Vind bog til pårørende

Vær med i konkurrencen om en bog, der er skrevet til dig, der er tæt på et andet menneske i krise. Bogen er skrevet af Lizl Rand og hedder ”Tæt på krise og sygdom”.

Det er svært at være tæt på et andet menneske, der er i krise eller er ramt af sygdom. Som pårørende er vi ofte i tvivl om, hvad vi kan gøre, om vi gør det rigtige, og hvordan vi støtter og gør en reel forskel.

Undersøgelser viser, at pårørende har en stor betydning for, hvordan og hvor hurtigt den sygdomsramte kommer sig. Men pårørende skal også passe på sig selv, da mange bliver så overanstrengte i rollen, at de selv bliver stressede eller syge af for eksempel angst og depression.

”Tæt på krise og sygdom” er en brugsbog for pårørende og sætter blandt andet fokus på de mange tabuiserede tanker, man som pårørende kan have til et menneske i krise eller med svær sygdom.

Nyttig bog

Ghita Tougaard, som selv både er pårørende og ulykkesramt, har læst bogen og giver den disse ord med på vejen:

- Bestemt en nyttig bog. Læs den hele og brug den derefter som opslagsbog. Jeg er sikker på, man vil klistre den til med små gule sedler, for der er passager, man bare gerne vil vende tilbage til.

- Jeg hæftede mig især ved en iscenesættelse af samtalen med den pårørende - den samtale som ingen tager med den pårørende, og som er rigtig svær for den pårørende selv at få taget hul på, siger Ghita Tougaard.

Du kan vinde bogen

UlykkesPatientForeningen har købt 3 eksemplarer af bogen, og du kan deltage i lodtrækningen om den. Konkurrencen løber til og med 31. marts. Vinderne får direkte besked

Konkurrencen er slut.