Retssikkerhed

Hvordan vil partierne arbejde for at mindske tillidskløften mellem borger og det offentlige?

Mange af samfundets svageste oplever, at de ikke altid får en korrekt behandling, når de har brug for det offentliges hjælp, og samtidig viser tal fra Ankestyrelsen, at kommunernes afgørelser ofte bliver lavet om. Det vil sige, at kommunerne ikke altid efterlevet lovgivningen.

I en nylig medlemsundersøgelse blandt foreningens medlemmer angiver 40 % af respondenterne, at de ikke har fået relevant rådgivning og vejledning af sagsbehandleren/kommunen, da de senest havde brug for hjælp. Hvordan vil I efter folketingsvalget arbejde for at tillidskløften mellem borger og det offentlige bliver mindre?

v/ handicapordfører Jakob Sølvhøj

Retssikkerhed er et vigtigt princip for Enhedslisten. Gennem den stadig mere pressede kommunale økonomi, hvor alle ydelser overvejes en ekstra gang, kommer der et pres på borgernes retssikkerhed. Det arbejder vi for at ændre på flere forskellige måder:

  • Vi vil ændre på, at kommuner kan tjene på ulovligt at frakende borgere hjælp og trække sagsbehandlingen i langdrag, idet kommunen får lov at beholde det, de sparer, i mellemtiden.
  • Vi vil have flere kvalificerede sagsbehandlere, fordi mange socialrådgivere sidder med alt for mange sager på én gang og for meget meningsløs kontrol af den enkelte borger.
  • Vi vil give borgere med behov ret til et personligt ombud, der kan hjælpe med at få de ydelser, man har behov for. Lovgivningen er alt for kompleks for de fleste.

Desuden vil vi ændre reformen af fleksjob og førtidspension, så det bliver muligt for mennesker at få den hjælp de har behov for.

v/ handicapordfører og medlem af Socialudvalget Karina Adsbøl

Manglende retssikkerhed er noget vi i Dansk Folkeparti har stort fokus på. Vi har gennem tiden fået en række politiske forbedringer igennem, herunder fremsatte vi forslaget om ”opsættende virkning”, der pålægger kommuner at varsle borgere om, at en afgørelse betyder nedsat eller stop for hjælp indenfor bestemte paragraffer i lovgivningen.

Der er desuden afsat midler til at hjælpe borgerne med at klage, og vi har fået afsat 12 mio. kr. til et retssikkerhedsråd/national enhed. Vi har desuden fået vedtaget Danmarkskortet, som viser omgørelsesprocenter, hvilke har belyst, at Ankestyrelsen må omgøre alt for mange sager på social-, børne- og voksenhandicapområdet. Det skal vi følge op på.

Vi har også fremsat forslag om kompensation til borgere, der får medhold Ankestyrelsen. Men vi er ikke i mål, og vi fortsætter vores arbejde efter et valg.

v/ socialordfører Marianne Jelved

Vi har med den seneste Satspuljeaftale afsat penge til et socialt retssikkerhedsudvalg, der skal kunne se på kommunernes praksis.

v/ social- og handicapordfører Brigitte Klintskov Jerkel

Kommunerne skal naturligvis efterleve lovgivningen. Derfor har vores konservative socialminister Mai Mercado indført ’Tørresnoren’, der er en oversigt over danske kommuner og viser kommunernes antal klagesager og omgørelsesprocenter på det sociale område.

Formålet er at skabe gennemsigtighed med de fejl, der bliver begået i kommunerne. Ligeledes stod Mai Mercado i spidsen for en Satspuljeaftale, hvor vi fik iværksat en struktureret indsats, der kan hjælpe mennesker med handicap. 

v/ sundheds- og ældreordfører Jane Heitmann

Det er fuldstændig afgørende, at borgerne får den korrekte behandling, når de har brug for det offentliges hjælp. Kommunerne har en forpligtelse til at efterleve lovgivning. Tal fra 2018 viser, at omgørelsesprocenten på landsplan steg fra 37 pct. til 38 pct. Det er ikke godt. Kommunerne skal gøre det bedre end i dag.

Fremadrettet vil vi have fokus på, at kommunerne lægger sig i selen for at få rettet op på sagsbehandlingen, så borgerne kan få den hjælp, de er berettiget til. 

v/ handicapordfører Kirsten Normann Andersen

Borgere med handicap skal kunne regne med, at den offentlige sektor både kan rådgive, vejlede og sikre den helt rigtige kompensation for et handicap. Antallet af ankesager vidner om, at kommunale budgetter vægter mere end den helt rigtige hjælp.

SF har ved flere lejligheder sat netop den udfordring på dagsordenen, og vi kommer til at forfølge det samme spørgsmål efter et valg. De dynamiske effekter af den rigtige hjælp er enorme, og vi har derfor også et ønske om, at finansministeriets regnemodeller skal medtage disse ved fremtidige beregninger af omkostninger til den rigtige hjælp.