Vil du være borgernes stemme på hospitalet?

Som patient eller pårørende kan du med din erfaring og din viden være med til at påvirke beslutningerne på Region Hovedstadens hospitaler. Ansøg om at være med senest den 19. september.

Er du tidligere eller nuværende patient eller pårørende, og har du lyst til at være borgernes stemme på et af Region Hovedstadens hospitaler? Så har du nu mulighed for at sende en ansøgning til at blive medlem af et mødefora på hospitalerne i Region Hovedstaden, der indtil nu har været forbeholdt sundhedsprofessionelle.

Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet, at patienter og pårørende i endnu højere grad end tidligere skal høres, så deres erfaringer og viden bliver brugt aktivt i fremtidens sundhedsvæsen. Derfor leder Region Hovedstaden efter borgere, der vil sidde med, når der skal træffes beslutninger på hospitalerne. 

Hvordan kommer jeg med?

Ansøgningsfristen er den 19. september 2016 kl. 12.

Læs om, hvordan du ansøger (Region Hovedstadens hjemmeside)