WalknRoll – ny tilgængelig event i Thys smukke natur

Gå eller rul en tur i National Park Thy og vær med til at samle ind til et godt formål.

Mandag den 7. august bliver WalknRoll afholdt for første gang nogen sinde. WalknRoll er et arrangement, der giver alle - uanset fysisk funktionsniveau – mulighed for at komme ud i naturen og gå eller rulle en tur.

Overskuddet fra arrangementet går til UlykkesPatientForeningen og Scleroseforeningen.

Bag arrangement står Lone Mark, Michael Mark, Peter Sørensen og Knud Kristensen, som selv sidder i kørestol efter en alvorlig trafikulykke. De fire bagmænd er også med til at arrangere LadyWalk i Agger. Et arrangement der hvert år samler mere end 6.000 mennesker i det jyske.

Ruterne

Der bliver flere forskellige ruter, som alle er handicapvenlige.

Ruterne er

  • 1,5 km
  • 3 km
  • 5 km

Tempoet bestemmer du selv. Det gælder nemlig ikke om at komme først, men om at være sammen med andre og have nogle gode oplevelser sammen

Eventen er placeret i Agger, da man her har Danmarks længste handicapsti og en fantastisk natur i Nationalpark Thy.

Alle er velkomne

WalknRoll er åbent for alle, og du kan tilmelde dig nu. Du kan tilmelde dig som enkeltperson med eller uden hjælper eller som hold.

Priser

  • Billet – 120 kr.
  • Billet m. ledsager – 150 kr.
  • Holdtilmelding – 120 kr. pr. mand.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på WalknRoll’s hjemmeside