UlykkesPatientForeningen anbefaler et mere enkelt system

UlykkesPatientForeningen hører desværre alt for ofte fra medlemmerne, at de mangler overblik over deres eget afklaringsforløb, når de er i kontakt med jobcenteret. De skifter ofte sagsbehandler, og der mangler overordnede planer og konkrete mål for indsatserne. Nogle deltager ind i mellem i forløb og praktikker uden at vide, hvad det reelle formål er. Det er selvfølgelig ikke godt nok!

Med andre ord, vi savner i UlykkesPatientForeningen et tydeligt mål med de indsatser, der bliver iværksat over for vores medlemmer og den enkelte borger i al almindelighed.

Som udgangspunkt synes vi, det er godt, at der sker en grundig afklaring af de skadedes ressourcer, da der næsten altid er et stort ønske om at komme tilbage til arbejdsmarkedet. En stor del af vores identitet og selvværd er knyttet op på vores arbejde og det at ”kunne bidrage” til samfundet. Men det skal give mening for den enkelte, og ressourcerne kan udnyttes bedre.

UlykkesPatientForeningen anbefaler derfor, at et fremtidigt system bliver opbygget mere smidigt og effektivt, og pejlemærkerne kunne være:

  1. Borgeren skal have en fast tilknyttet koordinerende sagsbehandler med kompetence til at foretage de nødvendige beslutninger.
  2. Der skal være gennemskuelige, klare planer og mål for indsatser – både på kort og lang sigt, så borgeren kan følge sin egen vej tilbage på arbejdsmarkedet uanset forsørgelsesgrundlag. Kommunerne arbejder allerede med redskabet ”Min Plan”, men det kan godt forbedres ift. specifikke mål med en indsats.
  3. Øget brug af revalidering som et værktøj til at få skadede ud på arbejdsmarkedet igen.
  4. Jobafklaringsforløb og ressourceforløb skal være meningsfulde.
  5. I sager, hvor det er åbenlyst, at borgeren ikke genvinder sin arbejdsevne, skal borgeren hurtigst muligt have bevilliget en førtidspension.
  6. Det skal være en ret for førtidspensionister at få afklaret deres arbejdsevne og mulighederne for at få bevilliget job med løntilskud, ressourceforløb eller fleksjob.
  7. Jobcentrene bør samarbejde med relevante interesseorganisationer med specialviden. Organisationerne skal inddrages i særlige tilfælde som anden aktør.