Vi griber hverdagens små øjeblikke

For familien Frederiksen er hverdagen nøje planlagt efter Anne Maries begrænsninger, og spontane aktiviteter hører derfor til sjældenhederne. Til gengæld lever familien i nuet og er blevet gode til at gribe de små glade stunder, hverdagen byder på.

- Vores liv ville nok have set helt anderledes ud, hvis ikke Anne Marie havde været ude for den ulykke. Vi ville sandsynligvis have prioriteret helt anderledes, siger René Frederiksen, der er gift med Anne Marie og far til deres to drenge.

Familiens hverdag er nøje planlagt, og ikke meget er overladt til tilfældighederne. Sådan bliver det nødt til at være, hvis Anne Marie skal fungere.

- Vi havde sådan en idé om, at vi skulle være globetrottere og leve et aktivt liv med fuldtidsjob og fuld gang i den, fortæller Anne Marie.

- Sådan var det, da vi mødtes, der var vi stort set aldrig hjemme. I dag hører det mere til undtagelsen, hvis vi forlader matriklen, konstaterer René.

Om ulykken

Anne Marie er på vej til Frederiksberg, da hun stopper for rødt. Hun når at tænke 'hamonikasammenstød' og kigger i bakspejlet, hvor hun kan se, der kommer en førerløs bil mod hende. Det viser sig at være en håndværker, der leder efter noget på bunden af bilen. Chaufføren i varevognen ser ikke, at Anne Marie bremser og kører op i hende.

Anne Marie er i stand til at stige ud af bilen og tale med chaufføren i den anden bil, hvorefter hun kører på værksted med bilen. Mekanikeren kaster et enkelt blik på bilen og erklærer den for totalskadet, hvorefter han sender Anne Marie på skadestuen. Her bliver hun sendt hjem igen med noget smertestillende og besked på at tage det roligt i 14 dage.

Accepterer begrænsningerne

Anne Marie er i gang med et afklaringsforløb og håber at blive godkendt til flexjob inden længe.

- Jeg arbejder otte timer om ugen fordelt på tre dage og med flere pauser i løbet af arbejdstiden. Mere kan jeg ikke, hvis hverdagen skal hænge sammen.

Anne Marie har brug for at hvile sig, før hun skal hente sine to drenge på tre og fire år fra børnehave.

- Jeg henter drengene, så det passer med, at René kommer hjem for ikke at have for meget tid alene med børnene. Det er da svært at acceptere, at det skal være sådan, men det bliver det nødt til, hvis jeg ikke skal komme ud, hvor jeg ikke kan bunde, siger Anne Marie.

Når René kommer hjem fra arbejde, leger han typisk med drengene, mens Anne Marie finder ro i køkkenet med madlavning, så hun har overskud tilbage til også at deltage i at putte drengene.

- Der er ikke nogen tvivl om, at René tager mere over, end han havde gjort, hvis jeg ikke havde de skader, jeg har. Han er godt spændt for, siger Anne Marie, og René supplerer:

- Det er klart, at jeg tager over ved alle de opgaver, som du ikke kan klare. Jeg har jo selv valgt at blive, og så er det en del af pakken.

Det var faktisk først, da jeg efter en neuropsykologisk undersøgelse fik et papir på, at jeg har en hjerneskade, at jeg mødte lidt forståelse.

Nærvær og glæde i hverdagen

Anne Maries skader er usynlige for omverdenen, og parret nikker genkendende til, at det skaber nogle særlige udfordringer.

- Jeg synes ikke, vi har oplevet megen forståelse fra omgivelserne. Det er som om, det er sværere hele vejen igennem systemet af forstå og tro på skaderne, når man ikke kan se dem. Vi har tit følt, at den, vi har siddet overfor, har tænkt, at Anne Marie bare var hypokonder, fortæller René, og Anne Marie supplerer:

- Det var faktisk først, da jeg efter en neuropsykologisk undersøgelse fik et papir på, at jeg har en hjerneskade, at jeg mødte lidt  forståelse. Jeg kan ikke forstå, at man ikke automatisk bliver henvist til sådan en undersøgelse fra starten.

Når René skal sætte ord på, hvad der er det største savn i familiens liv, er det begrænsningerne i hverdagslivet, der fylder mest.

- Begrænsningerne i hverdagen er store, og vi skal hele tiden tage højde for, hvor vi lægger energien. Hvis ikke vi gør det, kommer der en regning for Anne Marie. Det er helt sikkert. Vi har måttet lære at sætte pris på noget andet end de store oplevelser og udflugter og i stedet glæde os over nuet og de små glæder i hverdagen, siger René.

- Jeg kan godt kigge misundeligt på mine veninder, der bare kan tage en dag i sommerland med familien. Hvis jeg gør det, ved jeg, at jeg skal betale prisen i flere dage bagefter, siger Anne Marie.

I stedet har familien fyldt deres have med masser af sjove aktiviteter for de to drenge.

- Vores have bliver kaldt sommerland Sjælland, fordi vi har prioriteret, at der skal være nogle sjove aktiviteter for drengene, når vi nu er meget hjemme. Vi prøver på den måde at skabe nogle andre muligheder, hvor vi prioriterer nærvær og hjemmeliv, siger Anne Marie.

Vi udnytter de små lufthuller, der opstår i hverdagen og har stor betydning for os. Det kan være fem minutter, hvor vi ser hinanden i øjnene, mens børnene hopper i trampolin.

Vi må leve i nuet

Anne Marie og René har fået deres to drenge med kun lidt over et års mellemrum, og forud for valget om at få børn lå mange og lange snakke.

- Det er klart, at vi talte meget om, hvorvidt det var det rigtige tidspunkt at få børn, når alting var så uafklaret med mig. Men vi nåede frem til beslutningen om at leve i nuet og tage en dag ad gangen, siger Anne Marie.

De fik derfor først Willads i 2014, og Marius kom til verden i 2015.

- At få to børn så tæt på hinanden har selvfølgelig haft nogle konsekvenser og betyder, at vi har fravalgt rigtig mange sociale aktiviteter for at have overskud til børnene, siger Anne Marie.

De venner, familien holder fast i, kommer oftest hjem til Anne Marie og René.

- Det er nemmere for mig at trække mig lidt tilbage fra selskabet, hvis jeg har behov for det, når vi er hos os selv.

For Anne Marie er det hele tiden en opvejning af fordele og ulemper i forhold til hvor meget energi, hun bruger.

- Jeg har sådan et billede i hovedet af, at jeg har fem skeer at gøre godt med til en hel dag. Det hjælper ikke, at jeg bruger flere skeer, for så er jeg i underskud dagen efter, og det bliver hurtigt en dårlig spiral, forklarer hun.

Tid til forholdet

René og Anne Marie havde været kærester et års tid, da Anne Marie var involveret i ulykken. Dagen efter ulykken gik hun til eksamen, og 14 dage senere startede Anne Marie sin praktikperiode for at færdiggøre sin uddannelse.

- Jeg fik jo at vide, at jeg bare skulle tage noget smertestillende og så ellers komme tilbage til hverdagen, men jeg kunne slet ikke hænge sammen.

Anne Marie brugte alle sine kræfter på sin elevplads og havde intet overskud tilbage, når hun kom hjem.

- Jeg gik lige hjem og sov efter arbejde og havde slet ikke overskud til at være noget for René. Det fungerede slet ikke, og på et tidspunkt var vi der, hvor jeg enten måtte blive sygemeldt på deltid, eller også måtte vi gå fra hinanden, fortæller Anne Marie.

Det blev til, at Anne Marie færdiggjorde sin uddannelse på deltid, og i dag er parret bevidste om at prioritere hinanden i hverdagen.

- Vi udnytter de små lufthuller, der opstår i hverdagen, og de har stor betydning for os. Det kan være fem minutter, hvor vi ser hinanden i øjnene, mens børnene hopper i trampolin. Vi er bevidste om at prøve at fange øjeblikket, når det er der. Og så har vi lært at sætte pris på nogle andre og mere nære ting, end vi gjorde før, siger René.

Det har hjulpet Anne Marie

Anne Marie har haft glæde af et forløb på et kommunikationscenter, som har hjulpet hende med at finde nogle værktøjer, der kan afhjælpe nogle af hverdagens udfordringer. Anne Marie har blandt andet fået et høreapparat med en form for lindrende lyd, der hjælper på hendes lydfølsomhed.

Du kan frit henvende dig på et af regionernes kommunikationscentre, hvis du vil høre, om de kan hjælpe dig i din situation. Fornylig er Anne Marie startet på præparatet Low Dose Naltrexone (LDN), som hendes smertelæge foreslog. Det har haft en positiv effekt på hende. Både Anne Marie og René fortæller, at de kan mærke, at hun har fået mere energi og har fået nemmere ved at overskue hverdagen.