se konstruktivt på din situation.

Ha’ en positiv tilgang

I stedet for at se begrænsningerne, så fokusér på mulighederne.

Undersøg, hvad dine muligheder er, og benyt dig af dem

Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan du selv gøre? Hvad kan foreningen gøre? Undersøg, hvilke muligheder, der findes, og hvem, der kan hjælpe dig videre. Undersøg også, hvilke fonde, der findes, og søg dem om økonomisk støtte.