UlykkesPatientForeningen i henvendelse til Folketinget

UlykkesPatientForeningen gør politikerne opmærksomme på, at de ikke kan gradbøje reglerne om opsættende virkning i kommunale afgørelser på socialområdet: 14 dages varsel er rent faktisk 14 dages varsel.

Sidste år blev regeringen pålagt at indarbejde et forslag om opsættende virkning i serviceloven, men når man læser ministeriets tolkninger, så harmonerer det ikke med det, som regeringen blev pålagt sidste år.

Ministeriet tolker opsættende virkning som, at borgeren ikke skal vente på en eventuel anke, men tilpasse sine ordninger med det samme.

”Borgerne kan derimod ikke undlade at indrette sig efter indholdet i kommunens afgørelse, selv om den har opsat virkning i minimum 14 uger, herunder f.eks. opsige hjælperne i en ordning efter servicelovens § 96, hvis kommunen har truffet afgørelse om frakendelse eller nedsættelse af hjælpen.”

I UlykkesPatientForeningens optik er det dog at gradbøje begrebet opsættende virkning. Foreningen har derfor skrevet til Folketingets Socialudvalget, at det skal præciseres, at 14 ugers varsel rent faktisk er 14 ugers varsel:

"Vi ønsker præciseret, at 14 ugers varsel rent faktisk er 14 ugers varsel. Det vil sige, at borgeren først efter 14 uger i givet fald skal begynde at tilpasse sine hjælpeordninger."

Se UlykkesPatientForeningens henvendelse på Folketingets hjemmeside

Om opsættende virkning

Der bliver truffet mange afgørelser i kommunerne, der har vidtrækkende betydning for den enkelte borger. I de fleste tilfælde er der adgang/pligt til for kommunen straks at gennemføre en truffet afgørelse, uanset at borgeren klager over afgørelsen.

I enkelte tilfælde har en klage over afgørelse dog opsættende virkning, dvs. kommunen må ikke gennemføre afgørelsen, før klageinstansen har truffet afgørelse. Det siger sig selv, at jo mere indgribende en afgørelse er, desto større betydning kan det have for borgeren, at der er mulighed for, at klagen får opsættende virkning.
Kilde: Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH).