Gå til hovedindhold

Test af skrællekniv

Se fordele og ulemper ved grøntsagsskræller.

Skrællekniv

Skrælleren kan hjælpe dig, der har nedsat håndfunktion og finmotorik, og den er god til dig, der ikke kan holde på en almindelig grøntsagsskræller.

Hvordan bruges den?

Skrællekniven sidder fast på fingeren med en ring, så du ikke har brug for kraft til at holde skrællekniven.

Pris 39,95 kr.

Kan købes på kcpedersen.dk

Testen foregår ved, at en af vores ergoterapeuter udvælger et af hverdagens små hjælpemidler, som vi beder en bruger om at afprøve.

Ergoterapeutens vurdering

Fordele

Man kan bruge skrælleren til alle slags grøntsager, og den kan placeres forskellige steder på fingeren samt på forskellige fingre. Det kræver nogen tilvænning at anvende den, da man holder anderledes end på en almindelig skrællekniv.

Ulemper

For at anvende skrælleren, skal man kunne holde sine fingre nogenlunde strakte. Grøntsagsskrælleren kan ikke tilpasses fingerstørrelse og passer derfor ikke til meget store fingre.

Brugerens vurdering

Fordele

Jeg har testet skrælleren i mit køkken, og for mig fungerer den meget bedre end en normal skræller. Jeg har normalt svært ved at holde på en skræller, fordi tommelfingeren på min vestre hånd er en pegefinger, der er flyttet, og den har ikke stor funktion. På min højre hånd er pegefingeren stiv, mens de andre tre kan bøje lidt. Med denne her skræller er det meget nemmere for mig at skrælle grøntsager.

Ulemper

Det eneste, jeg kan komme på, er, at det kunne være en fordel, hvis selve skrællekniven var lidt større.

Vejledning om hjælpemidler

Har du brug for vedledning i forhold til hjælpemidler, er du altid velkommen til at ringe til vores ergoterapeuter på PolioLinjen. Du kan ringe mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 på tlf. 36 73 20 40.