Usynlige skader bliver ikke taget alvorligt

Hvad gør man, når man lider af en usynlig skade og ikke længere kan præstere det samme som før? Man henvender sig for at få hjælp. Desværre er der alt for mange, der går forgæves.
Paula Larrain er journalist og var i 2015 ansat på Ekstra Bladet, da hun kom ud for en arbejdsulykke. Hun har siden kæmpet med de mén, ulykken gav hende, og med et system, som hun ikke mener, altid er til gavn for ulykkespatienter.

Af Paula Larrain

Min usynlige skade blev allerede overset på hospitalet. Jeg var alene, da jeg slog hovedet, og jeg opdagede derfor ikke mit korte bevidsthedstab. Den forvirring, jeg tumlede rundt med i den første time, blev heller ikke talt med.

Først nu ved jeg, at det er afgørende indikationer på, hvor alvorligt et slag, jeg havde fået, og havde sygeplejersken på Bispebjerg Akutafdeling haft den fornødne viden herom, havde hun næppe sendt mig hjem med et plaster på panden og uden konsultation med en læge.

Det er ikke sikkert, at mit sygdomsforløb var blevet kortere af det, men jeg ville selv have taget den usynlige skade alvorligt og gjort mere end blot at hvile mig ind i mellem mine gentagne forsøg på at arbejde. Hvem ved, måske kunne jeg have nøjes med et halvt års symptomer og ikke to år!

Manglende forståelse og hjælp

En ny undersøgelse blandt UlykkesPatientForeningens medlemmer med en usynlig skade peger på, at deres omgivelser ikke har forståelse for deres skade, og at de ikke har fået den hjælp, de har behov for. En ud af tre har svaret, at de ikke har fået den fornødne hjælp på hospitalet, mens næsten lige så mange siger, at de ikke har fået den fornødne hjælp hos deres praktiserende læge.

Med tanke på, hvor mange der lige nu kæmper for at få deres liv tilbage efter f.eks et hovedslag, er det nærliggende at sætte ind med lidt mere vejledning for de ansatte på skadestuerne. Vi lever i en tid, hvor samfundet i allerhøjeste grad lever af vores hjerner og derfor giver det god mening at være ekstra opmærksom på netop usynlige skader i vores hoveder.

Flere henvender sig

To behandlere fra Center for Hjerneskade skriver i en artikel i Månedskrift for almen praksis, at man i systemet oplever ”at denne gruppe patienter fylder mere hos lægen, i kommunen og forsikringsselskaberne end tidligere.”

Ifølge artiklen tyder statistikken dog ikke på, at der er sket en reel stigning i hvor mange mennesker, der slår hovedet. Altså, vi er ikke blevet mere klodsede end før, men der er formentlig sket en stigning i antallet af personer, der ”henvender” sig med symptomer.

Min erfaring som patient siger mig, at det er takket være aktive patientgrupper og ildsjæle i bl.a. UlykkesPatientForeningen og Hjernerystelsesforeningen, hvor man kan modtage væsentlig mere information om ens tilstand end i selve sundhedsvæsenet. Men er det rimeligt?

Har du brug for hjælp?

Ulykkeslinjen tilbyder gratis og uvildig vejledning på telefon for dig, der er berørt af en ulykke. Eksperter sidder klar alle hverdage mellem kl. 9-15 på telefon 3673 2000. 

Læs mere om UlykkesLinjen her